Skovgaard
1854-05-31
Sender
Chr. A. Dalgas
Recipient
Georgia Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Livorno d. 31 Mai 1854
Min kjære Georgia.
Dagen efter jeg modtog Dit Brev fra Venedig, havde jeg den fornøjelse at see Professor Høyen her (uden hans Damer) og fik fra ham at vide, hvilken Tour I har i Sinde at giøre førend I kommer til Livorno. - Jeg tænker, hvis I vil see nogen Deel af Schweitzen saa kan vi ikke vente Eder her saa snart som Du omtaler nemlig i Begyndelsen af August, men neppe førend September. - Hvis det var først i August, saa finder I os i Livorno, men de første Dage eller seenest midt i September plejer vi at reise til Serravezza og skulle det træffe med Eders Ankomst i Genua, saa var det næmmest at tage derfra til Lands over Carrara til Serravezza. Naar tiden nærmer sig saa kunde Du skrive mig et Ord og jeg svarte da strax til Genua, hvorefter I da kunde rætte Jer. Det ●2● Det var rart at Du endnu fik Stampes at see inden Du forlod Kiøbenhavn; jeg har havt Brev fra Christine af den 11 te Mai og Dagen efter skulde de til Nysøe. – Siden har jeg ogsaa hørt fra Enrico som har faaet ordre at tage til Viborg for at anlægge en Chaussee og en Bro – og er meget glad derved. - Han siger at alle befinder sig vel. -
Her er vi ogsaa raske og glæder os meget til at see Dig og giøre Bekiendtskab med Din Mand, som Stampes og Høyen omtaler med største Agtelse; - men desværre finder Du ikke Tante Louise som vi stedse sørger for og hvis Tab minder mig [Overstreget: af] om, hvad Du selv har mistet. - Hvor langt lykkeligere havde det været, hvis Forsynet havde sparret os denne store Sorg! - Men det kan da ei forandres og vi bør være taknemmelige for alt det Gode vi endnu nyder.- Lev ●2● Lev nu vel - og modtag Du og Din Mand venskabelig Hilsen fra os alle men især fra Din hengivne Oncle C.A. Dalgas.
Adr. til Madam Georgia Skovgaard, posta restante Venezia