1881-03-11

Mappe 16

Brev 9

Kjøbenhavn den 11. marts 1881

Min kjære Joakim! Hjertelig Tak for Dit Brev, det er rigtgnok nydeligt af Dig at skrive to Gange til mig inden at jeg har sendt Dig Brev, jeg blev ordentlig overrasket, men tillige saa inderlig glad, jeg löb strax in til Onkel og fik Anna med for vi i Forening kunde höre det, og Gud være lovet, det indeholdt ikke andet end hvad der var godt og fornöieligt. I den sidste Tid havde jeg ofte tænkt paa Dig, jeg var glad ved at tænke Du nu var kommen over den Tid, da Du forsögte paa at bruge Din Madras som Overdyne og naar vi havde kaalde stronge Dage, som her ikke har været saa faa af, saa haabede jeg paa at Du maaske nu begyndte at have Foaarsfölelser men med alt dette saa begyndte jeg dog at længes efter at höre fra Dig, og naar jeg saa Dine Söskende var det Förste, at spörge om der var kommen Brev. Niels bemærkede denne Spörgen og en Dag sagde han, ved Du hvad Faster, naar jeg en Gang kommer til at reise, saa maa Du ikke blive urolig fordi det varer længe inden jeg skriver, var det ikke at være fremsynet, jeg svarede strax, at det vilde jeg hellerike være, men senere tænkte jeg, hvorfor mon jeg ikke vilde være det, jeg tror dog egentlig, at jeg holder lige meget af Eder Begge. Jeg synes jeg skulde forstå, dette hvorfor, og nu troer jeg det er saa, at hos Dig, der er Ligevægt og Inderlighed altid •2• tilsyne, og derfor troer man at kunde beregne Dine Handlinger, men hos Niels viser Fölelseslivet sig mere glimtvis, og saa falder man ikke paa at kunde beregne ham, hans Forskiellighed [?forandres] ikke, det er Noget som hörer ham til, saa saaledes fik jeg Eder begge til at træde frem for mig, jeg vil dog saa gjerne forstaa Eder, thi som I ere, er jeg inderlig glad for Eder. Vi har ikke haft det rigtig godt i det nye Aar men nu lader det til at være overstaaet. Onkel har haft smaa Bÿlder i det ene Øre, men som nu omtrent ere lægte, men det har efterladt en Susen, for samme Øre, som gjör at han ikke kan höre med det, men det gaar vel fort med Tiden. De Bylder Du har hört om at jeg havde i Ansigtet vare rigtignok saa smaa, at de ikke havde fortjent at blive omtalt, men hvad der i lang Tid forhindrede mig i at skrive var, et daarligt Øje, det var Forkjölelse der viste sig paa den Maade, jeg maatte gaa med Klap for det og holde mig inde i 12 Dage, da

det var overstaaet fik jeg en temmelig stærk Tandpine og Ørepine, som holdt ved i længere Tid. Intet vilde hjælpe, men tilsidst forsøgte jeg Feberpiller og nu er jeg helbredet, det er en stor Nydelse at föle sig rask naar man saa længe har gaaet og skrantet og ikke duet til noget. •3•

D 16. Dette Brev har maate vente på sin Fulændelse der kom flere Ting som optog mig, deriblandt Efterretningen om at Svoger Cruusberg er död, siden uden forudgaaende Sygdom, de nærmere Omstændigheder kjender jeg ikke endnu, han var 79 Aar gammel, det vil sagtens have betydelig Indflydelse paa Lenes Indtægter i Fremtiden, om han ellers efterlader noget dybt Savn hos sin Familie ved jeg ikke jeg har ingen Mening om hvor meget han har været for dem.

Enkedronningens död har gjort større Indtryk paa mig, ikke fordi man er bedrövet for hun er gaaet bort, thi hun var trot og torngte til Roe, men hendes Minde er saa deiligt at se hen til, det gjör saa god at see et Menneske naae saa langt hen i det Godes Gjerning, Ønsket om selv at kunde komme med og naa langt på den samme Vej bliver saa levende, blaat man kunde holde det fast og faa det til at gaa over til Gjerning. Enkedronningen har inden sin Død sörget for at Fru Maribo skal have Bolig på Skolen, hun skal ikke længere give Timer i Skolen men bestyre den, hun sagde at Enkedronningen havde sörget saa omhyggeligt for hende. Vi har levet meget stille siden Nytaar sagtens noget fordi vi ikke har været raske vi har endnu ikke været i Theatret, men det er fordi der ikke bliver givet noget som vi har Lyst til at se. •4•

I Morgen Torsdag skal Apothekerens spise hos os tillige med La Cour og Dine Söskende, gid Du og kunde være med, jeg husker saa godt den livlige Aften Du var her, da vi to sad i den lille Sopha, og Du vilde ikke jeg maatte betale Reisebogen, for Du fandt den var for dyr Du kjære skikkelige Joakim. Dersom Du nu skulde finde at dette er et löjerligt Brev kuns full af Snak og Vrøvl, saa kan Du vistnok have megen ret heri, men jeg synes dog det er saa morsomt saadan at sidde og smaasnakke med Dig, det er saa længe siden jeg har gjort det, jeg oplever for Lidet til at have noget at fortælle, naar jeg undtager Torsdagen, saa tilbringer hvor Eftermiddag og Aften i Onkels Værelse, og han og jeg skiftes til at læse höit det er meget hyggeligt og vi har gode Ting at læse i, saa Tiden bliver os aldrig lang men saaledes ligner den ene Dag den anden. Dine Söskende var jeg sammen med i Söndags hos Apothekerens de fik dem en Vhist vare lystige og havde det altsaa godt, som jeg haaber de ogsaa har det nu.

Apothekerens har det ogsaa godt men i Dag har vi hört at Elisabeths to smaa Drenge Einar og Ove have faaet Kihoste. Johnsens tænker paa at komme her over först i April, men for Øjeblikket ligger han med et Hul paa Benet, det er bleven saa slemt fordi han i Embedsiver har forsömt det, blot det snart maatte komme sig. Onkel og Anna sender Dig en hjertelig Hilsen og selv er jeg som altid Din inderlig Hengivne Vilhelmine Skovgaard.