1886-07-17

Mappe 48 brev nr. 18

Classens Have d 17 Juli 1886

Kjære Joakim!

Igaar Aftes vare Frøknerne Lange her og fortalte om Agnetes Sygdom, det var første Gang jeg hørte om den og nu da jeg var i begreb med at skrive til Dig kom Dit Brevkort. Hvor jeg er bedrøvet over al den sorg og smerte som er kommen over Dig og Agnete det er intet Øieblik ude af mine Tanker og jeg føler en saadan inderlig Længsel efter at kunde være noget for Dig, men desværre I ere jo saa langt borte. Jeg kan kuns skrive og Gud give jeg kunde skrive saaledes at det kunde være til Trøst og Styrke for Dig, men jeg har ved dog ogsaa at den skal Du ikke have af mig, den sande Trøst og Styrke vil Gud sende Dig og det kan jeg see af hvad Du skriver at han alt har gjort og han sender Dig ogsaa Haabet som er saa let for Gud at lade gaa i Opfyldelse naar han ser det er tjenligt for os. Min bedste Trøst i denne tunge Tid er at jeg ved Du vil bære alt som en troende Christen og saa er Vorherre hos Dig. Der er saa mange Ting man kunde undgaa naar man forudsaa Følgerne, og saaledes gaar det ogsaa med den Uforsigtighed som Du beskylder Dig selv for, Du havde naturligvis ikke gjort det

-2-

dersom Du havde troet at det var uforsigtigt, men det forekommer mig at der meget ofte er saa mange formildende Omstændigheder og saa megen menneskelig Blindhed tilstede ved en saadan Leilighed saa man snarere kan komme til at ligne et Redskab end et virke viljefast klarsynet Menneske. Naar man i en alvorlig prøvelsens Tid med hele sin Sjæl klynger sig til sin Gud og i Ydmyghed tager Sorgen og Prøvelsen af hans Haand fordie vi troer det maa være til Gavn for os, saa synes jeg det er en Modsigelse at mene at en begaaet Uforsigtighed er Skyld i det hele, som om den alt styrende Gud ikke havde mange Maader hvorved han kan fremme sin Villie og sende os de Tilskikkelser han finder er os tjenligt, naar vi ikke har handlet af ond Villie eller Trods saa troer jeg Vorherre ser tilgivende paa [?uforsætlige] Feil og sender ikke store Prøvelser for deres Skyld. Jeg synes ikke Du skulde tænke meget paa denne Uforsigtighed, men kjære Joakim see alene opad til Gud han har sendt Dig Sorgen og han sender Dig Kraften til at bære den det har Du jo alt fornummet, at han vil vedblive at gjøre det og at han er med Dig og Agnete det troer jeg, og det er min Trøst og Styrke i

-3-

denne Tid.

Fra Tante Anna skal jeg hilse hun føler lige som vi andre den inderligste Deltagelse for Dig og Agnete. Vil Du bringe Agnete min inderligste og kjærlige Hilsen Selv hilses Du ogsaa min kjære Joakim fra Din

Hengivne Faster

Vilhelmine Skovgaard

Den 17de Juli 1886

Kjære Joakim!

Ogsaa fra Din gamle Onkel skal Du have et kjærligt trøstende og opmuntrende Ord i denne Din Trængsels og Besøgelses Tid, som jeg dog nærer fuld Fortrøstning til, ved ”Herrens” Naade, vil ende til Velsignelse for Eder Begge. Jeg samstemmer ganske med Din Faster deri at Du er uretfærdig mod Dig selv naar Du skriver at Du er Skyld i Agnetes Sygdom, thi naar man i god Tro tager en Bestemmelse som man anser for rigtig saa kan man ikke bære Ansvaret for Udfaldet, som staar i Forsynets Haand. Derfor bortkast enhver Tvivl Du kan have i den Henseende og stol freidig paa at ”Herren” nok vil lade alt til det Bedste.

Vi beklage alle meget at Eders Omgivelse

-4-

bestaa af lutter Italienere, selv om disse ere nok saa tjenstvillige og elskværdige, og ønske oprigtigt at det var muligt at skaffe en Slægtning ned til Eder, dog hvorledes dette skal ske har jeg intet Begreb om; men skulde alene de pecuniaere Omkostninger forhindre hvad der i høj Grad vilde være ønskeligt og nyttigt, saa skal Du ikke skrækkes tilbage af den Grund, da jeg gjerne offrer noget for min kjære Joakim og hans elskelige Hustru. –

Har Du noget Forslag at gjøre i den Henseende saa enten telegrafer, hvis det har stor Hast, eller skriv hvad Dine tanker er i denne Sag.

Med de kjærligste Hilsener til Dig, kjære Joakim og Din kjære Hustru, hvem vi alle ønske god Bedring forbliver jeg

Din kjærlige Onkel

H C Aggersborg