1882-10-05

Kasse 16

Mappe 16, nr 16

|5.10.82|

Luzern Torsdag eftermiddag

Kjære Faster! Endeligt nåde jeg dem da (bjærgene). Drømmer jeg eller er jeg vågen. Jeg havde tænkt mig bjærgene meget mere knugende höje men det kommer vel, når jeg i Brunnen får dem lige på livet. De höjder jeg så inden Luzern syntes mig at være det rene legetöj og her synes jeg de er alt for vaskede, rene, men jeg indrømmer, at snetoppene er næsten himmelsk rene. Og sikken en fred, ro, stilhed der er ved dem. Her er marked og musik, og så forekommer det mig hvert öjeblik at jeg er i theatret, til et syngestykke med et umådeligt virkningsfuldt bagtæppe. – Og så det klare vand, jeg hang på et rækværk over det, og så ned på forellerne(eller hvad det var for fisk) hvordan de snappede fluer, det var morsomt, men mest morsomt at se, når de tog fejl, d.v.s. betids opdagede at fluen var en pind og vændte gesvint om med en afvinkende bevægelse med halen, som om de sagde ne, ne. , Aa nu er jeg så træt så jeg næsten ikke kan hænge sammen, kl, er kun 3½ men jeg må i seng, ellers falder jeg i stykker. Aa snetoppene hvor de er underlige, det må blive yndigt i morgen at sejle til Brunnen. Nej nu sover jeg, papiret er også fuldt, hvad mon jeg drömmer om i nat. Hils alle så meget, lev vel kjære Faster Din hengivne Joakim