1873-09-21

Mappe 31 brev 31

Rosenvænget 21. Sept. 1873

Kære Joakim!

Tak for dit brev. Jeg har efter din vilie bet urrmageren om at gøre dit ur godt istand, vilket han også lovede. Nu har jeg fået mine nye klæder til konfirmationen, og de er serdeles pæne. De er meget mørkeblå, næsten sorte, og frakken eller jakken hvad den nu kaldes, er bra lang. |rædsom| Den søndag, ad jeg var i skoven med Konstantin, som du nok ved, så jeg, da jeg kørte hjem, et pudsigt syn, og i denne tid, prøver jeg på at tegne det, sådan at det i tiden måske kan blive en æske dekoration. Det var et gedekid, der komiskeste krumspring og sta foran, og stangede efter en kalv, der stod og gloede ganske forundret, og kunne ikke begribe, hvad disse sære lader skulde til.

-2-

Den lille rødt er så sød, og så blød, og så lystig, ja det er en yndig lille killing. Den var inde i køkenet i dag, og Ane stod og strikkede, og så lod hun sit garnnøgle trille end på gulvet, og så begyndte den at lege med det, ja du kan tro det var en leg der var værd at se på, den lagde sig ned og tog det imellem kløerne, og så puffede den til det med bagbenene så det rullede langt bort, men så var den på øjeblikket oppe igen for at komme efter det.

I dag da jeg kørte til kirke, så jeg også et pussigt syn, da jeg var ved Thorvaldsens museum, så jeg over kanalen, og derover tæt ned ved vadet, på sådan et træstilads der var, sad en matros på en tønde, og blev klippet af en anden mand, som tog ham med den ene hånd i håret og klippede ham med den anden. Det var vist en billig hårskærer.

Din Niels