1886-01-11

Mappe 47-4

Askov den 11 januar 1886 Aften

Kjære Agnete! Husk mig på, at jeg har tre lykønskningsbreve at vise Dig, når vi ses, det ene er halvvejs til din Fader. Nu begynder jeg så småt at glæde mig rigtigt til at komme tilbage, ja det gør jeg skam. Nu har jeg anden gang hørt karlene synge, jeg synes det lyder så dejligt. Denne ganske ukunstlede sang af sunde kraftige karlestemmer, smukke melodier og dejlige ord, kun kniber det på de høje toner, der skulde man høre de piger, som synger med, men det gjør man ikke, i al fald ikke nok. Ja stemmerne har Gud også delt skjønt og passende mellem kvinde og mand, hver har sit.

Den 12te.) her på Askov er alle så bedrøvede over at Berg er dømt, og det er vist også rent galt, og der kan vist komme meget efter dette.

•2•

Jeg må jo svinge mere og mere over til venstre, for de får dog mere og mere ret i, at det står småt til med friheden i Danmark. Nu kan jeg hilse Dig, nej jeg skal hilse Dig fra Frøken la Cour, jeg var der i morges. Hun er dårlig i denne tid, men oven senge og ser ganske frisk ud i mine øjne. Hun er meget tiltalende, det er hun. Om alt går vel, kommer jeg til Kbhv Fredag aften kl. 11, jeg havde håbet at nå hjem om Torsdagen, men det når jeg dog nok ikke.

Men nu er jeg så gruelig bange for at bringe Dig en difteritis på halsen, hvor forsigtig mon jeg skal være, ja nu skal jeg snakke med doktoren her. Jeg havde egentlig troet jeg havde fået brev fra dig i morges, men det kan jo komme nu i eftermiddag. Ser Du dem i Rosenvænget så sig, at jeg vist kommer fredag aften, nej læg hellere vedlagte brev i en postkasse, så behøver jeg ikke at skrive til dem. HURA, HURRA

•3•

nu kom Dit brev, jeg begyndte at blive så længselsfuld efter Dig, men nu fik jeg jo en lille trøster. Jeg skal hilse fra Fru Knudsen. Men hvorfor beder Du mig kun hilse Fru Schrøder? Det er så flovt, her hos Nutzhorns hvor jeg bor, ikke at kunne hilse. Nå lige fedt med det. Jeg er naturligvis glad over at Schrøder fik hemmeligheden at vide, i dag var han oppe hos mig, medens jeg arbejdede.

Ja Du, naturligvis tænker jeg også mest på ”fred og ingen fare” men man kan jo få så mange tanker, og så propper jeg dem lige i Dig, så Du vist får det indtryk, at jeg er meget filosofisk, men min filosofi er der såmænd snart ende på. Pas godt på, at Du ikke bliver vældig forkølet, når jeg kommer, skal jeg lære Dig at pensle dig i halsen med glycerin, det er mit universalmiddel. Ja Du, vi skal hjælpe på hinandens tankeløshed, vi skal opdrage hinanden, vi

•4•

skal alt muligt, vi skal lære at leve, og jeg er lykkelig for Dit brev.

Jeg er måske dum, men er der anden rimelig betydning i ordet, at skyde papegøjen, end den at have lykke med sig over alle bredder, at nå det man aller helst vil. At det spillede i ordlignelse sammen med at skyde andre fugle, blev jo bare grunden til at det faldt mig ind. Nu kom Nutzhorn og da han så jeg skrev, sagde han ” du ved ikke hvor din skrift har glædet mig, for den er lige så dårlig som min.” han er skam rar og det er Fru Nutzhorn skam også. Hør Du må ikke tro, jeg bliver nervøs eller får hjertebanken fordi et arbejde skal holdes hemmeligt, Du tro vist også at jeg er en pjalt. Det er hurtigt med sengen og dugene, så har vi jo både til pigen at ligge på og selv at spise på.

Men Agnete, det kan være at jeg ikke kommer før lørdag aften. Hele Askov var samlet her i aften og de drak vores skål. Lev vel og hils alle. Din Joakim

Tilføjet på forsiden af brevet:

Og der kan jo komme noget i vejen så jeg ikke engang når at komme Lørdag