1852-03-10

Skovgaard – Museet Mappe 37-6

Christianshavn den 10 Marts 1852

Vi blev meget glade for Dit Brev Kjære Mine! især da vi først fik det om Søndagen, saa vi reent havde opgivet det for den Gang. Nei! Du maa ikke bede om Tilgivelse fordi Du skriver hvad du tænker og føler, det er jo netop det bedste, som Breve kan indeholde, det havde jeg nok tænkt at Gabrielles Breve vilde fornøie Dig. Jeg kunde saa godt gaa ind paa hvad Du skrev derom, det gaar mig ligesom jeg vilde saa gjerne bevare Indtrykket noget længere, baade naar jeg har læst en Bog, hørt en Forelæsning, Prædiken eller Samtale, eller paa anden Maade havt en stor aandelig Nydelse, som i Øjeblikket har klaret i mig, og ligesom gjort mig bedre. Men jeg trøster mig med at der dog altid bliver Noget tilbage, det har en Virkning. Desuden mærker man jo tidt, at hvad man troede glemt for længe siden, det dukker undertiden op og staar lyslevende for

-2-

Én, man ved ikke selv hvor meget man gjemmer paa, men ved givne Leiligheder kommer det frem, og da føler man jo, at man har en Visdom i sin Sjæl, som Ingen kan tage fra én.

hvor deiligt kan ikke Minder fra Ens Barndom pludseligt ved en Ubetydelighed, vækkes, og igjen faa Liv og Virkelighed for Én; og hvordan gaar det vist med alt hvad man glemmer, det bedste bevarer man og Plads dertil har man i det Uendelige, og tidligt eller silde, men dog vist engang, bærer det jo Frugt.

Jeg har sendt en casse til Urtekræmmeren, deri vil Du blandt Andet finde Tegning, til? Og Silke? til et Par Morgensko. Efter megen spekuleren og Diskuteren besluttede vi os dertil, da jeg netop har syet saadan et Par til min Mand, og de kom til at se saa godt ud. Men saa vilde vi tillige bede Dig at at sende dem ind, naar de er syede, at vi kunde besørge dem [?] saa de kunde staa uden for

-3-

Gjæstesengen, naar Din Onkel kommer ud til Eder. Til nærmere Underretning for Dig naar Du syer dem, vil jeg kun sige at Luven skal vende ind ad, fra Vristen ned til taaen; Forstykkerne kan du nok faa ud af de to smaa Stykker, Bagstykkerne maa tages af det store, de andre er for korte. Traadene i Bladene skal gaa den Vei, som det er angivet paa den Side af Mønstret den Anden er forkert.

Jeg er ikke vis paa at det sorte Garn er rigtigt, da jeg ikke kunde blive rigtig klog paa hvad Slags det var, men hvis det er galt, lad mig da have det tilbage tillige med en ny Prøve.

Af Forlovelser kan jeg meddele et Par, først Carl Hansen med en Frøken Lange, var det nok hun hed. Skovgaard mødte [?] Gerda og hun fortalte det, og tillige at Madam Hansen skulde i huset hos Gynthers.

Den anden Forlovelse er Professor Ussing, som du om ikke har set men dog har hørt tale om, med en Frøken Gyntelberg.

Men nu maa jeg se at komme til det, der egentlig skulde være det væsent-

-4-

-lIgste ved mit Brev, nemlig at andre Underhandlinger med Eder, angaaende en kjøbenhavnsreise, eller rettere to; for vi vil have Eder begge to; og det er netop derfor jeg mener vi maa i Tide afhandle den sag, at vi ikke skal gaa glip af det.

Det følger af sig selv at vi denne gang maa have Eder hos os og da vi jo med Guds Hjælp kommer til at gjøre en Jyllandsrejse i Sommer matte I begge have været herinde inden Udgangen af Mai. Jeg har tænkt mig at Mine kom først, for at Veiret kunde være saa mildt som muligt naar vor lille Moder skal reise, men det maa I da selv bedst afgjøre, kun bemærkes at Tiden ikke maa beregnes knappere end to Dage til hver, men meget gjerne længere. Vi har skrevet til Lene at hun kunde træffe jer her i Mai Maaned, saa hun skulde indrette det saaledes [at] hun kom en Tuor til Byen paa den Tid, det kunde jo være meget morsomt. Lad mig nu se I i tide tænker derpaa og indretter Eder, og lad mig snart høre Eders Mening om Sagen.

Mange hilsener til alle Din Georgia

|Linien der gaar omkring Bagstykkerne og begynder i en Side? Gjorde jeg med Kjædesting, jeg troer det er det bedste.|