1863-01-11

Mappe 5

Brev nr. 57

Point de Galle Cylon, d. 11te Januar 1863

Kjære G. Der er ikke meget at skrive om en Søtour fra Aden til Cylon, dog vil jeg gjøre Forsøg paa at skrive lidt om min Reise mellem disse to Steder, for om muligt at give dig en Idee om Livet ombord et stort Dampskib, her i disse Farvande. Der var en stor Mængde Mennesker ombord paa Skibet alle fra England enten reisende hjem til Indien eller kommende ud for første Gang; vi havde nær ikke faaet nogen Plads

●2●

saa mange vare der; to af Officerene overlod os deres Køier. Om Morgenen, for at begynde med Begyndelsen, tager Du Bad dersom Du er heldig nok til at slippe ind i Badekammeret, men det er i Reglen en vanskelig Sag, der staar hele Geleder udenfor og vente. Jeg tog det senere op ad Dagen skjønt Morgenen ubetinget er den behageligste Tid at tage det paa. Efter at være klædt paa gaaer man lidt omkring for at faa Motion, seer paa Veiret eller Compasset og

●3●

søger at slaa Tiden ihjel paa bedste Maade indtil Frokost Klokken ringer Kl 8½. Der er intet mærkeligt ved Frokosten maaske med Undtagelse af Punkaen den store Vifte som hænger i Loftet og stadig svinges frem og tilbage af en ulykkelig Dreng, der har meget meer Lyst til at sove end til at hale i Punkaen. Der er Mad nok paa Bordet; men det er ikke derfor sagt man faar noget at det, idet Mindste ikke altid hvad man ønsker. Det gjælder om at [?indponere] Opvarteren og ikke lade sig imponere af ham, hvilket han altid forsøger

●4●

paa i Begyndelsen. Langs med Bordene sidde Herrer og Damer og spise, snakke, le og raabe paa Opvarterne og hele Scenen er mere støiende end behagelig. Her er mange forskjellige Mennesker; men jeg vil vente med at indføre dig til Selskabet indtil lidt efter Frokost, thi saa ere De næsten alle paa Dækket, der kan man bedre oversee dem. Under det stor Solseil sidde Damerne paa magelige Stole (som der altid er stor Rift om) og bestille ingenting. Der sidder en net lille Dame med to store venlige blaa Øine, hun skal tilbage

●5●

til sin Mand i Indien, hun brodere et Par Morgensko til ham, men jeg er bange hun kommer hjem inden de blive færdige. Hendes Morgendragt er maaske lidt vel fri i Snittet paa Ermerne, men da hendes Arme ere saa hvide og smukke, maa man undskylde hende; jeg er vis paa det er en from, lille god Kone. Lige over for hende sidder en stor majestætisk Dame, som endnu er smuk, men ikke længer ung, skjønt hun gjerne vilde være, Sløret som hænger ned fra den lille Hat med Strudsfjedren, bliver aldrig slaaet tilside før det er mørkt, og jeg skal ikke nægte hun seer bedst ud med Sløret paa.

●6●

Hun har en lille Vifte i Haanden det er alt hvad hun kan overkomme at foretage sig, hun beklager den Tid er forbi da Herrerne flokkedes om hendes Stol og hun sender misundelige Blikke til den unge Pige, der sidder agter ude ved [?Rattet], omringet af 4, 5 unge Herrer, som kappes om at underholde hende. Hendes ungdommelige Latter tyder paa at det lykkes dem. Uden at være smuk, har hun det tiltrækkende Ydre som altid følger med Ungdom, Sundhed og Munterhed. Jeg seer langt hellere paa hende end paa de to Damer af

●7●

tvivlsom Alder, som jeg er ganske vis derpaa, nu bagtale den stakkels unge Pige paa det skrækkeligste; hun er ung det er naturligvis hendes Hovedsynd; hvad vilde de ikke gjøre for ogsaa at være det, der vilde |da| være langt mere Haab for dem end der nu er; thi oprigtig talt, skjønt Indien et er godt Marked for speculerende unge Damer troer jeg dog disse kun have lidt Haab.

Paa den anden Side af Skibet, ganske for sig selv, sidde et ungt nygift Egtepar. Begge smukke, unge, livlige og saa forelskede som et Par Duer. De er sammen den hele

●8●

Dag, og have hverken Øine eller Øre for andre. Det er en Fornøielse at see paa dem. Og dog nu gaa de ud lykkelig og fulde af Haab, og maaske naar de vende hjem til England om nogle Aar, hun vil være fed, bleg og indolent og han gnaven, guul og Leversyg. Der er et andet Ægtepar lidt længer hende, det er ikke saa fornøieligt et Syn; vel er hun smuk endogsaa meget smuk men der er noget vist ved hende som tyder paa en Fortid, og det er Intet smukt Syn hos en nygift Kone; hendes Opførsel er yderst anstændig, hvilket

●9●

ærgre de to Sladdetasker i høi Grad, de vilde saa gjerne kunde sige noget ondt om hende. Dog er der noget Ubeskriveligt ved hende som tyder paa en udbrændt Vulkan, har hun nogensinde elsket, hendes Mand har det sandelig ikke været. Manden er forelsket i hende fuld af Opmærksomhed mod sin Kone; rig er han uden Tvivl ellers havde hun sikkert ikke taget ham; men for Resten minder han meest om Stalden, Spillehuset og Drikkelaget.

