Tirsdag d. 18 februar/august 1896

Tirsdag d. 18. 1896.
Adr. Via di Monte Tarpeo 69 3 piano7 Roma
Kjære Ven!
Tak for Dit Brevet og Tak i det hele taget for uds. Du er forhaabentlig nu i god Behold ankommen til Grækenland, og jeg ønsker Dig al mulig godt vejr og hvad ellers behøves derovre.
Her er intet nyt; paa Klippen er der almindelig Travlhed nu der godt Vejr med den megen Sol har begyndt at varme Luften.
Jeg selv har ogsaa meget at bestille, og jeg har egentlig ikke Tid til at skrive lange Breve; men jeg bliver nok i Dag nødt til det. - Det er en Frie Udstilling som kalder.
Da Du ikke her i Rom besøgte vor Udstillings Forhold, taler jeg heller ikke til Dig derom. – jeg antog, at der var med Dig som med mig, at Du nu, Du var kommen hjemme fra, helst vilde have Din Tid ubeskaarn og fri for distraherende Tanker.
Jeg havde derfor heller ikke skrevet Dig til, hvis jeg ikke ved Brev hjemmefra selv I var reven ud af den Fred og Ro, jeg har levet i hernede, ganske udenfor det hele derhjemme.
Først fik jeg en Forespørgsel, om jeg stemte for
|Jeg har ikke megen Tid til at skrive Brev undskyld Derfor dette korte Brev – godt udbytte i Grækenland og hils Niels mange Gange – jeg har længe skyldt ham et Brev. – den gamle Boghandler var en Røver han forlangte 30 Lire for [?], som jeg derfor ikke tjekke, men jeg har Udsigt til noget gammelt Papir et andet Sted.
med mange Hilsner til Dig, Din [?] og Din andre Rejsende i Grækenland. Din hengivne Johan Rohde|
●2●
Bevaringen af den Frie Udstilling i den gamle Form, Herpaa og naturligvis svarede ja; da jeg mener, at der er til Hekt for Kunstens Udvikling i Danmark, at der bestaar en fin Udstilling, og at en saadan i den Form, vi har, er til Gavn for dens Deltagere.
Jeg har senere faaet nogle Brev hjemmefra, som fortæller mig om Begivenhederne paa Generalforsamlingen.
Der blev Spørgsmålet om Udstillingens Bevarelse bragt paa Bane; der stemte derom og Majoriteten stemte for Bevaringen. Saavidt jeg forstaar Folk Fru Slott-Møller, Zahrtmann og Philipsen samt jeg selv derfor. Hvad mit Besyv angaar, ved jeg ikke noget nærmere derom, heller ikke engang rigtig, hvad jeg har sagt. Et Brev jeg havde skrevet til en Ven i Kjøbenhavn, og som slet ikke var beregnet paa Generalforsamlingen, da det havde en ganske privat Karakter; blev nok læst op, da nogle mente, at jeg var stemt for en Sammenslutning med Charlottenborg. [overstreget: D] Imidlertid fortæller man mig, at der var en god Stemning for Udstillingen, ja jeg tror egentlig ikke der var nogen, der stemte for Udstillingens Ophævelse; men et Par der stemte for en Forhandling, men nok dog mer Forbeholdt.
Men noget ganske udførligt Referat kan jeg naturligvis ikke give Dig; da jeg kun har faaet et meget løseligt; men jeg vilde gjerne forklare Dig
●3●
min Stilling til Sagen.
Først i Almindelighed er jeg en Tilhænger af en lille Udstilling, hvor en Gruppe Kunstnere, der – maaske uden at staa hinanden kunstnerisk nær – dog har Sympatti og Agtelse for hinandens Bestræbelse, udstiller sammen. Og i al Almindelighed er jeg en Fjende af store Udstillinger, hvor den enkelte drukner i Mængden, og hvor den ene slaar den anden ihjel, af Udstillinger af alle mulige, hvor man maaske efter Evne kommer til at støtte Folk, hvis Arbejde, man ingen Agtelse har for, maaske endog nære Foragt for.
Hvad nu den Frie Udstilling angaar, da synes jeg at den efter vor smaa Forhold har løst sin Opgave meget godt – baade rent kunstnerisk set og [?], og selv om nu den gode Bygning i en ikke fjærn Fremtid bliver os berøvet, mener jeg, at vi ogsaa andre Stede maa kunne hævde vor Plads og skabe os en [?] uafhængig Stilling.
Hvad forholdet til vor Kollega paa Charlottenborg angaar, da har vi jo aldrig bekriget Dem, og det er kun en utrolig [?Snaverkjætethed] og Smaalighed fra Deres Side, De har gjort Forholdet spændt. – men med Aarene retter det sig vel ogsaa, og de lærer at indse, at en ærlig og aaben Kappestrid
●4●
mellem forskjellige Anskuelser baade Kunstens bedre, end om alle syltes sammen i en stor Pærevelling - Hvad endelig din Tillid angaar, som Udstillingen har sendt os, da ser jeg ikke i Den nogen Gevinst for os. Det er den gamle Regulativ kogt op i en om muligt endnu uheldigere Form. Det eneste nye er Delingen i Aldersklasse, som kun vil være til skade for de frie Udstillere, hvis de gik op i Charlottenborg. Thi de fri Udstillere vilde jo som den lille Minoritet altid komme i Opposition til de andre. Ved den nye Ordning vil man opnaa at skjære denne lille Minoritet i to Stykker, hvorved den bliver endnu svagere i følge Sagens Natur.
Dette nye Kunstnersamfund, som Professor Axel Helsted taler om, ser [Overstreget: og] ogsaa kun godt ud for en overfladisk Betragtning. - Hvad andet er der nemlig end 18 Nov. Den Kunstnerforening – bestaaende af baade Charlottenborgere og frie Udstillere - der for nylig gav en tysk Charletan, Hr. Himnl, der paa en oprørende Maade havde fornærmet de danske Kunstnere, et Tillidsvotum – og derpaa valgte som sine Repræsentante blevet Malerne O. A. Hermansen; Vilhelm Pachel og som Formand Soya – Jensen til at varetage Deres faglige Interesser!
Gaar den frie Udstilling op i Charlottenborg, blive den til en lille Minoritet, der intet kan udrette og ingen Betydning faar, medens den udenfor Charlottenborg i sin nuværende Skikkelse altid vil blive regnet med – om ikke af andre Grunde – af Nødvendighed.
Jeg antager at vore Venner ligesom jeg meget længes efter at høre Din og Din Broders Stilling til Sagen. Selvom du hvis Du kommer i Gang med Viborg Domkirke formodentlig ikke i mange Aar kommer til at udstille, vil Du Forblive i den Frie Udstilling og være af den største moralske Betydning; og jeg antager, at vi alle haaber paa, at I ikke svigter os; men deler vore Meninger i Hovedsagen.