1883-05-15

Kasse 16

Brev 39

Roma 15 Mai 1883

Besvaret 11 Jun 1883

Hjertelig til lykke kjære Onkel!

Gid Du må få lige så mange glæder, som jeg nu hver dag ser roser og gid Du må mærke lige så lidt til tornene som jeg, for jeg lægger slet ikke mærke til dem. Men roser ser jeg i tusind vis både store og små; slyngroserne strækker sig ned over murene og smiler med deres 1000 små öjne til den forbigående, og titter man ind i en have er hækkene prop fulde af store lyserøde. Ja nu er her sommer og godt vejr, og jeg kiler på for at komme ud i bjærgene, og det er også derfor jeg er begyndt i så god tid på dette brev, det er så kedeligt at skrive, når man har hovedet fuldt af indpakning og forberedelser til oprykning. – Tak for brevet som glædede mig med meddelelse om at Du og Tante Ane nu ere raske, senere har jeg hört at Faster er meget bedre, så når nu sommeren
-2-
kommer bliver det nok godt alt sammen. Jeg tör desværre ikke lokke for Eder, for at få Eder herned, det kan godt være at klimaet ikke passer Eder; her er meget varmt, om natten ligger vi og venner os og skubber os for at finde en kölig plet og om dagen sveder vi alle kræfterne ud, og væggetöjet begynder at vågne efter dvalen osv.osv.osv. men magelöst dejligt er her, ganske anderledes end i vinters. Förste Pinsedag var Viggo og jeg ved Albaner og Nemisöen, en dejlig skönt lidt forseret tur; kirkeklokkerne ringede fra Nemi og söen lå lunt dernede mellem blomster og grönne blade lige fra bredden til toppen af siderne. Den 21de. Tak for siden i Fasters brev, den bragte mig rigtignok til at skamme mig over, at Du endnu ikke har fået brev fra mig. Det ligger jo i, at jeg vilde slå det sammen med Dit födselsdagsbrev, det var galt, og det er galt at jeg nu sender Dit födselsdagsbrev nogle dage för tiden, men jeg er bange jeg gjör det aligevel. Jeg har skrevet til Niels, at Gros=
-3-
=serer Pedersen vilde have et værelse til, og at jeg mente det var det eneste rigtige at overlade dem vores sovekammer, men nu hörer jeg gennem Cathrine, at de så godt som har lejet lejlighed på Østerbro og at der har været en og spurgt på vor lejlighed, så skilsmissen med Pedersens er vel uundgåelig. Cathrine råder til ikke at leje lejligheden for længere tid end et år ad gangen, men der kan vel heller ikke være tale om andet? – Det

er da dejligt at Faster er så meget raskere! - Tante Ane må naturligvis ikke plage sig med at skrive til mig! – Du har vel fået mit brev med anmodning om, at Du vil gå op til Kammerråd Truelsen på Charlottenborg og bede ham udbetale Dig de 1100 kroner, som tilkommer mig for ”Vaskepigerne” som Tombolaen köbte. Jeg har bedet Kammerråden udbetale pengene til Dig. –For nogen tid siden blev Doctor Dahl fra Christiania overfaldet af 3 – 4 banditter ved höjlys dag mellem Ponte Molle og Rom. Da han gik hjem ad en ensom sidevej blev han pludselig angreben af dem; en tog hans uhr, en holdt ham og en bearbejdede ham med en smal kniv, men heldigvis kom der i det samme
-4-
en vogn så slynglerne flygtede forskrækkede. Det dybeste sår var vel en 2½ tomme, dog ikke lige ind, men da han er en blodrig mand spröjtede blodet jo volsomt ud af såret, (oven i brystet ved höjre skulder). Vognen tog ham op, körte ham först på politistationen og siden på hospitalet, hvorfra han dog to dage efter slap ud, og kunde så straks spise sammen med os på Galliaccio. Han er vist 60 år. – Politiet havde straks mistanke til en bekendt forbryder og gik om morgenen op til ham; da de bankede på spurgte han hvem det var, - politiet var det – hvad det vilde, - jo det vilde da arestere ham fordi han havde gjort det og det, og så sagde de hvad de havde fået at vide af doktoren, - ja det er også fordi man har med sådannedrenge at gjöre, svarede han, men röbe rigtignok derved det hele. Så tog de også drengene, hvoraf den yngste nok var 17 år, men uhret har de nok ikke fået fat på, det var et kostbart uhr, gave fra doktorens undergivne på sindsygeanstalten; slynglerne har nok delt det. Det hele var nok gået efter en aftalt plan, de havde lagt mærke til at doktoren ved Aqua Acetosa havde spurgt om vej til Osteriet Papa Giulio, var
5-

