1873-09-21

Mappe 31 nr 30

Rosenvænget den 21 September 1873.

Kære Joakim!
Tak for Dit Brev, der er godt at det ikke er mig, som lever af bare Vælling, som Du gør. Du kan tro, at lille Rødt er sød, den er rigtignok ligeså sød som Freja var, i Formiddags da jeg spille var den inde i Stuen, og jeg gik et Øjeblik ud d, men da jeg kom ind igen sad den på Stolen foran Klaveret og så sig omkring.
I går spiste Lille Rødt Kyllingeben, den holdt på det med Benet og gnavede med en Iver

-2-
og Velbehag og var ikke nær så kræsen som Munte, der lod de halve ligge. Du kan ikke tænke Dig hvor kræsen Munte er blevet og hvor sød lille Rødt er, den er sådan efter at bide i Fingrene. Alle vores store Æbler falder ned og |mange af| de små, der bliver kun få tilbage på Træerne og de er små. Jeg skal hilse fra Sofie
Din egen Søster.

21. Sept:
Kjære Joakim!
Tak for Dit Brev, det er en Skam at jeg ikke har faaet besvaret det før, tilgiv mig. Jeg har været adskillig paa Farten i sidste Uge, i Anledning

-3-
af at Frøhlich er her og snart skal reise derfor har jeg været buden ud sammen med ham, i Onsdags aftes hos Landskabsmaler Rohde og Fredag Middag hos Saabyes, der var Frk Rønne med. En Dag var jeg i Dyrehaven, der var prægtige Regnbyger at see paa, for resten var Veiret maadeligt nok. Jeg maler nu for Alvor paa mit store Billede, jeg tog ikke nyt Lærred, men maler paa det gamle, det gaaer meget godt, jeg haaber at det skal blive et godt Billede, jeg længes efter at høre hvad Du vil synes om det. Tak for Din Beskrivelse af Værelserne og Decarationerne, jeg forstod det saa temmelig, det maae blive en kostbar Leilighed. Det var
-4-
kjønt af Neergaard at bede Dig med, jeg gad vist hvem der var.
Onkel Titus var her forleden Dag, da han hørte at Du var paa Fuglsang vilde han at Du skulde besøge ham, han sagde at naar Du vilde lade ham vide naar Du vilde komme til ham, saa vilde han hente Dig.
Min kjære Dreng Du maae endelig gjøre Dig mere umage med Din Retskrivning, ellers bliver Du nødt til paany at tage Undervisning deri, for naar Du bliver ældre som og, som jeg haaber vil blive anset for et dannet Menneske, saa gaaer det ikke an at skrive saaledes; udenpaa Dit Brev til mig skrev Du Proffesor isteden for Professor jeg skammer mig ved at Folk skulle tro at jeg havde ladet Dig dårlig oplære. Lev vel min Dreng,
Din Fader