1883-03-14

Kasse 16

Brev 16.36

|Besvaret|

Kjöbenhavn 14 Marts 1883

Min kjære Joakim! Du har Ret i at det ikke er gaaet med vores Brevvexling som det skulde men hvad skal man sige, Sygdom er alle Mands Herre, men du har vart god mod mig og skrevet til mig skjönt jeg saa daarligt har kunde besvare Dine Breve, jeg takker Dig saa inderligt for Dine to sidste Breve de vare som sædvanlig naar vi faar Dine Breve til Glæde for os alle, kun sÿnes vi ikke om at Du skal fryse der nede jeg vil haabe Du har varet forsigtig saa Du ikke er bleven forkjölet, Du heder jo ikke den Gamle for ingenting. For os haaber jeg at den værste Sygelighed er overstaaet og at jeg med Forsigtighed skal komme over det vanskelige Foraar med den skarpe Luft som vi alletider har her. Sidst i Februar havde vi deiligt mild Veir da fik jeg Lov til at gaa ud, det var en sand Nydelse at indaande den friske Luft og røre sig lidt udenfor Hjemmet, men den Glæde var kun kort, to Dage efter maatte jeg atter gaa i Seng, jeg laa i tre Dage, men Fölgerne af denne Forkjölelse er alligevel ikke helt borte endnu, derfor har jeg nu bestemt at jeg ikke vil gaa ud fören vi har rigtigt deiligt varm Luft. For nærværende Tid •2• er her meget koldt, 5,6 a 7 Grader Kulde om Natten og sommetider Sne og megen Blæst eller Storm, men det er da ikke saa underlig naar der er Snefald og Kulde Sÿd paa. Den 16. Mit Drömmerie om den forestaaende Reconvalecenttid, som jeg omtalte i mit sidste Brev blev da ikke til Virkelighed, faa Dage efter at jeg havde skrevet til Dig fik Onkel Gigt i den ene Fod saa han ogsaa blev bunden til Hjemmet, og nu gjaldt det om for os Tre at gjöre Hjemmet saa hÿggeligt som muligt. Onkel var heldigvis en af de taalmodigste Patienter man kan tænke sig, de förste Nætter kunde han ikke sove for Smerte, men naar vi beklagede ham, sagde han, (:ja det kunde være meget værre:). [?] kom mange Bekjente for at se til ham og han sad med det gladeste Ansigt, og passiarede med dem, en Gang udbröd Grosserer Hoffmann, (:nei det havde jeg dog aldrig tænkt at jeg skulde se Dem saa fornöiet:) Onkel maatte holde streng Diæt, Mælk til Morgen Frokost og Aften, Vandgröd eller söd Suppe og Torsk, til Middag, men han var aldrig misfornöiet, men da han

efter 5 Ugers forlöb fik Lov at spise Kjöd og drikke Rödvin med Cithron Vand da kunde jeg nok se, at det var rart at være fri for den strænge Diæt. •3• Onkel er nu saa rask at han kan gaa ud, vi har modtaget en Indbydelse til Middag hos Grosserer Hertz til den 20, Onkel er glad ved den det gjör ham godt at komme sammen med flere Mennesker og faa Afvexling fra det daglige Liv, jeg har ikke savnet det selskabelige Liv, men de vil gjerne have mig med og naar jeg kjörer saa troer jeg ikke det kan gjöre mig noget. D 18 Vi har haft det meget hyggeligt i denne sidste Tid, Salen er Dagligstue i Vinter, saa er det saa nemt at komme ind til Onkel, og han holder ogsaa af imellem at være lidt hos os. Det er et Savn at jeg ikke kan læse höit, men for at böde derpaa naar Onkel er træt af at læse sagte, saa tager vi os et Partie Schack efter Middag og efter The en liden A lhombre. Det er ganskevist ikke noget aandfuldt Liv vi har levet, men vi ere eiheller selv aandfulde, og der har været megen Hvile baade for Legem og Sjæl og en deilig Fred, jeg troer ikke en sadan Tid er spildt, jeg troer der meget i Sjælen som faar Tid til at være en sund Vext, og der er saa meget smaat i det daglige Liv som man faar set nöiere paa og saa fundet at det bör •4• jages ud af Tilværelsen fordi det ikke duer, der kommer ogsaa mange smaa kjærlige Træk frem baade hos den ene og hos den anden som gjör Samlivet rigere og varmere. D 19 Du vil maaske finde kjære Kim at jeg taler formeget om os selv, men husk paa det Klosterliv jeg har levet, jeg giver Dig os selv thi jeg har ikke andet at give.

Niels kom op til os med Dit Billede da han havde hentet det, hvor Figurene ere morsomme nu, det som om man er lige ved at kunde höre Kvinden fortælle. I Morgen reiser Niels og i Dag spiser han hos os sammen med Apothekerens Cathrine La Couer Johnsens Tante Gine. Fra Georg har vi haft Brev trods de slette Forhold som nu er i Paris, har han dog været heldig at faa Arbeide, ved Hjælp af de Andbefalinger som Onkel skaffede ham, og han var inderlig glad derfor. Jeg glæder mig meget til at se Udstillingen i Aar i den nye Bygning, jeg haaber paa Sundhed og mildt Veier til den Tid. Gid Du nu fremdeles maa være rask og fornoiet. Onkel og Anna Hilser Dig kjærligt, Din Skaal vil jeg drikke i Dag ved Bordet jeg siger den sagtens ikke hoit men saa bliver det med Niels og Cathrine og mine |nermeste ved Bordet. Lev vel Din hengivne Faster|