1882-12-12

Mappe 16

Brev nr 26

Roma 12 Dcbr 1882

Besvaret 7 Januar 83

Kjære Onkel!

Det er snurrigt at begynde på et julebrev her, for her er aldeles ingen julestemning i naturen, hjemme sner det jo ireglen på denne tid, og når der så stilles grantræer til salg i gaderne og butiksvinduerne pyntes med grönt, ved man straks hvad klokken er slagen, og der er noget så hyggeligt ved julens komme på den måde. Her har vi derimod imergrönne stenege, oliven pinier og cypresser, oranger fulde af frugter og saa videre, og så har her været så varmt, sirocco med trykkende hede og heftige regnskyl. Nu i dag er luften köligere og klar, vi har atter fået et glimt at se af den så meget roste himmel her nede, og den er også dejlig, og så klar så snebjærgene står vidunderlig rene i det fjærne. Ja det er jo kun om vinteren der er sne på toppene her omkring. Det var også dejligt nu ved solnedgang, jeg kom hjem med hoved fuldt af planer om, at det dog skal blive til noget med mit 3 – 4 alens måneskinsbillede, med en fjærdedel (overdrivelse) af Roms mur i mellemgrunden, en af portene i mitten og nogle stenege til höjre henne ved muren. Det skal være på den tid at månen lige begynder at lyse, akurat med en svag glorie om, og alt det andet i blåligmörke toner, bjærgene i det •2• fjærne måske mest blå. Ved porten skal der så være et par lygter som også er ved at få glorie, men kun akurat, og på vejen fra porten, skal der være en del vogne, hvis det nu bare bliver til noget, men det er et stort spörgsmål. Men får jeg fat i det, får jeg hænderne fulde så jeg ikke ved hvordan jeg skal få se noget af herlighederne her i samlingerne, for jeg har også en osterisene i arbejde. Det vil sige, det er på en måde kun et modelstudie. Den 15de. Denne aften var vi inde hos Skredsvigs, det er så hyggeligt at komme ind i en smugle familieliv, og det bedste ved det hele er, at de bad os komme ind til dem juleaften. Jeg har gået og tænkt på om jeg ikke kunde skulke fra foreningens store julesammenkomst, for jeg finder det så lidet hyggeligt at kom juleaften et sted hvor der særlig den dag vrimler med fremmede og hvor der væntet så mange så der vist skal spises stående, og siden skal der vel danses, hvilket jeg heller ikke sværmer for på den måde, og så bliver jeg bedet ind til en hyggelig middag hos en gamel ven, får den herligste grund til at slippe for

foreningen. Kan være vi ud på aftenen titter derop, men hvad, en del af aftenen har man dog i ro, Nå, hvordan det så bliver, i hjærtet kan jeg vel holde fest i al stilhed, selv om de ydre ting kan griber mere eller •3•mindre forstyrrende ind. Noget andet jeg glæder mig til er den konsert jeg skal höre i morgen. Her falder der ikke mangen musik af, ja lidt småsange inde hos Skredsvigs, og så kirkemusik, men det er rent tilfældigt om de spiller i de kirker vi titter ind i, og mange ser jeg ikke, i det hele har jeg kun været få steder, for jeg trængte til at arbejde, og det har taget så megen tid, så jeg har mange usete herligheder at glæde mig til. Men denne konsert, hvor hovednummeret er Bethovens ”Eroica”, den skal smage. Den 16de. Nu har den smagt, jeg kommer lige fra den og gik enda fra slutningen d.v.s. Liszt ”Carnevale di Pest”, den listede jeg fra for ikke at udslette den smule klang af Betoven, som endnu gemte sig i öret. Det er måske galt ikke at tage alt med, og derved uddanne öret mere alsidigt, men man må da også gjöre lidt galt for sin fornöjelse, og jeg er, om jeg så må sige, ikke musikalsk nok til at fostå eller nyde andre end de aller bedste (og så også lidt andet). Mine musikalske venner syntes at der ikke blev lagt nok vægt på de forskellige klang farver, og det er også nok muligt at de for at få det til at gå rigtig flydende havde taget det mindre nöje med enkelthederne, men endnu er jeg hedensk nok til at finde, at de hjemme lægger lidt for megen vægt på klang farverne, så det ikke hænger fuldt så godt •4• sammen, som jeg kunde lide. Men det er nok bedre at tale lidt om en anden konsert, jeg har været på i dag, og som mindst var lige så dejligt, vel især fordi at dens toner, forstod jeg bedre og ikke som på den anden konsert hvor jeg så som den blinde på farverne. Den konsert jeg nu vil nævne, blev spillet i en sal, höj til loftet og vid til væggene og med Campagnen som et dejligt tæppe på gulvet. Og blide toner grå og blålige fyldte det hele så man kunde blive tosset af henrykkelse. Muntre szherzoer manglede heller ikke, der var en campagnol som til hest drev et æsel ind på marken, og det så meget komisk ud at se ham genne det og söge at drive hesten så nær ind på det, at han kunde give det et rap, og ned af en meget skrå bakke gik det. Må jeg bede Dig ved lejlighed give Cathrine indlagte brev. Det sted i campagnen hvor jeg var, var bare få skridt udenfor Ponte Molle. – Når du læser dette brev sidder I vel i al hyggelighed i de gamle stuer, så lykkelige som så få kan være med at synge julesalmerne næste dag, men man kan jo ikke få både i pose og i sæk, og det er godt det, ellers blev man altfor forvændt.

Gid I nu alle må få en glædelig jul så rar og skön som muligt. Med De bedste hilsner til alle og især Dig selv, Din hengivne Joakim Skovgaard