1886-11-29

Mappe 17
Brev nr 22
Posillipo 28 og 29/11 1886
Kære Faster!
Du kan to jeg blev glad over Dit brev til min födselsdag, og Agnete blev det da også. Om morgenen den 18de gik vi hernede på strandbredden i det dejligste solskin og læste det og alle de andre der var kommet. Jeg tror næsten vi var aller gladest for Dit, skönt Moders også var godt. Du glæder Dig til vi kommer hjem, det er magelös rart at Du gjör det! Nu begynder jeg næsten at længes efter Danmark og jer alle, men jeg gjör det måske mere i denne tid, end jeg vil gjöre senere hen på vinteren i Rom, når jeg er kommen rigtig i arbejde igen.
Her nede har jeg fölt, at vi har mange gode venner, men jeg har også fölt, at de er langt borte, og nu er jeg lidt tæt af det, og kan glæde mig sådan til den hyggelige fred hjemme, hos jer alle og i vort eget hjem, vi kan
-2-
sidde og glæde os sammen, Agnete og jeg, med at snakke om hvor rart det bliver at se gode venner hos os, hvem vi vil bede sammen, hvad vi vil traktere dem med, så det både bliver godt og billigt o.s.v. alt muligt hvad der hörer til glæderne ved en ung husholdning. Men nu må vi först få operationen vel fra hånden, vi har ikke talt til andre end Fader og Moder om den, men nu har Du nok af dem hört om den. Og så må jeg se at få lavet noget godt til vinter, jeg har været flittig nok i sommer, men jeg er ikke tilfreds med mine arbejder, måtte jeg dog bare få noget ud af det til vinter, jeg synes, jeg har så gode motiver. 2den December Nu drejer tankerne sig mere og mer om at få operationen fra halsen, så vi kan holde en glad julefest, og får vi en glad jul, kan Du tro vi skal synge ”julen har englelyd” den passer for os også i denne ventetid hvor vi
-3-
”os barnlig på Gud Fader, forlader! jo bedre vi bliver hans börn, jo bedre når vi til Paradis også her på jorden, og af Guds nåde bliver vi det nok bedre og bedre, når vi vil og længes efter det. Du kan tro Agnete er rund nu, jeg så nu til hende for at tage mål af hende og vælge det bedst betegnende udtryk, så sagde hun, ”ja min tykkelse er da anstændig endnu, men se min tommelfinger, hvor den er rund, de hjemme må dog ikke tro jeg er en Herkules, skönt det er jeg måske”. Hun glæder sig over sit faste fedt og ”jæ mæ” som Nanny fortæller. Nu sidder hun og strikker et broget, meget broget halstörklæde til mig af resterne fra et tæppe med to haner på hun gav mig til min födselsdag, det er et sovekammertæppe, som Du vel begriber af, at der er haner på, den ene galer. For det er nu den gamle skik at bruge symboler på opvågnen i et sovekammer, hvorfor bruger man ikke symboler på en blid slummer? Det er måske for dovent. Men tæppet er könt, vi har begge været om det, ser Du, vi sætter ikke vort lys under en skæppe. Cathrine
-4-
har vi slet ikke hört fra, bliver Ussings hele tiden i Alexandria? Jeg har skrevet to brevkort dertil. Tak Onkel mange gange for hans kjærlige brev, når jeg skriver til ham, håber jeg det må være i fryd og gammen. Hör ved Du hvad Faster, det er sådan sjov at sidde her og bestille noget ved siden af sin hustru som også bestiller noget, bordet flyder med brevskaber, gamle som er set igennem til kasering, hos Agnete er der fuldt af uldgarn, hun breder sig i sofaen og har et af vore rejsetæpper om benene, det andet hænger ved dören for at lune, for det blæser en vældig vestenvind så bölgerne spröjter om Napoli og rögen på Vesuv kryber ned langs siden i læ. Lev nu vel, rigtig vel og hils Onkel og Tante Ane og Tante gine, Agnete hilser mange gange.
Din Joakim Skovgaard.