1882-11-22

Kasse 16

Brev 16.25

Roma 22/11 1882

Kjære Onkel! Besvaret 20 Decbr 82

Hjærtens tak for brevet, lykönskningerne og tillæget til den sum, som jeg engan forhåbentlig kan köbe mig noget rigtig godt for; jeg haster ikke med det, for jeg tror, at jeg vælger bedre, når jeg kender alting bedre her nede, det kan jo også hænde jeg falder over noget uimodståeligt. Og ikke mindst tak for Du sagde mig det om Tante Gine. Det gjorde mig meget ondt, og jeg har jo også båret mig galt ad. I Kjöbenhavn syntes jeg ikke, at der var så stor forskel på at sige hende farvel i Clasens have eller hos hende selv. Men nu indser jeg det fuldkomment. Hermed fölger nu et brev, som jeg vil bede dig besörge til hende; i det har jeg ligefrem skrevet, at Du har skrevet til mig, hvordan det forholdt sig, ja jeg kunde ikke andet, når tanken om at skrive til hende ikke kommer fra mig selv, kan jeg heller ikke give mig ud for, at den gjör det, og för til hendes födselsdag, havde jeg ikke tænkt at skrive. Men om Du vil, kan Du læse brevet igennem, er der så noget du önsker rettet, vil jeg bede dig lade mig det vide, og jeg skal da gjöre det efter bedste evne. Det vil sige hovedmeningen i det synes jeg må være som den er.- Den 24 ds. Nej hvor dog •2•det ene indtryk fordriver det andet; ja jeg har såmænd ikke set så meget endnu, tværtimod, den meste tid er gået med at söge og leje lejlighed, men det kniber aligevel så meget med at huske alt det man så den og så den gang har haft lyst til at skrive. Jeg vil begynde med det sidste. Jeg er lige kommen hjem fra min første tur til Peterskirken, Zahrtman, Pedersen og jeg havde besörget erinder sammen, og da vi var færdige, var der nogen tid til overs inden vi skulde spise, så foreslog Zahrtman, at vi skulde gå ud til Engelsborg, hvilket vi andre glat gik ind på.- Nå vi gik, kom til floden og broen, å hvor der var dejligt, månen var ved at bryde frem mellem skyerne, og alt svömmede i de fineste, blödeste toner og Engelsborg lå der så stor og rund og dejlig, med Engelen på toppen; men da vi var kommen så langt, måtte vi videre, vi var jo så kort fra Peterspladsen, og det er vist fuldmåne i dag. Vejen gik gennem en lang temmelig smald gade, men førend vi anede det åbnede Peterspladsen sig for os. Den så endda ikke så stor ud straks, men efterhånden som vi gik over den, blev den större og större, og da vi ved den •3• umådelige fasade af kirken, vendte os om, så pladsen rigtignok stor

ud, volsom stor, og dejligt var der. Vi stod lidt og nöd måneskinnet så gik vi hen at spise, og nu sidder jeg og skriver. Men i går, jo det var igår, var vi ude i St. Clemente, der var kirkefest, og den gamle krypt var oplyst. På vejen der ud kom vi förste gang ned i den antikke del af Rom, vi löb om i smågaderne, og så var vi på en gang ved Trajans Forum; ved enden af en gade så vi så nogle söjler, der måtte vi hen, og da vi nåde dem stod vi ved Forum Romanum. Derfra gik vejen forbi Coliseo til St. Clemente. Da vi trådte ind i kirken brusede musikken os i möde, og for os havde vi den dejligste apsis, (ornamenter med et kors i midten på guldgrund, og for neden en frise med lam.) Krypten var også morsom med oldkristelige fresker.- Hvor der var dejligt den eftermiddag ved Forum, der faldt det yndigste sollys hen over det stærkt grönne græs mellem ruinerne og så ved Laterankirken, hvorfra man ser ud over muren og landet; jeg fik lyst til at male der, men consulen siger det er en slem årstid, så jeg lader være. Jeg trode egentligt at foråret var værre, men han mente at man allerede i •4• slutningen af Januar kunde begynde så småt at sidde ude. Det er for resten löjerligt, i dag spurgte jeg ham hvor min bankier bor, han står ikke i [?], men Consulen viste det ikke, men lovede at forhöre sig om ham. Vil Du hilse Tante Ane og takke meget for lykönskningen, hun får nu nöjes med hvad I vil give hende af Eders breve, jeg kan ikke over komme alle de breve jeg har på min samvittighed, men hun hörer vel også endel af Eders breve. I går var vi til aften hos min norske ven Skredsvig, som bor her dör om dör med os, han er bleven gift siden jeg så ham i Paris, hvor jeg også så hans nuværende kone, som er en söd lille rar fortræffelig pige. Vi sad i al hyggelighed og passiarede, hun sang og spillede lidt, vi fik the, og vi misundte dem vist begge deres ægteskabelige hygge i modsætning til vort ungkarlelige roderi. Skredsvig foreslog at vi alle skulde gjöre en tur ud i kampagnen, det tænker jeg ret kan blive rart, nu får vi se. Den 25 ds. I dag har jeg hævet penge, jeg fik brev fra Consulen hvor bankieren bode. Consulen er vist en rar mand, som gjör sig megen umage for at hjælpe folk, det er rigtig rart. Ja nu vil jeg slutte med de bedste hilsner, Din hengivne Joakim Skovgaard

.

Det er sikrest at sende mine breve add: Consulate danese Roma