1883-11-21

Sora 21 Nov 1883.
de campagna,
/:(Terra di lavoro) 18 Nov.
Italia
Besvaret 13 Decbr 1883
Kjære Onkel!
Tak for brevet, gaven og alt muligt; Du har da heller ikke andet end ulejlighed af mig, og nu kan jeg ikke engang sende Dig et ordentlig brev for jeg oplever næsten intet her. At her er skönt, har jeg sagt så tit, og så for resten maler jeg og maler og maler, snart på billeder fra floden, snart på en gårdsplads, som jeg vil have fuld af heste med deres dejlige seletöj, vogne, folk og i det hele så meget broget som muligt. Desværre er det et gråvejrsmotiv, men jeg har andet at gjöre i solskin, i sollys havde de været meget bedre, alle de brogede dragter ser ud af ingenting i gråvejr. Aa, i sol, eller refleks, Du kan tro der så er humeur i farverne. Jeg maler også på et olivenmotiv som ikke går rigtig fra hånden, men motivet er så smukt, så jeg bliver ved med det, noget må der dog komme ud af så dejligt et stykke natur. Det var dog godt at creditivet kom til at lyde på Athen, for der er håb om at Zahrtmann får stipendie, og gjör han det, tager vi afsted, om alt går vel, vi glæder os begge meget til det, især han ganske forskrækkelig meget. Angående huslejen, så klarer Niels nok hvordan den skal
-2-
deles og sættes i sparekasseböger. Det er da godt at min status er god, for når jeg rejser herfra vil pengene nok for föder at gå på om jeg så er aldrig så sparsommelig. Jeg håber Du har fået mit brevkort, på hvilket jeg beder Dig sende mig alle de regninger og oplysninger som vedrörer transporten af billederne, at jeg kan gjöre vrövl over den uforskammede pris de har taget. Det er regninger, assurancepræmiens störrelse, vægtangivelse af malerier og kasse, om det er gået gennem nogen dansk expediteur og i så fald hans navn, om det er gået som ilgods eller som fragtgods og i det hele så mange oplysninger Du uden besvær kan skaffe mig, at jeg beder Dig sende mig snarest. Hvis kasse og malerier ikke længere er sammen, skal Du ikke besvære Dig med at få dem vejede, og i det hele må Du ikke plage Dig for min skyld. Den 22de. Tak for creditivkonvolutten, jeg har god brug for begge to. Og ikke mindst tak for de 20 kroner, som jeg har tænkt at slå sammen med de 20 fra ifjord den 18 Nov, og den ubestemte sum Du forærede mig, da jeg rejste, jeg tænker jeg kan få en rigtig god ting for de penge. Den ubestemte sum sagde Du, jeg ikke behövede at tage det så nöje med, om også den blev lidt större end sædvanlig, gjorde det ikke noget. Derfor har jeg tænkt at regne den höjest for 30 kroner, hvis den genstand jeg får kig på ikke kan fås under altså 70 kroner, hillemænd bliver det så
-3-
meget, ja så må jeg kunne få noget ekstra, men sig mig nu ved lejlighed om Du nu er glad ved min regnen penge sammen ud af Din lomme, eller Du har tænkt Dig det noget anderledes. I dag har det været torvedag og strålende solskin, så morgenvandringen gennem byen ud til stedet ved floden, hvor jeg maler, var en ren fornöjelsestur, som det altid er slige dage. Ja hvis jeg hjemme fik valget mellem en udmærket aften i Theatret eller en ekstra concert i musikforeningen eller, om det kunde skaffes hjemme, en vandring gennem Sora en solskins torsdag, jeg tog uden betænkning vandringen gennem Sora. Og kunde jeg så tage Eder alle med, I som ikke kender noget sådant, (jeg gad nok vide om selv Cathrine gjör det) sikken en svir, der blev noget at bruge sine öjne til, for der er mange skuespillere ved sådan en lejlighed. For eksempel er hele den store plads fuld af folk fra forskellige byer og egne, hver i sine forskellige dragter, og af okser, köer, kalve, får geder og svin, æsler og heste ikke at forglemme. I aftes da jeg gik hjem, kom i det samme fire fragtvogne, som körte ind i gården lige overfor os; de er brillante de vogne, hestene stråler af messing, og stanghesten bærer den pragtfulde messingsadel, som jeg vist så tit har skrevet om; den er en hel lille gotisk eller måske snarere bysantisk messing kirke.
-4-
Jeg ved ikke om Du kan få noget pragtfuldt indtryk ud af disse flygtige streger, jeg er bange for at det kan blive Dig vanskeligt nok, da det for en stor del er farven som gjör det. Formen er god nok, men farven er dog næsten det bedste, messinget er udmærket både i gråvejr og solskin, morgen, middag og aften ja næsten nat med, for så kan jo en mand som tænder sin pibe kaste et yderst pikat lys op på det. Men uden formen var det dog ingen ting. Alt dette interesserer Dig måske mindre, men jeg skriver om hvad her er, hvad her ikke er, må jeg gemme til det kommer. Da vi snart mangler farver, og det vel varer nogle dage inden vi får de nödvendige fra Rom, tager vi vist til Attina i morgen eller overmorgen, det bliver vist en brilliant tur. Du må undskylde skrivefejlene her i slutningen, men Philipsen og Viggo har forstyrret mig så det har löbet rundt i hovedet på mig, bare i gemytligt drill forstår sig.
Din hengivne
Joakim Skovgaard