Skovgaard
1912-03-16
Sender
Oberst J. Holten
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ovengade o. V. 50
16/3 1912
Hr. Professor Joachim Skovgaard!
Idet jeg takker for Deres brev og de 41 Kr., for hvilke jeg vedlægger Kvittering, skal jeg tilføje, at jeg ikke overlader Nicolai Pengene, og at jeg i det hele er ganske enig med Dem i det af Dem om denne Sag fremsatte Synspunkt.
Om Nicolai´s Forhold i Amerika, efter at Cali var
-2-
rejst derfra ved jeg yderst lidt. Man skrev saa at sige aldrig til mig, og de Oplysninger jeg fik af Cali var meget sparsomme. Kun har jeg naturligvis nok forstaaet, at det ikke gik ham godt.
Nicolai har jeg ikke set endnu, efter at han er kommen hjem |jeg har forøvrig været optaget af en Generalstabsøvelse Dag og Nat siden i Onsdags Morgen Kl. 8|, Tiden vil vise, om hans Hjemkomst bliver til det gode. Overfor Cali har jeg udtalt mig derimod, men paa
-3-
den anden Side har jeg forudset, at det maatte komme saa, saa snart Cali og Aage var rejst fra ham. Det havde maaske
været bedre, om Cali, der er den, som har faaet Nicolai til at komme hjem nu, havde lyttet til dem, der i sin Tid raadede hende til at blive hjemme. Nicolai havde da til at begynde med kun havt sig selv at sørge for derovre og havde kunnet arbejde sig frem med det
-4-
Maal engang at kunne kalde sin Kone og sin Søn over til sig. Som det nu var tilsidst har han intet hast havt, og det er vel ogsaa Grunden til, at det gik saa smaat derovre. Forresten havde min Broder Christian, som sidder i en god Stilling i Nebraska, tilbudt at sætte ham i Vei derovre.
Med venlig Hilsen
Dres hengivne
I. Holten
Facts
PDFDer er muligvis tale om Nicolai Holtens bror, oberst Immanuel Holten (1866-1945)
Mappe 44 nr. 37


