1863-05-29

Mappe 5

Brev nr. 65

D 29de Mai 1863

Her er naturligvis her paa Java en stor Mængde indfødte Fyrster og Prindser. De ere aldeles afhængige af Hollænderne, men betragtes endnu af Folket som regjerende. Der ere meget rige og ere omgivne af en uhyre Hofstab og en stor Pragt. Den øverste af dem alle Kaiseren gav en stor Fest forleden Dag, som vi bivaanede. Det er en særlig Fest given paa den Dag da alle Muhamedanere begynde deres Piligrimstog til Mekka. Der var en Rigdom og Afvexling af Dragter som tog sig godt ud. Kaiseren selv var noget stiv i al sin Stas, han var omgiven af hele sin qvindlige Hofstab, glimrende

●2●

af Guld og Ædelstene. Han saa meget høitidelig ud, og talte med Værdighed og Anstand til sit kjære Folk, repressenteret af en heel Deel fornemme Javanesere, som sad omkring Kaiserens Stol, med Benene over Kors og Kroppen forover bøiet. Der blev uddeelt allehaande Kager og Bagværk til Folket som stod opstillet under Vaaben foran Slottet; og det Hele var saa høitideligt og kjedsommeligt som den Slags Ting bør være, men meget morsomt for een Gang at see. Der er Musik under hele Festen, den er aldeles javanesisk, ganske smuk, det er meest blide, melankolske Toner, lyde nærmest som

●3●

Klokketoner. Et Orchester bestaar af 50 eller flere Mucici foruden Sangerinderne. Instrumenterne ere i Form af smaa Bænke, hvorpaa hvile Metalkar af forskjellige Toner eller smalle Stykker Metalstænger ved Siden af hverandre, som anslaaes med en blød Hammer. Denne Art Instrumenter ere varierede i det Uendelige; dernæst have de meget smukt forarbeidede Violiner, men kun med to Strænge, og endelig store Gongonger, med smukke dybe Klokketoner. Naar denne Musik høres lidt i Afstand en stille maaneklar Nat lyder den meget smukt og gjør et eiendommeligt, melankolsk og

●4●

romantisk Indtryk. Sangen derimod tiltaler mig ikke. Stemmerne ere skrattende og ubehagelige. De rige Fyrster have ogaa en stor Mængde Dandserinder, som dandse paa en ganske eiendommelig Maade. De staa stille paa een Plet dreiende langsomt rundt, bøie Armene, Hænderne og Fingrene paa de forunderligste Maader og kaste deres lange Klæde, som enten hænges om Halsen ned over Skuldrene, eller om Livet som et Skjærf, omkring dem paa alle Maader. Alt gaaer langsomt og høitideligt i Takt efter Musikken, de synge gjerne til. Deres Bevægelser ere ret Graciøse, men det Hele er uhyre eensformigt.

●5●

Et Besøg vi gjorde hos Kaiseren er det af Alt hvad jeg har oplevet her, som meest minder om de Forestillinger vi hjemme gjøre om Østens Pragt og Eventyrlighed. Besøget foregik om Aftenen hvilket naturligvis bidrog til at give det Hele en mystisk eventyrlig Caracther. Det var som en Fortælling fra 1000 og 1 Nat. Vi toge til Slottet sammen med den øverste europæiske Embedsmand som skulde presentere os for Kaiseren. Først kom vi gjennem flere Porte og Gaarde, hvor Soldaterne gjorde Honør naar vi gik forbi. Gaardene vare oplyste

●6●

med Fakler, som Indfødte sad og holdt. Foran os gik to Mand med Voxkjerter. Ved den tredje Port bleve vi modtagne af en Dværginde, som neiede sig for os og førte os ind i det Inderste af Slottet. Nu begyndte et Musikkor at spille op, medens vi gik over Gaarden hen til Kaiseren, som sad i en aaben Søilehal. Han reiste sig da vi kom og modtoge os ved Trappen og var særdeles naadig. Her i det Inderste af Slottet fantes kun Fruentimmer. Kaiseren opvartedes kun af dem. Bag hans Stol sade en heel Deel Qvinder med Kaiserens

●7●

Vaaben, et prægtigt Guldskjold, en Sabel, Landse, Bue og Pile o.s.v. Derforuden var der flere smaa vanskabte Dværginder som opvartede ham. Foran os i en langt større Hal end den vi sad i, vare [?] Dandserinder forsamlede. De sade i lange Rækker, to i hver Række, adskilte fra hverandre ved en Rad Søiler. Halen |var| oplyst af en mængde Lamper. Da vi havde siddet lidt og havde drukket The, begyndte den indfødte Musik at spille, og nu hævede alle Dandserinderne sig langsomt op og begyndte Dandsen. Hver Række holdt sig for sig selv, og foretog alle samtidig de samme

●8●

Bevægelser. Snart sade nogle ned og Andre strakte Armene ud over dem. Snart stode de alle op i de underligste Stillinger, og holdt deres lange gule Skjærf op paa alle mulige Maader. Snart dandsede de i en Række næst stode de i en Fiirkant o.s.v. og hele Tiden sang de til. De var en [?} Balet de udførte hvoraf Emnet var taget fra Javas Historie. Det saa ganske eiendommeligt ud; og lidt i Afstand, som vi vare, saa det smukt og eventyrligt ud. Bevægelserne vare alle langsomme og ikke uden Ynde. Og i Afstand saa Dandserinderne smukke ud

