1895-08-09

Mappe 21

Brev nr. 26 og 26 a

Dyrløv Skole den 9. August 1895

Kære Frøken Skovgaard!

Maa jeg allerførst takke mange Gange for al Deres Opmærksomhed og Venlighed i Onsdag og Torsdags! Jeg haaber, at De har det noget bedre, skønt det ikke er let at faa Fred for Nervelidelser saalænge der ikke kan blive Ro, og det bliver der jo ikke foreløbigt. Gid De maa komme godt over det, og Gud Fader velsigne Dem og give Dem en lys, lykkelig og fredelig Alderdom, saa De i mange Aar maa nyde en glad Tilværelse ovenpaa det ikke altid lette Arbejde, hvortil Gud havde kaldt Dem, og som De udførte saa godt, saa ”den kære Onkel” kunde først arbejde og siden hvile!

Jeg forstod nemlig godt Testamentet og kunde godt spore Deres Indflydelse

-2-

paa dets Affattelse, og derfor skal De have baade Tak og Ære; var Testamentet ikke blevet forandret, var det ikke blevet saa gunstigt for Universalarvingen og hvem dertil hører her i Dyrløv.

Og jo mere det efterhaanden dukker op i min Hukommelse, desmere maa jeg beundre den upartiske og nøjagtige Afvejen af alle Forhold. Vexelmægleren var en meget kærlig Mand med et stort Hjerte og en rund Haand, - Ære være hans Minde! – og De vejledede og og hjalp ham og derved fremkom en Udvikling, som vist alle maatte være glade for. – Her ere vi alle lykkelige; min Svigermoder er overordentlig tilfreds for sit eget Vedkommende, hun fandt det også meget godt, som det var ordnet for Axel og Christian; syntes heller ikke, at

-3-

Eleonore have faaet for meget, skønt hun er den, der er taget blidt paa, - men hun har da ogsaa de mange Smaa – og overfor Johanne var Bedstemoder meget glad, jeg kunde se paa hende, at der var mere, end hun ventede for Johanne, og hun var glad ved, at Falch ikke kunne ødelægge disse Penge; jeg beroligede hende ogsaa med, at jeg skulde gøre alt for, at han heller ikke skulde komme til det. – Løsørefortegnelsen var Svigermoder overordentlig begejstret for:”saa meget og saadan noget har jeg aldrig havt i mit Hus” udbrød hun flere Gange; jeg haaber ogsaa, at hun maa holde Sagerne samlede, saa Argentina ikke skal nyde noget deraf; Svigermoder har adskillige gamle gode Ting i Buenos Aires, og de komme aldrig tilbage.

-4-

Andre Forhold berørte jeg ikke, jo jeg fortalte, at der var en Dame tilstede, som maaske ikke var saa begejstret; Bedstemoder gav bogstavelig et lille Hop af – Glæde.

Min Hustru’s Søskende faa foreløbig intet at vide af mig, og det haster jo heller ikke, desuden har jeg bedt om Tavshed over hele Linien, jeg kan ikke lide at blive [?tygget] Mer og Mer af alle Mennesker.

Min Hustru er naturligvis meget, meget glad og rørt taknemmelig, og er meget i Færd med at lave Fortegnelse over, hvad der mangler og hvad der skal laves [?af os}; den Glæde skal hun have, siden kunne vi jo akkordere lidt om Udførelsen, og det skulle vi nok komme ud af, - naar man ved, at nu har Lykken

-5-

rakt Haanden ud, og at den kun gør dette een Gang i et Menneskes Liv, saa holder man fast paa den , og Gud give Visdom og Lykke dertil til Held for alle de velsignede Børn!

Jeg vilde gerne skrive dette nu, for saadan er Stemningen, og der er Glæde og Tak over hele Linien; bliver det anderledes for Svigermoder, saa er det, fordi hun siden muligvis kunde blive paavirket fra andre sider, i Øjeblikket er hun lykkelig; og baade Bedstemoder og Eleonore ere enige med mig i, at De, ærede Frøken, har Del i det gode Udfald for os alle her.

Min Hustru er lidt bekymret for Ingeborgs Fremtid, jeg synes ikke, den ser saa [?] ud; begge ere vi enige om, at det et det rigtige

-6-

at vente lidt, se Tiden an, saa Dages det nok. Kan hun ikke taale at læse og heller ikke ret godt at tjene, saa var vist det bedste, der kunde ske, at hun kom paa et Værksted, og naar Fru Holten vil være saa elskværdig at tænke lidt over de forskellige Fag og [?hvad] Udsigter, de kunde have for Ingeborg, saa gaar det nok. Ingeborg græd lidt i Torsdags, men jeg tror dog, at jeg fik trøstet min store kære Pige, saa hun ikke blev saa bange for Fremtiden, det gaar nok godt med Guds Hjælp!

Jeg er meget glad over, at jeg fik det store Billede at se; man glemmer det aldrig, og jeg kan godt forstaa Folks forskellige Meninger om det, for

-7-

for det knuger i sin Vælde – (og der blive de Misfornøjede staaende) men det løfter ogsaa – og det ender i Tilbedelse, jeg havde faaet mere Fylde, mere gennemgribende eller gennemtrængende Udbytte, hvis Billedet ikke hele Tiden havde gynget for mine Øjne, men det var umuligt vedblivende at holde Spejlet stille; vær saa venlig at takke Hr. Skovgaard mange Gange for Ulejligheden med at vise mig det mægtige Billede! Hr. og Fru Holten være saa venlige og opmærksomme – og, og og (jeg maa holde op, da jeg dog ikke kan blive færdig med at opregne alle de Adjectiver, der burde til for blot nogenlunde retfærdigt at skildre dette elskværdige Ægtepar -

-8-

saa at jeg længe vil bevare Mindet derom. Trykke maatte det jo alligevel, at Midtpunktet i det hele var gaaet herfra; Gud glæde ham i Himmerig!

Min Hjemtur gik som sædvanlig; jeg var og blev vaad, fik varm Kaffe og tørre Klæder, smaasnakkede med hele Familien (ogsaa Bedstemoder) til Kl. 1, derefter med min Hustru til Kl. 3, gik saa i Seng og fejler i dag ingenting. Vejret er rædsomt, men Drengene fik 6 Læs Rug ind Onsdag Eftermiddag, saa det der endnu godt ud for vor Høst. Bedstemoder beder hilse og takke! Og alle her i Skolen hilse og takke mange Gange ved

Deres

Ærbødigst takn.

[?] Asmussen

-1-|Vær saa venlig at lade Ingeborg frasige sig alle Timer, der koste Penge!|