Menu

Skovgaard

1900-10-17

Recipient

Agnete Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 55 brev nr. 10

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27

København

(Copenhagen)

Danemark

Kjære A! Det var yndigt at få 1 godt brev og 1 godt brevkort fra Dig i Napoli i går, idag er den den 17de og vi er i Pompei. Her kan jeg desværre ikke få brev, da jeg har bedt om at få poste restante Napoli og jeg ikke gærne vil få kludder i det ved at lave om. Nu fortryder jeg det, da vi måske bliver her lidt længre, så yndigt er her, at jeg har lyst at male lidt. Svar på breve må følge senere, iaften kun en hilsen herfra det sted hvor vi tilbragte vor første jul o.s.v. Vesuv er så tam at det er lige akurat at vi har set ild der oppe. Ovenpå vor lidt raske rejse herned, har vi sovet i elleve timer inat. I dag har jeg fundet så mange insekter, så jeg knap kan holde rede på dem, men de herfra kommer i egen indpakning. Til Niels har jeg fanget en pæn snog. Af insekterne er jeg gladest for en næsehornsbille, som desværre var død, men ret velbevaret. I Napoli så jeg nogle brune mænd dykke efter søpindsvin, glimrende. Her er behagelig temperatur. Larsen har været noget svimmel, men er nu vel. Hvad mon Jakob har vist ud i haven. Det var rart at Johannes vil synge med drengene. Dejligt at børnene er flinke, og Georgia rimeligvis også rask. Det kan blive galt nok med et brev til Frølich, det bliver måske 1 telegram. Vedbenranken skal Du lade Lemming sende ud om formiddagen, at Du ikke kommer stikkende med den. Men skriv et par ord med som siger noget om en hilsen

|fra en gammel fødselsdag. Hils. Lev vel Din mand|

Facts

PDF
Lettercard
Pompei

Mappe 55 nr. 10