●9●

Kaiseren selv var af en Javaneser at være ganske smuk. Han bar en Trøie af lyst Silketøi med smaa Blomster indvævede i, med en opstaaende Krave knappet med to dobbelte Diamantsknapper, og en smuk Bouqet af Diamantr holdt Trøien sammen paa venstre Side af Brystet. Om Livet havde han et bredt Silkebælte, som bar [overstreget: hans] et Klæde af farvet Bomuldstøi, der som en Art af Skjørt bæres af alle Javanesere. I Bæltet sad hans Kris, den [?] Dolk, med Hæftet og Skjeden glimrende af Diamanter. Paa de bare Fødder havde han sølvbroderede fløiels Tøfler, og Hovedet var indbundet i et Klæde. Han havde en Blomst, der lignede en Asters, paa

●10●

den ene Side af Hovedet, midt inde i denne Blomst sad en smuk stor Diamant. Om Halsen havde han en Krands af smaa hvide Blomster med en stærk bedøvende Lugt, den samme Art Blomster have Dandserinderne i Haaret. Han saa ret nobel ud, men meget svækket og gjorde ganske Indtryk som en Sardanapal. Han gjorde for Resten et sørgmodigt Indtryk paa mig. Her lever han paa alle sider bevogtet og fortrængt af Europæerne, kan intet foretage sig uden Tilladelse og kan ikke forlade den By, hvori han lever, og hans Forfædre beherskede [?] for ikke saa mange Aar siden. Om han selv

●11●

havde nogen Følelse af Undertrykkelse, skal jeg lade være usagt, men jeg skulde næsten tro det. Han førte os ind i de indre Værelser, men de vare smaa, med indelukket Luft, og lugtede af Røgelse og Blomster i en Grad saa jeg fik Hovedpine. De var fulde af allehaande europæiske Ting, slette Billeder paa Væggene og grimme Møbler. Han havde blandt andet en stor pragtfuld Himmelseng, men han fortalte os at han sov ikke i den, men viste os et Tæppe og et Par Puder paa Gulvet, hvor han sov. Menneskene ere dog de samme overalt. I Europa fylde rige Folk deres Værelser

●12●

med allehaande Snurrepipperier fra Indien eller China, her fylder de Værelserne med europæiske Ting. Vi ler af Javaneserne og dersom han saa vore Værelser vilde han uden Tvivl lee af os.

------------------------------------------------------

Der er en Ting her som jeg havde haabet at faa at see, men som desto værre er bleven opsat, det er en Kamp mellem |en| Bøffel og en Tiger. Ved høitidelige Leiligheder holde Fyrsterne saadanne Kampe. Bøflen er i Reglen den seirende, den overvinder undertiden 3 Tigre i Rad. De bruge ogsaa at stille Mænd med Landser omkring Tigerens Bur, og naar Tigeren forlader dette bliver den stukket ned med Landserne. Jeg ville uhyre gjerne have seet en saadan Kamp, men desto værre der bliver ingen om det først var bestemt.

●13●

Snurrigt [overstreget: at] at see alle de Seremonier som en saadan stormægtig Fyrste bliver behandlet med. Hvor han gaaer eller staaer har han altid et stort Følge med. Sidder han hjemme i sit Slot saa sidder Følget i lange Rækker med Benene overkors i tilbørlig Afstand. Ridder han ud følges han af en utrolig Mængde Mennesker. Een bær hans forgyldte Parasol, en anden render med en lang Landse, een |tredie| med en Bøsse en fjerde med hans Sabel en femte med en Gulddaase hvori er hans Betel, en sjete har en Guldvase hvori han spytter, en syvende

●14●

løber med en Thepotte, en ottende bærer slet Intet og har en Snees Stykker til at hjelpe sig. Ingen af en ringere Rang end Fyrsten kan gaa opreist hen til ham men maa krybe langs med Jorden, og tale de med ham skeer det siddende paa Jorden. Før de taler og efter at de have talt folde de Hænderne over Panden, det samme finder Sted naar noget rækkes Fyrsten. Deres Huse ere store rummelige og luftige, navnlig den Deel af dem som ingen Vægge har. De bestaa af flere sammenbyggede Huse, hvert Hus er

●15●

een stor Sal med Marmorgulv og Taget frit med udskaaret Bjelkeloft, og baaret af udskaarne forgyldte Træsøiler. Fra Loftet hænger en Mængde Lamper ned. Det Hele seer ganske smukt ud om Aftenen ved Lys. Der er gjerne en stor Sal som kun har Tag og Gulv ingen Vægge, men Trapper ned til Gaarden paa alle Sider. Rundt om disse Huse lugger en Uendelighed af mindre Huse Stalde os.v. Der er en Prinds [?], den næstfornemste i Landet, en Onkel til Kaiseren, han er en meget net Mand, vi

●16●

besøgte ham flere Gange, og gjorde en Tour ud til hans Lystslot oppe i Bjergene, som havde den smukkeste Beliggenhed man kan tænke sig, paa Toppen af en Høi (hjemme vilde vi kalde det et Bjerg) med Udsigt til alle Verdens Hjørner; paa den ene Side et smukt Alpelandskab som hævede sig op til et smukt mægtigt Bjerg; paa de andre Sider Slettelandet begrændset af takkede Bjergkjeder og enkeltstaaende Vulkaner. – Tilgiv det slette Papir men jeg kan intet bedre faa, Blækket løber saa rædsomt ud paa det.

●17●

Batavia d 15 de Juni 1863

Kjære G.

Jeg vil kun tilføie nogle faa Ord inden jeg sluttet mit Brev. Vi gaa i morgen med et svensk Seilskib til Australien og haabe at være der om 3 Uger i det Høieste.

Indtil da farvel, og Hilsen til Drengene og Skovgaard fra

Din hengivne

Broder Schouw