Menu

Skovgaard

1883-05-22

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 18 nr. 21

Rosenvænget 22 Mai 1883

Kjære Joakim

Nu må Du have en ny forespørgsel, vi har nemlig averteret lejligheden, og skønt det var første gang idag at den stod i avisen, har her dog allerede været nogle at se på den. Det var først en fru Westengård, hendes mand er bankkaserer og brodersøn ad fru Højen, jeg tror da brodersøn, i alt fald meget nær i slægt med hende, der er en (vist voksen) søn der var jo vist ganske fortræffelige lejere, hun lod rar, men her er, det samme ivejen som med de andre, at de vil have det på flere år, og hun mente endda at hendes mand kun vilde, dersom det kunde blive på

-2-

4 eller 5 år, hvad siger Du? Så kom oberstinde Good, som før har boet her skrås over for, og hvis dreng du har tegnet med, hun er som Du vist ved enke, men hende råder frøken Bruun og fru Pedersen på det kraftigste fra at tage; de siger hun er en skrækkelig umedgørlig en og vist i grunden gal. Hun vil leje på et år (det vil sige hun har ikke endnu sagt bestemt besked) og frøken Bruun siger at vi også kan være vis på at vi ikke beholder hende længere. Hende siger jeg da så nok nej til. Så er der en oberst Frost gammel) med frue og datter, det er de aller første der har hørt på

-3-

lejligheden, allerede inden jeg rejste til Paris, de var her forleden og så på den, men jeg troede de havde opgivet det, da jeg ikke hørte fra dem inden en vis frist der var sat, men nu siger gamle Povelsen, som er den det hele tiden har gået igennem med dem, og som anbefaler dem meget, (de er venner af ham), at de ikke har opgivet det. Men de vil vist også forlange tre år, og så vil de bygge stald men det kunde da ikke gjøre os noget, det blev vel kun et skur som de tog med sig igen når de rejste. Hvad siger Du så til 4 til 5 og til tre år? Frost så lidt kedelig men meget skikkelig ud og datteren rar ud, mutter så jeg ikke, de lod til at

-4-

vilde være meget gode at komme ud af det med. Da Westengårds er ad fru Højens slægt, så er det dem som jeg i grunden helst ville have, jeg kender dem ganske vist ikke, men vi vilde vist synes om dem, men på mere end 3 år synes jeg ikke vi skal binde os, og kunde vi få en lejer på 1 år synes jeg også at vi skulde foretrækker ham, når han da ikke er som fru Good.

Svar nu genast.

Din Broder

Frue og frøken Pedersen hilser meget

Facts

PDF
Letter

Mappe 18 nr. 21