1868-07-17

Mappe 8 nr. 25
Skolen den 17de Juli -

Hvor det er længe længe siden I vare her, jeg synes det ligger som en lille solbeskinnet Tid, langt borte, der var ikke Skyer og ikke Taage, alt var godt og glad synes jeg, der var saa meget at sige Tak for – det veed jeg – skulde man ogsaa for Sorgen, men det føler Hjertet først meget langsommere.

Det kom hurtigere end jeg ventede, at jeg skulle skrive til Jer, at Georgia er død, i Onsdags Aftes eller Nat 11½, efter kl 9 at have faaet en lille dødfødt Pige, hendes Kræfter svigtede hende, eller rettere var udtømde, hele den sidste Tid havde jo nok været meget besværlig og pinefuld, men ikke just særdeles den sidste Dag, da hun mærkede det kom raabte hun ”nu bliver det Alvor, aa Gudskelov, Gudskelov at det kommer” det gik temmelig let, og selv efter at det lille døde Barn var taget og hun lagt stille til Ro, havde alle et godt Haab, men saa blev hun svagere og svagere, saa lidt urolig, saa aldeles kraft-

-2-

-løs og saa døde hun efter at have ligget i over en Time i sin Mands Arm.
Hun hørte Vorherre til og havde givet ham sit Hjerte og det tager jo Bitterheden helt bort fra Sorgen, og jeg kan ikke andet end føle, Gud hjælpe os, hver især, til en saa fast Troe og et saa stille og freidigt Haab, som den sanddrue Sjæl havde, saa var vi vel faren, men det er saa meget, meget tungt at tænke paa den stakkels Skovgaard, den lille 5 års moderløse Cathrine og begge Drengene, som elskede deres Moer. I Onsdags var vi paa den store Skovtour, saa hverken Suzette eller jeg kunde komme derhen, men som S. igaar Morges vilde gaae derhen, kom G.’s Pige og sagde det, da saa S. kom derhen, var de inde hos Georgia.
Søndag den 19. Jeg havde troet at blev færdig med mit lille Brev paa Skolen, men der komm saa meget andet. I Fredags var Suse og jeg henne at tage afsked med det jordiske af G. Hun laae blomstersmykket i sin Kiste med sin lillebitte Pige i Armene,

-3-

da vi alle var samlede om Kisten sang vi ”Dig følger vi saa gjerne med, opstandene Jeres lille” – meget senere blev hun ført bort, og bliver begravet paa Tirsdag fra Vartou Kirke – ogsaa personlig er jeg meget bedrøvet, vi var med aarene alt kommet hinanden nærmere og nærmere, det var saa trygt og godt at være med et Menneske, en Kreds og et Huus som jeg var glad ved, for Vorherre havde hjemme der.
Ogsaa Regitses Fader er død – i Thirsdags. Mandag Aften tog han afsked med dem alle, sagde hvor deiligt Gjenssynet skulde blive, og at de maatte huske paa det var ikke hans, men Guds Vilie der skulde skee, saadant gjør godt og mildner og letter den tunge Sorg. Tak for Det lille Brev fra [?Palstrup] og tak for den Tid I var her, I var saa

-4-

søde, gode hele Tiden, og vi havde saa inderlig Glæde ved Jer, min elskede lille egen Dreng, hvordan har han det, er hans Mave i stand igjen, kan han endnu være Sporvogns-kondukteur?
Det har været en lidt Trang Uge for Moder, med sin længselsfulde Tanker og meget husligt, og næsten alene hele Tiden, omme i Brøndby og Frederiksberg og jeg meget borte, men nu bliver vi sammen og haaber paa en god Tid i Fredensborg – igaar pakkede vi – i morgen er Tøiet reist, i morgen tidlig jeg, i morgen formiddag Bedste med sit Barn, nu er de begge i Kirke, jeg var træt og blev hjemme.
Farvel elskede Venner. Gud i Vold – Hermann hilser jeg allermest.
Nanny