Menu

Skovgaard

1873-09-22

Recipient

P.C. Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Fuglesang 22/9 73.

Kjære Fader!
Tak for dit brev, jeg har det rigtig godt, menda jeg om dagen, tit ikke har tid, og aldrig lyst, og om aftnen nesten ikke tid, får du kun et kort brev denne gang. Nu vil jeg først sige dig, at Hr. Weber var her i Fredags, og var tilfreds med arbejdet, han gav mig også lov at besøge Onkel på hjemvejen. Lørdag aften og hele Søndag, var jeg hos Monrads, og morede mig rigtig godt, men det nermere om disse dage, vil jeg helst, fortelle når jeg kommer hjem. Jeg har forresten nesten hver aften i den senere tid været hos Frederiksens, da jeg er begyndt at tegne den ene datter og en af drengene. Jeg har tenkt at gå til Monrads på Søndag, men så må jeg jo nes|ten| også lige der efter besøge Onkel, og måske tage hjem med ham.
●2●
Hvis der ikke bliver tid til at jeg selv kan komme hjem til i ordentlig tid, vil du så sørge for min konfirmationsgave til Niels. Vil Du skrive til mig, hvad dag jeg skal komme hjem, for nu får jeg vel kun et brev endnu. Vil du tillige bede frøken Rønne lade mig hvide, hvormange strømper, skjorter o.sv, jeg havde med, at jeg kan vide jeg har det alt.
Hils alle, din
Kim.
Det er sant, når jeg tænker mig om, må jeg jo rejse herfra på Lørdag omtrent, og så blive hos Onkel en eller to dage, hvis jeg skal hjem til Onsdag når akademiet begynder.
Nu venter du vel heller ikke for længe med at skrive, at jeg kan få brevet inden jeg rejser.
Din Kim.

Facts

PDF
Letter
Fuglsang

Mappe 9 nr. 31