1887-01-28

Mappe 48 brev nr. 89

d. 28 Jan 1887.

Kjære søde Agnete!

Da Holstein havde læst alle de Dokumenter, som jeg havde samlet til ham (jeg havde forresten sendt Eders Brev og Lægernes hen til ham strax, da jeg modtog Joakims, tillige med et fra mig selv for at orientere ham, da jeg syntes det var umuligt for ham at finde Rede i, men han havde ikke havt Tid dertil førend her hos os idag,) sagde han: Saavidt jeg kan se stemme alle Lægernes Udtalelser overens i, at Svulsten er godartet, - hvad er det de ønske mit Raad om?

Jeg: Ja, F.eks. om de skal bruge de Midler den rommerske Læge anbefaler. H: Ja, hun kan godt lægge Vat paa og smøre med Glyc. Jod, - men det er saa at sige ligegyldigt hvad der bliver gjort; men (I) de maa i alle Tilfælde slaa sig til Ro, ikke ængste sig, ikke tænke for meget derpaa. Naturligvis maa den vogtes for Stød eller Tryk, og de maa holde Øie m. den, om den forandrer Udseende.

Jeg: Skal de vedblive at raadspørge en Læge dernede?

H. Nej, det behøves saamænd ikke, de kan godt selv afgjøre om den bliver værre. –

Jeg. Hvis de rejse tidligere hjem er der saa nogen Tid, Maaned, de skal undgaa? f. Ex. den 5te?

H. Nej, det har ikke stort at sige; der er

-2-

saamange frugtsommelige Koner, der rejse. Naturligvis skal de være fornuftige og forsigtige baade med det ene og det andet, men der er ingen Grund til Ængstelse!”

Faer og jeg var kommen til samme Resultat efter Lægernes Udsagn, som jo blev yderligere stadfæstet af ham i Rom. De forskjellige Navne oversatte han |H.| omtrent: Kjirtelsvulst – Svulst i Bindevævet og kaldte den som sagt godartet. –

Faer var igaar 7 Q. oppe igaar, idag 2 Timer, men da han er meget svag i Benene har han endnu ikke været nede. Han befinder sig ret vel, undtagen naar han maa tage afførende Midler, el. naar han skyder det ud med at bruge dem, som vi ogsaa have forsøgt. For det meste sover han godt om Natten og Maden smager ham, men han tør kun spise meget smaa Portioner ad Gangen. Min Tid er dygtig optagen, som Du nok kan tænke, Netebasse! derfor skriver jeg ikke mere idag, maaske kan en anden sætte lidt Kryderi paa. Det er en urolig Dag i dag, Du ved det er Valgdag. Gud være med vort velsignede kjære lille Land! Endnu vil jeg kun sige, Gud ske Lov! at I slap ud af Iyzos Kløer, jeg haaber da ikke Kim vil give 100 Fr. for mere af hans vaklende Vrøvl. Gud være takket at han ikke snittede løs, det kunde maaske have ødelagt Kims og vores dejlige Agnete. – Slaa Eder nu til Ro og naar vi alle lægger Sagen i Guds

|Haand, hvorfor vil din kjære Mand saa ikke blive ved at ængste sig for at gjøre noget galt. Naar vi holde fast ved Troen, Haabet og Kjærlighed saa sørger Gud nok for Resten. Han være med vore inderlig kjære 2-3!|

Moer.