1884-04-16

Kasse 16
Brev 66 Kjöbenhavn 16 April 1884

Min kjære Joakim!
Den 4 April begÿnte jeg paa et Brev til Dig, men der kom meget i Veien for dets Fuldförelse, Dage med Hovedpine ja ikke saadan at jeg maa gaa til Sengs, men jeg kan ikke have Briller paa og saa kan jeg ikke skrive, her kom ogsaa en uventet Gjest nemlig Gjersing fra Viborg, han tilbragte Paaskeferien her i Bÿen, det bevirkede at Familien var samlet her en Dag Niels og Cathrine kunde vi desværre ikke faa med, de skulde til Fru Böiesen men vi tænkte på Dig, som var så langt borte og Din Skaal blev druket. Paaskedagene har haft sin egen Gjerning saa i de Dage kunde jeg ei heller fulföre Brevet fra den 4 og nu er det saa gammelt nu har jeg mere Lÿst til at begÿnde forfra.
Först tak for Brevkortet og for Dit lange rare Brev, dette var af den Beskaffenhed at jeg mente jeg kunde fornöie flere med det, og saa blev det læst höit da Aggersborgs og Tante Gine var her. Det har naturligvis været en deilig Tur Du har haft, men ved Du hvad, Kjære Kim, jeg er rigtig glad at den Reise er overstaaet thi den har dog været meget anstrengende, ja langt mere end Du burde udsætte
-2-
Dig for, hvor kunde Du gamle fornuftige Kim være saa uforsigtig, vær ikke saa sparsommelig en anden Gang det kan blive meget dÿert, tænk ogsaa paa os herjemme vi glade os saa inderligt til at faa Dig hjem, men dog helst rask og fornöiet. Var det ikke kjönt af Zartmand at bære Dig over Vandlöbene jeg tænker han er god mod Dig og saa er jeg ham meget taknemlig saa kunde jeg holde af ham og vilde gjerne sende ham en Hilsen men Du maa bedst vide om det kan gaa an. Dine Breve i Vinter har været saa fornöielige de har altig givet os Tro paa at Du havde det godt og var glad, det var et lÿspunkt at se hen til, da vores kjære unge Pigers Tilstand herhjemme volde os Frÿgt og Bekÿmring for Elisabeth Crüüsber var jeg meget bange tildels fordi hun ikke saaledes kan pleie og skaane sig, som de andre kan, naar de vil, Elisabeth har nu atter begÿndt at give Timer i Skolen men om det er en virkelig Helbredelse eller kuns en forelöbig Bedring ved jeg ikke. Du spörger om Cathrine, da jeg læste det, blev jeg bange for, at man skjulte noget for mig og jeg gik til Fru Maribo for at faa alt at vide, men jeg blev glad ved at min Frÿgt var ugrundet, Cathrine har jo
-3-
desværre den medföte Svaghed at Hjertet er for stort, men Lægen har undersögt hende, han siger hun kan blive gammel med den Svaghed, og forövrigt har hun en god sund Natur, hun er nu under stadig Lægetilsÿn og maa holde nogen Diet, dette er meget godt thi hun har nok tidligere prövet sin Maves Taalmodighed vel meget, med forskjællige ÿndlinge Spiser, som den ikke havde godt af, men nu bliver hun behandlet fornuftig og retter sig ogsaa samvitighedsfuldt efter Lægens Forskrifter. Det er underlig at see Ploug blive til en saa lillebitte Mand som han gjör sig selv til, i Arvesagen efter Fru Höijen, han roser sig af at have handlet som en ærlig Mand og saa skammer han sig ikke ved, at bruge Udflugter og stötte sig til at juridiske Brev kan I ikke faa.
Hvor jeg er glad ved at Din Onkel fik ordnet sine Pengeforhold, i det förste Øjeblik da jeg hörte af Niels at han vilde laane Penge hos Eder gjorde det mig ondt og jeg sÿntes det var stor Sÿnd af ham da det var utvivlsomt at alt vilde tabes, senere erkjænte jeg at jeg egentlig ikke havde Ret til at blande mig i den Sag og at jeg gjorde Din Onkel Uret da han næppe saa Sagen paa den Maade som jeg
-4-
han mente ikke at Pengene gik tabt fordi han laante dem, de vilde nu alligevel være tabte uden at have gjort ham nogen Nÿtte men det kan han rimeligvis ikke see det bedste Midel til at hjælpe Din Onkel er at d’Acqueria lader sine Penge staa og saaledes er det jo nu bleven.
Det er fornöieligt at tænke paa at I Börn og Fru Maribo maaske kommer til at blive en Familie i det gamle hjem, da jeg sidst talte med Niels skulde han til at sige Kjerulff op, det var intet behageligt Hverv for ham, han krÿmpede sig ved det, men nu tænker jeg han er kommen over det.
Hidindtil har det tegnet til at vi skulde faa tidligt Foraar Stikkelsbær Buskene staa grönne og Foraarsblomster og svibler blomstrer i Haven og vi har fantaseret om at flÿtte tidlig ud i Classen, men i Dag sner det og staa næsten pa frÿse Punktet nu kan det blive til hvad det skal være. Har man fortalt Dig at der er kommen Dampvogn paa Strandveien, i Helligdagene stod Folk i store Skarer ved Trianglen og ventede paa at kunde komme med vi var der for at see paa Folk ja her sker ogsaa Noget her Hjemme Classen ligger snart mit i Bÿen og Vandet ud for Rosenvænget og med Tiden for os [?flytte] der op i, det er ikke morsomt men det kaldes vist at fölge med Tiden og at gjöre Fremskridt. Lev vel kjære Kim mange mange kjærlige Hilsener fra Onkel Anna og Din hengivne Faster Vilhelmine Skovgaard.

|Den 17de April 84
Niels bragte idag Dit Brev til Tante Anna som sender sin kjærligste Tak. Efter Formiddagslÿkönskningen kom mine sødskende, Gine og Johnsen til Middag, og de sende alle kjærlig Hilsen, ligesom ogsaa
Din kjærlig Onkel Christian|