1862-01-04

Mappe 5

Brev nr. 44

Gl. reg.nr. 12.991

London d. 4de Januar 1862

Kjære G! Imorgen forlader jeg London og gaaer til Southhampton hvorfra Dampskibet afgaaer Kl. 2. Det er ellers en morsom By London, alene at gaa paa Gaden er en heel Fornøielse, det Liv den Tummel gjør man sig ingen Forestilling om. Jeg har naturligvis kun modtaget et meget flygtigt Indtryk af Byen og kun seet en meget ringe Deel af den; men det jeg har seet har moret mig meget og gjort et godt Indtryk paa mig.

●2●

Alt her ser saa solidt, saa ordentligt og naar man undtager Kulrøgen saa propert ud. Lige over for Din Kunstsands vil vistnok alle Bygningerne her falde igjennem som stygge, men naar man seer meer paa den praktiske Nytte og paa det Comfortable, saa kan man kun finde Behag i Byen. Megen Plads er her ikke, men den der er bliver udmærket benyttet. Morsomt er det med de engelske Jernbaner, det Liv der hersker og den Mængde Tog som afgaa det ene strax efter det andet og saa fare de forbi hinanden paa Veien i en Fart, som ikke kjendes

●3●

hjemme. Alt seer for den Uindviede ud som den høieste Grad af Uorden, og det hele gaaer dog meget akurat, da Togene ellers vilde løbe paa hinanden, som de for Resten af og til ogsaa gjøre, men man tager det ikke saa nøie her, er man bange kan man jo assurere sit Liv, det er billigt nok, til et Beløb af 1000 £ koster kun 6 Pence, tager man Retur er det 8 Pence, det er jo alt hvad man kan forlange.

Snydere og Bedragere er her fuldt af; igaar tog jeg til Crystalpaladset, paa hjemveien kom jeg i Jernbanecoupeen sammen med 4 forresten ret velklædte Herrer, som strax begyndte at tage Kortene frem og spillede rask væk om 4 a 5 £ af Gangen og vilde hele Tiden

●4●

have mig til at sætte mig med paa et Kort, men da Spil ikke er min Lidenskab, havde jeg let ved at modstaa den Fristelse, og da de saa, at jeg ikke lod mig fange, pakkede de Kortene sammen og stode af ved den første Station vi kom til. Den lille pjaltede Londonske Gadefeier, hvis udtrykte Billede Du kan finde i [?Punch], er en kostelig Fyr at see paa, han seer ud som han var ammet med Kulrøg og madet med Gadesnavs; men er for Resten glad og fornøiet. Kaster man Blikket hen paa ham opfanger han det strax og springer hurtigt hen til |Een| for at tigge om en Penny, han springer saa snurrigt omkring foan Een og bearbeider Gaden med en Kost

●5●

paa en saa latterlig Maade saa han sjeldent er gaaet fra mig uden en Penny; hans Ansigt, så ungt og dog saa gammelt, er alene Pengene værd. Damerne herovre ere nydelige, navnlig have de næsten alle meget smukt Haar, at det altid er ægte vil jeg ikke indestaa for, men godt seer det ud; deiligt, rødbrunt, glandsfuldt Haar seer men meget ofte her. Det er Mode i denne Tid at bære Haaret i ganske fine Net, saa det lidt i Afstand seer ud som om det sad uden Net, det er meget klædeligt. Smukke Tænder udmærke Damerne sig ogsaa ved; men det er intet Under, thi her vrimler af kunstige Tænder i Butiksvinduerne. Barhovede Piger seer ●6● man ingen af paa Gaden, ja de tage endog Hat paa naar de polere Vinduerne eller vaske Dørtrappen. Man kan se de meest lurvede Skikkelser uden Sko og næsten ogsaa uden Kjole men dog med Hat paa, som da rigtignok ogsaa er derefter. Maden herovre smager mig ganske udmærket, det deiligste Kjød, man kan forlange, og mageløst tillavet udmærket Fisk, men uden Sauce, de delicateste Østers, man kan tænke sig og saa utroligt billige, saa det næsten er en reen Profit at spise dem; deilige Grønsager og en Rigdom af

●7●

alle slags Frugter, som er henrivende at see paa, og som ogsaa er udstillet paa den meest fristende Maade i Boutiksvinduerne. Een Ting seer man ogsaa her som er sjelden hjemme nemlig smukke Heste, de deiligste Dyr man kan tænke sig er her ganske almindelige, og de bliver passede og kjørte paa en Maade, vi ingen Begreb have om hjemme; det er morsomt at see den Færdighed hvormed Kudskene styre deres Heste midt i denne uhyre Færdsel af Vogne og Mennesker; de stryge ganske tæt op af Vogne Afvisere o.s.v. uden at kjøre paa, standse i en utrolig kort Tid, sætte Vognen i gang igjen uden at spilde at Øieblik, og reder sig med

●8●

den største Lethed ud af Vanskeligheder som vilde bringe hele Kjøbenhavns Vognmandslaug i Fortvivlelse. Alene den Ting at kjøre igjennem Gaderne ovenpaa en Omnibus er en Fornøielse, som det er værd at reise til London for. Alt hvad jeg endnu har seet af England, det er rigtignok kun lidt, behager mig meget, med Undtagelse af Kulrøgen, den er i høieste Grad ubehagelig, man er sort i Ansigtet inden man tænker derpaa, og Linned er ikke til at holde reent. Men det faaer nu være nok for denne Gang af Vrøvl, jeg skal naturligvis skrive Dig til saa ofte jeg kan; hver Maaned afgaaer der Post herfra, dersom Du vil skrive mig til, da send mine Breve i en Convolut til Mr. J. Meyer 34 Jewry Street, Aldgate, City, han besørger [?] breve og vil da tage mine med, den første i hver Maaned er den seneste Termin han maa have Brevene. Min Hilsen til Alle fra Din Broder Titus S.