1874-06-26

Viborg 26 Juni 1874.
Kjære Fader! Tak for dit brev, det er jo dårligt, jeg trode det næsten var forbi, og så går du og pylre, ja på malerstuen kan du vel male, men det er rigtig nok ikke som at sidde i skoven, især når man længes efter det. I Søndags var jeg ad Loldrup kanten, det er som så |Loldrup - Sø - Nore M - Viborg – Søndre M – Bruns – Rindsholm – Skovsgard| Det blæste og var let skyet, jeg malte en sten, omtrent sådan, frydede mig over landskabet, over en køn bakke eller top, nær mig, (den) og noge som det syntes mig svært store |bakker| i det fjerne. Da jeg gik hjem, så jeg en fugl der mugligvis har været en Hjejle, og i Viborg sø, to Gravænder, de fløj ud da jeg kom og dalede så ned og svømmede. Om formidagen, var havde jeg i Søndersogns kirken, og hørte S. P. Svane, han talte kjønt.
●2●

Om Mandagen var jeg ved Vibæk, at tegne lidt, og da jeg så vilde gå hjem, vilde jeg gå ad Sønder mølle, men rente isteden for, næsen mod Brunshåb, Der er yndigt, vibæk dalen og med Randup skoven, (der ligger på en skråning) på den ene side, og en å i midten er mageløst, lige så, fra Brunshåb til Søndermølle, i måneskin, mørke bakker, og en meget slynget å, som står ganske lys, kan også fortjene beundring, især når man er omsværmet af Ugler Flagermus og Nat Natravne. I Onsdags vilde jeg til Zarthmans, men de var ikke hjemme, og jeg gik da gennem Søndermølle sydpå, til en stor lyngbakke, hvor der er et landmåler |mærke| tegn, jeg krøb op i. |Å nej for lavt|

●3●
Derfra gik jeg i sydostlig retning ned mod Rindsholm, omtren tre fjerding vej fra Viborg, men da det blev dygtigt mørkt, kilte jeg hjem, inden jeg nåde der hen. Jeg skal hilse fra Hr. Lund, igår var jeg hos Svanes, han fryde sig over regnen, (det har nemlig længe været tørt,) og lo ad min latter som Laup og Gerner ligner ved Rørdrummens ja vad skal jeg kalde det, brummen, måske, hvor imod han rådede mig fra at have med Byrådet at gøre, hvilket var værst næst efter Sognerådet, og som han kun vilde huske på, som en genstand for den dybeste foragt, jeg skal hilse. Nu står der kun tilbage at fortælle, at (jo det er sandt, igår malte jeg et Chirabimhoved) idag blev loftet af dækket, og skal sta således, vist to dage, vi har kun lige enden at røre os på. I dag var nemlig Hans Kongelige Højhed Kronprindsen her at se kirken, vi sad på stilaset som spurve, og så kiggede ned gjennem sprækkerne, for at se ham, og de andre |Her Lund - Her Stork – Her Svane osv| som gik og bukkede og skrabede, siden kom der en farlig hoben damer især, og Her Lunds Frue var der nesten helle dagen igjennem.
●4●
Imorgen kommer kirkesynet, og idag og morgen er her Snapstingsmarket, så imorgen når især bønderne er her, vil kirken vist blive godt fuld, her skal nok heller ikke være til at komme frem i gaderne, da de går med hinanden i hænderne i hele rader. Loftet var som sagt, næsten helt afdægget, og så vidt færdigt, at man omtrent kunde se hvad virkning det vilde gøre, desvære, var de kjedelige stilas bjelker en del i vejen, men kjønt synes jeg det var.
Men vis et eller andet brev, skulde vente længere en til søndag, må du ikke være vred, thi da er det snarest for at få noget med, som jeg tror vil blive morsomt. Nu må du skrive til mig, om i spiser jordbær, at jeg kan slikke mig om munden, jeg får naturlig vis god mad, kun temlig tit stegte ål, men til gengel også til tykmælk.
Nu vil jeg ønske dig god bedring Hils alle din Kim.