Skovgaard
ca. 1886
Sender
Petrine Lange
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 48 brev nr. 11
Kjære Kjære Joakim!
Aa, Du kan aldrig tro, hvor jeg tænker meget paa Dig, og beder for Eder, hvor Du dog har havt en forfærdelig Tid, men hvor dejligt, at det nu begynder at hjælpe, da jeg har nu heller aldrig troet at Vorherre vilde
-2-
skille jer to søde Mennesker ad, I som netop skulde og kunne leve et saa rigt Menneskeliv til Guds Ære. Havde jeg dog blot rejst ned til Eder d. 17de, saa havde jeg været der for et Par Dage siden
-3-
jeg var helt bestemt paa det, men jeg kunde jo kun være der 14 Dage, og jeg ved saa ogsaa at jeg kan ikke taale at rejse i Hede, så var det jo værre at faa en syg ned. Men nu har jeg skreven et Par Breve med Småsnak |jeg skammer mig derover|
-4-
(d. 21de og 26de tror jeg) som om jeg mente der ikke var ret meget i Vejen, men det var vel mest for at sende jer lidt let Føde. Nu har Moder sendt Bud efter |fra Askov| mig og jeg rejste så strax hjem forrige Nat, men nu begynder det jo at lysne, Gud være fremdeles med Jer. Det er dejligt, Frk Beck kommer derned. Nu har jeg først rigtig set, hvor svært det*
Thorvaldsensvej. 28.7.86.
*|har været, de skrev da det daarligste Telegram var kommen og telegrapherede strax efter at det var bedre. Brevene kan jeg næsten ikke udholde at læse, jeg tager dem lidt efter lidt, mest for det er jo saa svært at se hvor Du har været ene, for jeg har nu hele Tiden havt godt Haab.|
-2-3-
|Mange mange Hilsener, alle tager saa hjertelig Del deri. Det var heller ikke til at tænke at Vorherre skulde skille Eder ad, det var saa straalende at se Eder sammen, jeg holder så meget af Eder, men kan i Tankerne slet ikke holde den ene ud fra den anden, I høre helt sammen og faa mest Værd som saadan.
Eders Petrine Margrete|