1900-10-10

Firenze 10 oktbr 1900

Kjære Kone! Når jeg skriver udførligt om insekter, er det dels fordi at kunsten vilde det blive for vidtløftigt at skrive om, del fordi det vil more drengene at følge med i indsamlingen. Altså! i en kalkhule i Ravenna fandt jeg mage til skarnbasse som i Arenaen i Padua, og et bedre Exemplar. I Ferrara en sandspringer men formodentlig vor danske brune. Her i Firenze en snudebille,

den har vi muligvis også hjemme, og i det etruskiske museum en pragtfuld flue, rødbrunt bryst gul bagkrop med sorte tværstriber. I går så vi uffizierne, da det mørknede var jeg tung i hovedet og manglede åbning, jeg tog lidt mere rabarberrod |i mig|, og Din pose med havremel med på en beværtning et trattori under et palads. Der rørte jeg selv melet ud, men klumpet blev det, værten kogte det nydeligt og siede klumperne fra, og jeg nød suppen med sukker på, nød, nød, og da den var spist tog jeg en portion til, som han lavede, men den blev både lovlig stor og tyk, men den gled dog, det værste var, at han havde kommet salt i, og det sammen med sukker, ved Du er mig vederstyggeligt. Så sov jeg godt og var rask

-2-

til morgen. Medens jeg sad og så Rud gjøre torlette, det var håret som skulde plejes lidt særligt, var Mielche og Larsen forsvundet. Så sejlede R. og jeg vor egen sø, først til en kurv søde figen og fik en hoben for 1 soldo var det vist, så til S. Marie del Carmine at studere Massacio grundigt, så op på Pitti, hvor der er pragtfuldt, kan Du huske det?, kan Du huske faders lille aquarel som tante Caroline ejede med Fader og Moder der spadserer om der i de pragtfulde sale, og så synes jeg der var flere gode og måske billederne også var endnu bedre end jeg huskede dem. Ved middagstid hen under paladset, hvor Rud i går aftes havde genfaldet sit sværmeri fra for 2 år siden, men nu var hun vel 14 à 16 år og ikke længere |ganske| ung men derimod dygtig fed, dog pæn endnu. I dag spiste jeg grøntsuppe og en dejlig omelet med unge cartioffi. Så gik vi hen at beundre Michel A. i Mediciernes Capel og senere på det etruskiske museum, hvor der var god ting og mange ting. Så til S. Marie Novella og nu skal vi atter ud at spise. Arezzo den 12te. Tak for Dit dejlige lange brev, jeg fik det lige før jeg rejste fra Firenze. Disse fidibusser mod myg, betager dem åbenbart lysten til at stikke.

-3-

Det er da kedeligt, at J.T. har kløe den stakkel, han lider jo nok af det i forvejen. Godt Du straks vilde gå til Grünfeld, håber det ikke er andet end nældefeber. Bare han nu også må blive artig. Det er yndigt at høre om at de andre er søde og raske. Kun skade at Ubrichs børn kun vil have med Eline at gjøre. Dejligt med alt det liv der er i M.C.. Det er rart så trofast Karen Frederiksen besøger os. Hils igen Moder Cath og H. og Ingrid og Anna og fru Ubrichs og så hils ellers også Ubrich, Marie og når Du ser andre fra Thorvaldsens og Nielses. Lad os dog lade være at bede om undskyldning for vor skrift, når den blot er nem at læse, Din er meget tydeligt. Hvem har nu ligget i min seng foruden Georgia. Hils også Jakob og Johanne, å den kommer nok for sent. Tak for hilsner fra Peter |og Eline|. Nu er vi her i Arezzo og skal snart ud at se os om, vi har tilbragt natten hver i sin store dobbeltseng. Larsen var rent ulykkelig så forvændt han blev her nede i retning af plads i sengen, men så løb han til og sprang midt op i den og udbrød ”det er jo en hel legeplads. Vældigt hvidmalet

-4-

bjælkeloft over vore hoveder. Vi kom her sent i går aftes. I Firenze havde vi nydt livet på finere tratorier, men her er for resten meget godt. Til middag agter jeg vi os til S. Sepolcro, hvor det jo især er den beundrede freske af P. del Francesco vil skal se, men der er mere udmærket. Og så her tilbage til aften for at se videre her i morgen formiddag. Også til Assisi. Det kan være vi tager Cartona på vejen, hvis det passer med tog og tider. Det er sandt, jeg skal fortælle Dig, at vor billet lyder på Salerno som endestation. Det kom sig af, at en del af vor valgte rutte talte ikke med i dagetal, da måtte den forlænges et sted, for at få de 45 dage vi atrår og forlængelsen blev da lagt sydpå, i den anledning kommer vi vel en dag til Pæstum, hvor de 3 jo meget gærne vil hen, og den 4de med. Om vi kommer til at bo mest i Pompei eller mest i Napoli, ved jeg ikke, vi tager vist lige til Pompei. Der nede går vel en ugestid, inden vi så vender næsen mod Rom. Lev nu vel, knus alle børnene fra mig, det bliver dejligt at komme hjem til eder. Gud i vold. Din Mand.