1886-07-23

Mappe 48 brev nr. 17

Antoinettesminde 23 Juli 1886.

Kære Joakim.

Vi har ikke vidst, hvad vi skulde skrive til Dig, fordi vi ikke vidste, om det gik op eller ned. Nu véd vi desværre, hvad vi skal skrive, da vi har hørt Dit Telegram om den skæbnesvangre Vending Sygdommen tog. Og enten Gud endnu af sin Almagt har Råd og Villie til at afvende Sorgen eller Han måske allerede har kaldt Din Agnete til sig, hvor intet Ondt kan nå hende, så véd Du, hjertenskære Ven, at vore Tanker er hos Dig tidlig og silde, og at vi beder Gud give dig Trøst og Fred og Styrke. Men vi véd også, at selv for den frommeste er Døden forfærdelig at stå overfor og vi græder med Dig og føler med Dig, som om vi var hos Dig. Ja jeg siger, vi véd hvad vi skal skrive nu – d.v.s. jeg ved hvordan jeg er til Mode og at jeg vil minde Dig om, at ofte er det den, Gud elsker mest, som han lægger det tungeste Kors på, så Du må ikke fortvivle, om det værste sker

-2-

men huske, at så underligt det er, er det dog alt af Gud Faders Kærlighed både til Dig og Agnete og alle som står Eder nær, - for man synes jo let det er som om Gud havde glemt os, siden vi skal friste så stor Sorg og Kvide. Men ellers ved jeg ikke hvad jeg skal skrive, for det løber alt rundt for mig, og da jeg intet bestemt véd, uden om den overhængende Fare, hverken om Du er ene eller nogen er hos Dig eller om Du er rask eller noget som helst, så véd jeg intet andet end ønske og bede for Dig at Du må føle Guds Kærligheds Ånd over Dig med Trøst og Fred, Du kære kære Ven.

Din Viggo.

Kæreste Joakim, jeg sender Dem min inderlige deltagende Hilsen med Ønske, om at Gud, som er den eneste, der kan trøste helt, må være Dem nær i denne Smerte og Kvide! Vi behøver vist næppe at sige, hvor meget vi hele Tiden har været hos Eder, fra vi først fik at vide om Sygdommen; - men det er så forunderlig brat.

-3-

vi har lige været hos Eder i den største jordiske Lykke og skal nu måske være det i den dybeste Sorg. Gud styrke Dem kære Ven, hvor er dog hans Veje ubegribelige for os, umulige at forstå. Om vi var Dem lidt nærmere og kunde være lidt for Dem muligvis! Ja jeg kan ikke sige andet end: Gud i vold, gid han fare så lempeligt med Dem som muligt.

De kærligste Hilsner fra Deres

Elisabeth.

Kender De de Linier i en af Grundtvigs Salmer, jeg kan ikke huske mere af den:

Før endnu Din Sorg Du vidste,

til Dig var hans Trøst på Vej!

Hils Familien Cerroni