1887-01-05

Mappe 48 brev nr. 86A

Sølvgade 26. D. 5 Januar.

Kjære Skovgaard og Agnete dito!

I dette Øjeblik fik jeg Deres Brev; det var en Overraskelse at aabne en dansk Convolut og finde et italiensk Brev inden i. Jeg blev saa glad ved engang igjen at høre fra Dem, at jeg strax maa takke Dem derfor; jeg kan jo akkurat lige saa godt skrive til Dem begge paa én Gang, thi De læser naturligvis hinandens Breve. Det var rart at høre, at De længe havde tænkt paa at skrive til mig; jeg ved jo godt at det slet ikke er saa let at komme til det, naar man har saa mange Korrespondenter at tilfredsstille. Jeg har da ogsaa undertiden tænkt paa at skrive til Dem, men ladet det blive derved. Det er mig altid en lille Overvindelse at skrive, og saa er det jo rimeligere at lade det blive til Fordel for en eller anden enlig

-2-

Person, som trænger til Opmuntring eller til som lever i ulykkeligt Ægteskab som min stakkels Ven ovre ved Vesterhavet og ikke til to saa glade Fugle som De, der naar de blot har hinanden at kvidre for, ikke faar Tid til at savne andre Røster. Nej hvor de maa have det! jeg tænker ikke saa sjældent paa dem og saa er det altid med den Følelse: nej, hvor de dog har det dejligt! Husk paa, at det er meget forpligtende at have det saa godt; ja det føler De sikkert selv. De kan tro, at det er en Glæde for mig at tænke |paa det;|naturligvis kunde jeg godt glæde mig endnu mere over det, end jeg gjør, for man er jo noget egoistisk anlagt af Naturen, og det at vide at nogen man holder af, har det dejligt, er skam ikke nok til at gjøre en glad paa Længden; der skal mere til.

-3-

Jeg har det da for resten selv godt nok til at det ogsaa er forpligtende. Jeg føler mig saa rask og det virker jo strax paa, hvordan man ser paa alting. Jer gjør svensk Gymnastik og er meget fornøjet med Virkningen deraf. – Motivet De ”kradsede op” ser meget lovende ud, jeg kan se, at De har rettet Dem efter, hvad jeg sagde: vælg et saa kjønt, som De aldrig selv vilde have valgt; det er dejligt, at man ser Capri paa det. Jeg bliver nok fornøjet med det i ”dansk Belysning”. - De har vist valgt et med saa mange Træer, for at vise mig, at der er ogsaa er Skov i Italien. Jeg forstaar Agnetes Begejstring for Pastum; jeg har saadant et smukt Photographi derfra, som jeg daglig glæder mig over. – Viggo Pedersens har jeg havt den Glæde at se noget

-4-

i den senere Tid. Nu har De maaske faaet deres Breve, jeg ved at de for nylig skrev til Dem: poste restante Napoli. For en Sikkerheds Skyld vil jeg dog fortælle Dem, at de have boet herinde siden Begyndelsen af Dcmbr., først i den afdøde Bedstefaders Lejlighed og nu siden Jul hos Fru Pedersen; de blive vist en otte Dages Tid endnu. Jo mere jeg lærer V.P. at kjende jo mere holder jeg af ham; nu under jeg ham fuldt ud Elisabeth, én Gang var jeg kjed over, at det ikke var Dem, der havde faaet hende. Mon jeg ikke før har fortalt Dem det? Ruth er meget sød, hun er allerede en lille Personlighed synes jeg; hun er lidt forsigtig med hvem hun vil indlade sig med, men det kan jo være meget fornuftig. Nu gaar jeg snart derop, for at fortælle lidt om Dem og for at bede dem komme her en Aften, inden de rejser.

Mappe 48 brev nr. 86B

-5-

Desværre synes jeg ikke saa godt om V’s sidste Billeder, som om de tidligere; jeg bilder mig ind, at jeg har to af hans bedste Billeder; det kan jo være meget rart for mig, men det var bedre for ham selv, om han stadig gik frem. Paa en Auktion i Efteraaret var der to Billeder af |ham|; det ene en lille Andepark syntes jeg nok saa godt om, men det andet, et temmelig stort Billede Haveparti fra Frydendal, var synes jeg, hvad man vist kalder: raat behandlet. Min Fætter kjøbte det for den altfor billige Pris 150 Kr. Jeg har kjøbt i Vinter nogle Studier af Wildenrath og et Søstykke af Alfred Olsen, |det sidste| nærmest fordi jeg ikke kunde nænne at lade nogen faa det

-6-

til saa lav en Pris; jeg agter at afhænde det til en af mine Brødre, der alle tre med Glæde ville kjøbe det.

Engang om Ugen sidder jeg et Par Timers Tid i Deres Atelier: jeg bliver nemlig malet af Frk Rambusch. Hun havde den løjerlige Smag at ville bruge mig til Model til en af de kloge Jomfruer. Hun vil male to Billeder, som hun vil kalde de 5 kloge og de 5 daarlige Jomfruer. Men det er kun Titlen de have tilfælleds med de bibelske. Paa det ene vil hun fremstille 5 alvorlige Kvinder i Samtale om et eller andet for Kvindens Fremtid vigtigt Emne, og paa det andet

-7-

5 pjankede unge Damer, der tale om Pynt og Baller. Jeg er vis paa, at De finder det en underlig Ide ligesom at hendes Forlovede Harald Møller maler en nøgen kvindelig Figur, hvor under|til| han vil sætte i Katalogen ”Giv os i dag vort daglige Brød”

De har vel hørt at Julius Poulsen har vist sig som en brilliant Landskabsmaler og Viggo Johansen ligesaa. Iaften kommer Zeuthen og Frk Møller her, lille Bornemann har meldt sig syg. – Jeg har i dette Efteraar læst italiensk paa Universitetet med Dr Sundby sammen med en 20 andre deriblandt Marie Schiøler og

-8-

Bornemann. Det var aldeles som om man sad paa Skolebænk. Det var meget morsomt at høre lille B. være oppe, der gik et hørligt Smil over hele Forsamlingen over hans pibende Stemme og mange underlige Bilyde før han fik Ordene frem, men han var stiv i Papirerne.

Mon De ikke hver Gang skriver lidt om Tæppet, fordi De vil minde mig om, at jeg ser til det og ikke lader Møllene fortære det. Der er ingenting i Vejen jeg har nylig sét til det. Det har en Skavank, det er trukket lidt skjævt i den ene Side, maaske er det mest min Skyld, maaske Saddelmagerens; jeg haaber at det ikke maa sés for meget, den Side maa ligge ind til Væggen. Jeg glæder mig meget til at besøge Dem og nu Farvel for denne Gang; husk paa, at et Brevkort er ogsaa godt. Lev vel og nyd Deres dejlige Liv i fuldt Maal.

Deres Th: Hornemann.