Menu

Skovgaard

1874-05-04

Sender

Janus la Cour

Recipient

P.C. Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Aarhus 4 Mai 1874.

Kjære hr Skovgaard!
Min Bestemmelse at tage til Schweiz i Foraaret er da nu slaaet fast; de første Dage da jeg var her og saa paa de enkelte Træer som begyndte at grønnes var det haardt nok at tænke paa at jeg ikke skulde begynde at male ude strax, men Veiret har rigtignok ikke været ret rart siden, Kulde med Blæst og idag en lille Snebyge engang imellem, saa nu har jeg rigtignok ikke noget imod at Løsenet er mod Syd. Imorgen tænker jeg at
●2●
rejse herfra Aarhus og kan da vel snart begynde at tage fat paa Maleriet ude. Her hjemme traf jeg ellers Alt ved det Gamle, og jeg haaber at de selv og dem Alle i Rosenvænget ere raske. Grunden til mit Skriveri er dog nærmest at hvis Kim vilde skrive til Fritz, Rosensgade i Aarhus, og mælde sin høje Ankomst til Jyllands Hovedstad, da vilde Fritz gjerne tage imod ham og tilbyde ham at boe hos sig, og vise ham hvad sèværdigt Aarhus har i Byen som i Omegnen; det skulde jeg hilse fra ham, og da Joachim jo kjender ham saa haaber baade Fritz og jeg at han vil gjøre os den Fornøjelse
●3●
at overnatte og blive lidt i Rolighed, min Fornøjelse blive jo da kun pr: Distance.
Med de bedste Ønsker for Sommeren og med mange Hilsener til dem Alle
Med megen Højagtelse
deres hengivne
Janus la Cour

Dersom der skulde komme [overstreget: Noget] Brev til mig vilde de da gjøre mig den Tjeneste at sende det til
Helgenæs Præstegaard
Ved
Æbeltoft.

Facts

PDF
Letter
Aarhus

Mappe 11 nr. 10