Menu

Skovgaard

1886-08-16

Recipient

H.C. Aggersborg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 17

Brev nr 18

Civita 16te August 1886

Kjære Onkel Kristian!

Tak for Dit brev, og tak Faster meget for hendes. Du har ret i, at vi skal takke Fröken Bech, men derfor slipper Du dog ikke; hun er som kuglen der farer og gjör virkningen på stedet, men hvad er kuglen uden krudt i ryggen. Du er krudtet. Det er vist, at det var en fejl, vi ikke nævnede Fröken Bech som ankommen hertil da vi telegraferede, det faldt ingen af os ind, vi tænkte på Agnetes födselsdag og gode fremgang, og Fröken Bech var her jo i god behold, men det kan godt være det kom af at jeg er van til at tænke formeget på mig selv og mit eget, og for lidt på andre. Alt går godt her i dag har Agnete siddet op i sengen, med benene udenfor på en stol, bare en times tid, men det var dog stolt. Hun spiser godt og sover godt, er glad og får flere og flere kræfter, men endnu helt mager som en pind. Når I kun får få og korte breve, så er det fordi jeg maler af alle kræfter, og har jeg lidt tid til overs, så må jeg da være lidt hos min Hustru, eller sove lidt til middag, det behöves sommetider hårdt, eller skrive til Fru Lange. Fröken Bech er os til magelös nytte og glæde, det blive næst Guds hendes og Din skyld om jeg får noget god ud af mit sommerarbejde. Hils alle, Fr. Bech hilser meget, Agnete sover, Din Joakim Skovgaard.

Facts

PDF
Letter
Civita d`Antino

Mappe 17 nr. 18