Skovgaard
1900-09-27
Sender
Agnete Skovgaard
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 55 brev nr. 24
Tak for det danske Brevkort!
Torsdag den 27de Sept. 1900
Kjæreste Ven!
Dit skohorn glemte Du, men Du kan jo kjøbe et; og saa oversaa jeg, at Din tykkeste Skjorte laa paa Stolen ved Sengen, den skulde Du helst havt med, nu maa Du tage to paa, hvis Du fryser.
Signe siger, Vi skal nok se om Fader er bleven brun, naar han kommer hjem. Nu har vi spist den bedre Frokost med Oxetunge og Schweitzer Ost, og levnet til Drengene. Nu maa Du have det godt og være glad, Du kjære Ven.
-2-
Her er kommen Brev fra Bisp og Bispinde Swane jeg lader det ligge, hvis Du ikke vil have det sendt; i Bispens staar bl.a.: ”Med Guds Hjælp faar jeg min Førlighed om nogle Uger. –
|senere|
Ja ogsaa jeg haaber paa hvad Foraaret skal bringe. I største Beskedenhed fremfører jeg en Bøn om ikke Hvælvingens Dekoration i Korset kunde blive mindre broget og mindre voldsom. Gud i Vold Deres gamle hengivne J Swane
Det er skrevet efter Diktat. Der er kommen ukviteret Regning fra Prior for Juli 700 Kr skal jeg gjøre noget ved den, give den til Gregersen?
-3-
Signe har ligger (ved Midagssøvn) og sunget aldeles øredøvende* nu tror jeg, hun er falden til Ro; det stormer stærkt, nu er I nok paa Østersøen. Vi har stillet Dit Bord med Viborg domkirke lidt tilside, saa nu ser her saa artigt ud, det lille firkantede Bord er ogsaa stillet ind til Væggen, saa nu staar Tingene og længes efter Dig, og vi andre vil gjøre det bedste ud af det, til Du kommer igjen. Efter Middag. Jeg var saa modig imorges, nu kniber det – naar blot jeg hører, at Du er glad og har det godt. Hils de unge Mennesker! Hermed en Dukke som Signe |Dukken tager jeg ud da den fylder for meget.| har lavet. Lad mig høre lidt om det gaar godt paa Sta-
*det var dejligt at høre jeg tænkte paa Dig, det kan Du saa godt lide.
-4-
tionerne, om Du glemmer noget eller er nervøs.* Jeg gik en Tur lige efter Middag med de 4 smaa (ikke Eskil) jeg var nemlig modløs og maatte gjøre noget derfor, det var mildt Vejr og rart at komme ud og Børnene søde. Godmorgen. Fredag. Signe er jo det oplivende Element. Imorges, da jeg kommer tilbage efter The, sidder hun i Elines Seng, ”Moder, her har jeg funden paa at springe ind!” siger hun; de andre er søde Peter med sin bløde Stemme og alle. Igaar paa Turen gik Eline hele Tiden og øvede Georgia i et engelsk Vers, hvor af hun jo ikke forstod et Ord. Naar hver af Børnene har ligget en Uge i Din Seng, er Din Rejse overstaaet omtrents. Gud være med Dig! |Din Kone.|
*Jeg forestiller mig at det gaar af Dig i Italien, hvis Du ellers har havt noget af den Art paa Rejsen.