Brev 39A

så gået i forvejen, de 2 eller 3 havde lagt sig i baghold, væntende tegnet fra den gamle anförer, nemlig om han hilste doktoren når de gik forbi hinanden. Da doktoren blev vurderet velhavende nok til at hilses, havde fyren hilst ham og så de andre fulgt tegnet. – Nu har vi solskin hver dag, men i dag har det blæst så ganske forskrækkeligt, stövskyerne har boltret sig i den vildeste frihedsrus og indhyllet tagene, i forrige uge væntede jeg regn hver dag, men nu lader det til at vilde med regn hver dag, men nu lader det til at vilde nöjes med blæst. Om en uge håber jeg det kan blive alvor med at rejse på landet, jeg længes mere og mere. Vi har valgt at slå

os ned i Sora, som ligger omtrent så sydligt som Albano, men midt inde i landet, der er frisk luft og i nærheden den dejligste krystalklare flod med et stort vandfald, siges der. Men det er bedre at vænte med at beskrive det til jeg kommer der. Hermed sender jeg Dig mit fotografi, det lader til at Cathrine og Faster finder det mislykket, snurrig nok, Viggo Pedersen og jeg synes det er så brilliant, men synes Du ikke om det er der dog måske mulighed for at finde en der vil kendes ved mig i det, som Du så kan give det, jeg havde også tiltænkt Tante Ane og
-6-
Tante Gine det, men jeg synes det er for godt til at uddele videre hvis det anses for mislykket. – Nej undskyld, jeg gjör Cathrine uret, det er Marie Aggersborg som skriver at der er noget fremmed ved det. Den 23de, det er forskrækkeligt, i går havde jeg dog tænkt at få dette færdigt, men da jeg som sædvanlig på vejen fra endt arbejde ved Ponte Molle går op til Phillipsen for at vaske pensler i selskab med ham, kommer Viggo også der op, og så hitter de på at gå ud til P. Molle for at spise til aften. Så måtte jeg jo tilbage med dem, og fortröd det da heller ikke, for det var den skönneste sommeraften, bladene sidder nu tæt og store på træerne, græsset er langt akasierne blomstrer og stöv breder sig langt op ad siderne af landevejen, så tykt, så tykt. Da vi havde spist og mörket faldt på begyndte ildfluerne at sværme, först enkeltvis, senere flere og flere. Over en vinplantning så vi sådan en mængde, det var som musket ild eller stjærneskud, det var dejligt skærsommernatligt. – Lev nu rigtig vel og hils, og tak Faster for brevet, og se at komme snart på landet at nyde det gode vejr jeg önsker Eder, det er kedeligt at Italien ligger så langt fra Danmark, det var så rart om man kunde titte et tit op i Clausens have, men det er nok bedst at være nöjt med hvad jeg har her; Endnu engang til lykke kjære Onkel, Din hengivne Joakim Skovgaard

[Men i morgen er I nok alligevel på landet om alt går vel.]

-7-

Brev 39B

Roma 15 Mai 1883

Kjære Onkel!

Du skal snart få et ordentlig brev til tak for det sidste rare fra Dig, men denne gang er det bare lidt jeg vil bede Dig om, nemlig at gå op til Kammerråd Truelsen og bede om de 1100 kroner jeg skal have for det billede jeg solgte til Tombolaen. Jeg har skrevet til Kammerråden og bedt ham give Dig pengene men det kan nok være du ikke kan få alle på en gang, for de findes jo ikke föend de kommer ind ved salg af lodder. Dog, der er gået så lang tid, så jeg skulde næsten tro de er der. Og vil Du så give Cathrine anden side af dette brev. På forhånd tak for dette kjære Onkel, vil Du hilse alle,

Din hengivne

Joakim Skovgaard

Når jeg nu snart tager på landet, kommer jeg til at hæve en hel hoben penge på en gang.