1869-06-15

Mappe 37 nr. 14a
Subiaco den 15 Juni 1869

Kjære Mine!
I dag et Paar Ord til Dig, det kniber for mig at komme til at skrive, for jeg er, og har hele Tiden været megen paa færde, saa naar jeg er i Ro i Huus, saa er jeg meget træt og falder gjerne i søvn, da det jo er meget varmt. I dag sov jeg længe, til henimod 8 jeg trængte til Hvile, det er blevet for silde at gaa ud at male, derfor har jeg Tid til paa denne Tid af Dagen at skrive. Jeg staaer ellers i Reglen op Kl 6, naar jeg har drukket Kaffe gaaer jeg ud og kommer hjem omtrent Kl. 11. Kl 12½ spises saa til Middag, saa hviler jeg til 4 og saa ud igjen til Solnedgang. Der er nok at male. Her er skjønt paa alle Kanter, men det har været svært for mig at faa fat, det jeg gjorde i aftes er jeg dog tilfreds med, saa jeg haaber at det herefter skal gaae det er vanskeligt at pille ud af saa meget. I Søndags var vi en Ridetur Bjerg op og Bjerg ned, paa svimlende Veie, over Civitella til Olevano, der opholdt vi os saa 3 a 4 Timer og saa en anden mindre besværlig Vei tilbage, hjemme var vi Kl. 9 om Aftenen, ud rede vi Kl. 9 om Morgen-
-2-
-en, idag er jeg stivbenet, var det ikke ellers godt gjort af mig? Det var en henrivende Tour ved Olevano og Civitella er der endnu langt skjønnere end her – især mellem disse Byer, saa snart jeg er færdig med, hvad jeg her har begyndt, saa tager vi Ophold i Olevano (Breve vil vedblivende kunde skrives til Bravo) Civitella ligger på Toppen af et Bjerg, der er den deiligste Udsigt, og den reneste Luft man kan ønske sig, det bøder paa at Solen jo rigtignok skinner varmt, men det er frygtelig besværligt at gaa op og ned ad de Veie. Olevano ligger paa Skraaningen ned mod Campagnen med Volpherbjergene lige for, ja dette er den egentlige, ulogiske Kunster syn, det er ikke til at beskrive, det man ser. Jeg haaber at jeg dog skal vise Eder lidt, som kan give noget Begreb Derom, naar jeg kommer hjem.
(Apropos: Hils Onkel og sig at jeg har stor Nytte af Kikkerten, enhver som seer i den udbryder: Den er udmærket. Hvis Onkel engang faar Lyst at gjøre en Reise til Italien med Eder, saa skulde I rigtig nok ikke undlade at tage fra Rom til Olevano og derfra gjøre en Ridetour til Civitella, der er ikke langt imellem disse 2 Byer, og den Vei er ikke besværlig. I dette Tilfælde tror jeg at vilde
-3-
raade til at reise om Efteraaret eller Eftersommeren, jeg tror det baade vil være den smukkeste og behageligeste Aarstid, men da det vel ikke sker iaar, saa kan jeg give Eder nøjere Underretning, naar jeg kommer hjem. Onkel spurgte sidst, hvordan det gaar med det italienske ja, det gaar frygtelig [?smaat], jeg synes dog jeg bliver lidt mere rask til at komme ud af det med Folk, men det er rigtignok mest med [?] og saa de enkelte Ord jeg kan, endnu kan jeg ikke staae paa egne Been, det vil nu komme an paa, hvorledes jeg vil kunde det til Efteraaret, Marstrand skal være hjemme til Oktober, og jeg maa ikke komme hjem hjem før til November, den sidste Maaned kan jeg tilbringe i Rom, der er Landsmænd antager jeg, det gjælder saa om at komme derfra og ind i Tyskland, det er, i det Tilfælde jeg ikke skulde kunne finde Reiseselskab, heldigt at der er en dansk Mand, som er Hotelvært i Florenz, vi boede hos ham, da vi var der, det var meget behageligt for Vittendorph og mig, som ikke kunde italiensk; ja Vittendorph er da i samme Tilfælde som jeg, hans hele Reise skal kun vare i 3 Maaneder, men han kan noget Fransk.
I kan troe jeg hidtil har havt Glæde af Reiser, disse mageløse Kunstværker nyder jeg endnu langt bedre end første Gang jeg saa dem, ja den Glæde skal jeg nu leve paa den øvrige
-4-
Tid af min Levetid, og troer ikke jeg vil længes efter at komme her oftere, herefter vil jeg slaa mig til Roe hjemme og glæde mig ved hvad skjønt der er, blot jeg maa beholde Kræfter til at kunne fremstille derudaf. Jeg har besluttet at jeg ikke vil [?] min Bajor i Foutana Trevi, det gjøres den sidste Aften man er i Rom, saa skal man komme tilbage dertil igjen, ikke fordi jeg er overtroisk, men man skal heller ikke lege med Skjæbnen, deri er noget Ondt tror jeg. Sidst jeg var i Rom kastede jeg min Bajor i Trevi, men Georgia vilde det ikke, det kan jeg ikke glemme. Ja, nu har jeg i Tankerne Talt med Dig, jeg kunde rigtig nok ønske, tydeligere at høre hvad det er Du siger, det kunde kanske dog hænde, jeg fik det at høre. Hils nu alle hos Onkels, Tante Gine, Frk Rønne og ellers alle gode Venner, men først og sidst de kjære Unger, jeg længes stærkt efter at høre om dem og fra dem, ja, jeg længes efter at høre om og fra Eder Alle. Lev vel
Din hengivne Broder
P. C. Skovgaard

P.S. Det første Brev er forsvundet, ligesom at samtidigt til Marstrand, hans var af Vigtighed, da der var indstukket en Skrivelse fra Universitet, angaaende det Maleri han skal male i [?Solenitetssalen]. Jeg vilde at han skulde lade dette Tilfælde melde paa vores Posthus, saa vilde jeg bede frk R gjøre det samme, men han vilde nok ikke.
-5-

14 b - men nu skriver vi den 18de, jeg længes snart efter Brev, jeg har ventet Hver af disse Dage, jeg har været her i Rom. Jeg fik stærk Diarhea her, saa jeg maatte kalde Læge, han har nu dog standset den, og sagt at jeg kan reise i Overmorgen til Neapel, hvor jeg dog ikke maa blive, men skal tage til et kjøligere Sted J. Eher. Sorent, jeg skal vogte mig for Figen, men maa nok spise Ferskner det er endda godt, her er fuldt af begge Dele. Den
19de Heller intet Brev i dag. Lever saa vel Alle med Hilsen i morgen om Gud vil, reiser jeg til Neapel nu er den Tour overstaaet.
Din hengivne Broder