Skovgaard
1865-06-18
Sender
P.C. Skovgaard
Recipient
Georgia Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Nysøe d 18 Juni 1865.
Kjære Georgia!
Det var da et deiligt Veir jeg havde i Fredags til at reise i, Søen var ofte saa blank som et Speil og saa klar at man kunde see Bunden i temmelig Dybde. – Jeg traf ombord en gammel Bekjendt [?Kinde], nu fordum Slesvigsk Præst, han skulde over for at bestyre et Embede paa Falster han havde i nogen Tid bestyret et ved eller paa Skagen, hans Kone maa opholde sig imens i Gjentofte med de 8 Smaa, den ældste fulgte Faderen til Dampskibet han saa ud til at være lidt ældre end Joakim. han, Faderen, var en rar Fyr da han gik i Frederiksborg Skole, og nu syntes jeg ogsaa meget godt om ham. – Da jeg kom til Bøget var der ingen Vogn men jeg fik en Huusmand til at kjøre
●2●
for mig med en Enspændervogn uden [?]. Han spurgte flere Gange om han virkelig skulle kjøre lige op for Døren, Baronen stod ved Vandtønden og tog paa det hjærteligste imod mig vist til stor forundring for min Kusk som paa hele Touren ikke rigtig havde kunnet begribe hvad jeg var for et slags Fyr med mine underlige Pakkenelliker - Jeg blev idethele meget venligt modtaget, men godt var det at Du havde skrevet i forveien, ellers havde jeg været ilde faren fordi jeg ikke havde Jer med, det kneb endda nok at stille Baronen tilfreds. Puden blev Baronessen henrykt over, og enhver skal beundre den hvad jeg troer man villig gjør, i den Anledning skal man paany beundre Skovskaden, i den Anledning uleiligede Baronessen sig med gamle Frøken Raben op paa Salen igaar - Idag var Christine Lomdrene her til Middag; efter Bordet, da det var
●3●
et yndigt Veir saa gav jeg mig til at male paa det første jeg har udset mig for imorgen tidlig, hvis Veiret tillader begynder jeg vist paa et nyt, det er iøvrigt vanskeligt især at finde Motiver for Haven har lidt saa meget af Storm, Orm og Tørke og saa synes jeg ogsaa den er temmelig overfyldt med Statuer.
Igaar gik jeg langs Saxingskoven paa Engen ved Even, der myldrede af Vildænder og Harer, men der er næppe noget Motiv til et stort Billede, det vil sige, som jeg for Øjeblikket skal see det, nu kommer det an paa Ugledyr
Ryholts Børn blev meget skuffede ved at ikke vore Børn kom med, de havde glædet dem til det. Jeg er nu søvning og det er silde, derfor, God Nat min kjære G. og I alle.
19d. Jeg har malet hele Formiddagen
●4●
til nu, og nu ringedes der til Frokost, derfor Lev vel min kjære G. og hils de kjære Unger fra deres Fader.