Herrer er her naturligvis mange af lige fra den gamle, rolige Officer som vender hjem [overstreget: til]

●10●

efter Orloven er udløben; til den unge Lieutenant, som fuld af Ilussioner og Haab gaar ud for at prøve Indiens hede Sol og Feber. Der er den galante Officer med det store Skjæg, som altid har travlt med at gjøre sig behagelig for Damerne; der er den gamle gnavne Bankie; som er endnu meer gnaven end sædvanlig fordi han mangler sin vante Comfort. Og lidt længer hende i Skibet er en Uendelighed af unge Mennesker som skal ud for at prøve Lykken, foreløbige ere de ivrigt beskjæftigede med at spille et meget yndet

● 11●

spil ombord paa Skibe, som besaaer i at man kaster Blyringe paa en Plade med Nummere paa; den som træffer det høieste Nummer er Vinner.

Men Du har vel nok af Seiltouren nu; tilgiv at den er kjedelig jeg kunde ikke gjøre den morsommere end den var.

Vi have været her paa Cylon 6 Dage; og her ret for Alvor prøvet et tropisk Clima. Men jeg vil ikke dennegang skrive Dig noget om Landet, jeg har kun seet lidt af det, da vor Tid er gaaet med Forberedelser til en Jagttour ind

●12●

det Indre, naar jeg kommer tilbage fra den, vil jeg bedre være istand at skrive Dig noget om Landet. Een Ting vil jeg dog omtale inden jeg slutter; det er den snurrige Dragt Manfolkene her gaa i. De gaa alle barhovede, have meget langt Haar, som er strøget stramt tilbage over Hovedet og bundet op i en Knude paa Baghovedet, det er holdt tilbage af en SkilpadeKam af Form som en Halvcirkel, og de Fornemme have en stor Kam, af den Form som Damerne brugte hjemme i Tyverne, siddende i Baghaaret; denne fuldkomne

●13●

Damefrisure seer løierlig ud til et Skjæget Mandfolkeansigt. Paa Kroppen bær de en let Trøie og om Lænderne svøbe de et Klæde af let Bomuldstøi, som hænger ned til Anklen og aldeles ligne et Skjørt. Snurrigt er det at see de mere velhavende blandt dem, de ere halvt europæiskt klædte halvt som Indfødte; de beholde Frisuren, have Overkroppen ganske paa europæisk med Frakke, Vest, Flipper o.s.v. og om Benene igjen have de Skjørtet. Disse Folk ere Singhalesere og danner Hovedbefolkningen paa Øen, foruden er der flere andre Folkestammer;

●14 ●

men jeg har endnu ingen andre seet, med Undtagelse af indvandrede fra Arabien og fra Malabarkysten i [overstreget: ?] Indien.

Singhaleserinderne ere ret smukke, meget smaa, men trinde og buttede, i det mindste de unge. Haaret er i Reglen langt og smukt, sat paa samme Maade som Mændenes men uden Kam i, Baghaaret er gjort fast med en smukt forarbeidet Sølvnaal, Dernæst bær de en hvid Trøie, som naaer dem til Livet og er lukket baade for og bag, den har lange Ermer. Om Nederkroppen har de ●15●

et lignende Klæde som Mændene, i Almindelighed af lysetødt Bomuldstøi.

En anden snurrig Ting her er deres Baade de bestaa af en udhulet, lang, smal Træstamme tilspidset for begge Ender, for at gjøre denne Baad lidt høiere er der ?Syet to Planker en paa hver Side, de staa paa Kant og danne en Slags Ræling; men gjøre det allerede smalle Fartøi endnu smallere; det er ikke bredere end at et almindeligt Menneske akkurat kan sidde der; de styrer med en Aare og enten roes eller bringes frem ved et enkelt Seil; for at dette smalle Fartøi ikke skal kæntre er der lagt to krumme Stænger ud til den ene Side

●16●

disse bær paa en mindre Træstamme, som hviler paa Vandet og gjør Modstand naar Vinden vil lægge Baaden paa Siden. I saadan en Baad gaa Fiskerne 4 a 5 Miil tilsøes, de seile meget godt.

Nu længes jeg meget efter Brev fra Dig men har intet Haab om endnu at faa i den første Maaned. Jeg haaber alt staar vel til Hjemme. Hils Dine kjære Drenge ret mange Gange, Din Mand ikke at forglemme fra Din hengivne Broder

T. Schouw