Skovgaard
1900-10-15
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
Agnete Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 55 brev nr. 9
Fru Agnete Skovgaard
Rosenvængets Hovedvej 27
København
(Copenhagen)
Danimarca
Rom 15-10-1900.
Kjære Kone nu er vi så vidt og jeg havde igrunden troet, at der havde været brev til mig, men vi er måske kommet lidt for tidligt. Vi tog fra Assisi imorges, vejret var godt, men igår, da vi skulde se på sagerne, var det dårligt, det var det også sidst jeg var der med Frk Lunn. Denne gang var vi der dog så længe, og det regnede ikke uafbrudt, så jeg fik et godt indtryk af hvor smukt der kan være. Turen her til Rom, ved Du er dejlig. Ved Terri, (ja den vej har Du nu ikke været det er fra Assisi) var der herligt høje klipper og trange dale, derefter bredte landet sig mere og mere medens vi kørte langs Tiberen og forbi Monte Sorachte. Nu har vi bestemt os for i nat at tage lige til Napoli og Pompei for at kunne komme i roligere forhold, vi er noget trætte af at farte om, det var virkelig godt, at Du ikke tog med, så meget jeg ellers kan længes efter Dig. Skal hilse fra Stevns og Rud. Stevns var straks meget skuffet over Rom, men vi kørte rigtig nok også i elektrisk vogn gennem de nye kvartere. Også Mielcke sender hilsen. Jeg har skrevet til Biskop Svane. Nu må jeg nok snart se at sende en hilsen til Frølich, enten det så bliver brev eller telegram. Gid J.T. nu må have det godt og være sød og I alle være raske. Hils alle og lev vel Du kære. Din Mand. Dette skrevet på den gamle [?Liqorist], hvor vi ihjelslår tiden til toget går. Hils Holtens.

