1890-09-20

Mappe 43 nr 35
Rosenv. 20 Sept.

Kjære Cathrine!
Tak for Dit Brev, som skulle have truffet mig ensom det gjorde det dog ikke for jeg havde lige faaet Brev at jeg kunde hente Joakim om Eftermiddagen, Du har maaske hørt at han fik Ledevand i Knæet og ikke fik noget ud af Norgesturen jeg var jo meget glad ved at se ham igjen for jeg havde belavet mig paa ikke at faa Brev i ti Dage og være ene i 6 uger. Jakob v.d. Lippe kom nok saa pænt og gjorde Visit og meldte sin Seng og vilde bringe Eder en Hilsen den har han vel for længe siden bragt. Joakim er kommen hjem nu fra Sverrig vi sidder i Haven i Storm og skriver Breve det er derfor det
-2-
bliver saa klattet. Johan Thomas kom før og trak i mig og sagde Moder se spring hopper det var en Tudse han havde fundet. Igaar Aftes var J. og jeg henne hos Bertel Kristiansen. Du maa ikke krænke hans Ordenssans ved at tøve længere med at skrive Tak for at I maa være i Klasens Have i Vinter. Det er ikke fordi han vil have Tak for det, han sagde flere Gange: Jeg synes ikke det skal være mig der skal skrive, og da han sagde det sidste Gang sagde jeg, nej Du maa dog ikke sanke alt for meget gloende Kul paa hendes Hoved. Vi har havt et storartet Septembervejr det har Du vel ogsaa. Aa hvor det bliver morsomt at faa Dig og Niels saa nær i Vinter vi glæder os. jeg har regnet ud at vi kan skaffe Sengeleje til 14 personer os selv iberegnet naturligvis og to maa være Børn paa Nielses Alder saa Du ser, at hvis Du og Din Pige ikke kan være den første Nat i Clasens Have kan I godt ligge hos os, om ogsaa Niels skulde komme paa samme Tid; til Maaltiderne haaber Jeg vi ser Jer til du kommer i Orden. Det var et frygteligt Brev. Undskyld. Farvel. Hils Fru Konow.
Din Agnete

Jeg skal læse Joakims Brev i gjennem det er til Trier om en Vignet paa en Bog tegningen skal tage en Plads af ½ tomme i Kvadrat. Saa skriver Joakim:” ved at læse Korrekturen faldt de Linier mig ind.” Sort ser det ud, men almægtig er Gud.” Se den første af disse Linier lod sig let udtrykke paa denne maade, men den anden kan jeg ikke knuse osv.” Jeg lo saa grulig af det nu ved jeg ikke om Du synes det er saa vittigt.
Kjære Søster! Længe har jeg skyldt Dig brev, men når jeg er væk fra Madamen optager korespondancen med hende alle mine kræfter i den retning, så først nu kan jeg vende mig til Dig. Jeg vil nok håbe der er brev undervejs fra Dig, med tak til Onkel for I må låne Clausen i vinter for vi forsynder os så tit mod ham i retning af ligegyldighed, og han fortjener dog det modsatte, nemlig at vi takker ham, det er jo det eneste vi kan glæde ham med, hurtigt at udtrykke vor taknemmelighed. Sikke vejr vi har haft i September, og hvor jag har arbejdet for at blive færdig med mine ting og komme hjem til familien. I Norge fik jeg jo ingen jagt, men i Sverig var jeg dg en smule ude, navnlig en skøn hel dag med Niels, vi fik for resten kun en hare. Niels slider i [?kvarnebilledet] og når det engang bliver færdigt bliver det nok et supperfint billede, mjølneren kalder et ” ræeli vakkert” i Christiania fik jeg det indtryk, at Nordmændene om de syntes om det hellere vilde sige, Svinagtig bra! Du kan tro, at nu er drengene Svinagtig dejlige, i hvert fald tit særdeles sorte og lille Niels så tyk så det er ubegribeligt, at han er min søn. Imorgen skal vi til fin frokost hos Onkels Lille Jensen og Niels har fotograferet sådan en mængde i Sverig, gamle rygårdstuer. Jeg glæder mig til vinter om vi får se lidt til hinanden, det kan vel nok nå Dig. Hils fru Konow Din broder Joakim