Skovgaard
1882-11-19
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
Wilhelmine Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kasse 16
Brev 23
Roma 19/11 1882.
Kjære Faster!
Hjærtens tak for lykönskningen, og også tak til Onkel og Tante Ane, og Niels og Cathrine, hvis Du ser dem. Jeg har en hel del breve i hovedet og i arbejde til Eder, men forelöbig sender jeg kun dette for at melde mig vel ankommen til Rom, i dag kl. 3,40 minutter i det dejligste solskin. Hvorledes min födselsdag gik vil jeg ikke dvæle ved nu, men derimod fortælle, at efter en herlig formiddag i Orvieto, hvor vi havde sovet om natten, kjörte vi kl. 1. ad Rom til. Da vi nærmede os, syntes vi begge, at landskabet lignede Jylland så meget, ja endogså Sjælland, men der var rigtignok hist og her snetoppe bagved, og storhornede okser foran. Da vi nåde Anioen? Kunde jeg rykke Viggo i ærmet og udtrykke ”der er den Petersen”. – Jeg tror at have fundet stedet hvorfra Fader har malt Monte Pincio Billedet, såvelsom Due Macelli 48 hvor Cath. jo bode. Og caffe Artisti. For resten finder jeg Rom meget renere og nymodens end jeg havde troet, men jeg har den gamle del tilbage. Her er nok godt. Din Joakim