1884-06-06

Kasse 16
Brev 68
Øströö d 6.6.84

Kjære Kim!
Længe har jeg havt til Hensigt at skrive til Dig, men har i den sidste Tid været saa lidt oplagt dertil! Vi have havt den store Sorg at miste vor kjære, lille Conrad, og det har saa temmelig taget Humeuret fra mig. Du ved jo nok hvor meget jeg hænger ved mine Börn og vil sikkert forstaa, at det ere svært for mig at miste nogen af dem, lille Con var nu saa söd, morsom og flink. Det var Strubehoste, som rev ham bort, det er jo i Regelen en streng Herre, han var kun syg i 24 Timer. Jeg har jo endnu saa meget tilbage at glæde mig over og være taknemlig for, og som Vorherre gjör det,
-2-
er det jo vel gjort, men jeg savner min lille Dreng saa meget og synes her er saa tomt uden ham. Det er nu tre Uger siden han gik bort, det forekommer mig, som var det en hel Evighed siden, Börnene savner ogsaa lille Con meget, de holdt saa inderligt af ham og mindes ham og alle hans Smaakonster med saa megen Kjærlighed. Saa fik jeg da aldrig den Glæde at vise Dig ham, han vilde have set paa Dig med et Par store, söde og kloge, blaa Øine, og Du vilde ganske sikkert have beundret hans sjælden yndige Haar, og forhaabentlig vilde Du have været klog nok til at sige, at han var ualmindelig tyk og stor. Naa! Det er nu Alt sammen forbi, Gud ske Lov for Mindet om den lille, kjære, uskyldige Sjæl! Schouw vilde ogsa saa gjerne have beholdt sin lille Dreng, som altid var gode Venner

[Der mangler tilsyneladende en side her på forsiden er der føjet til:]

Dig, baade hun og Kim ere meget söde og aldeles henrykte over Sommerglæderne, de ere saa brune som Tatere, Du vilde vist knap kunde kjende Kim, han er nu en stor, tyk Dreng, med næsten lige Ben, og meget skjelmsk og indtagende.