1873-07-09

Rosenvænget, 9/7 1873.

Kjære Fader!
Nu, bliver jeg imorgen færdig, med tegningerne, til Grøns, så skal jeg til at gøre prøve, med limfarve, og så skal jeg hen at male på loftet.
I søndags, var jeg i vandet ved Charlottenlund, da jeg ikke havde lyst, til at gå blandt de mange folk, i det beklumrede vand, ved Kjøbenhavn. Det er rigtig nok, noget andet, at gå ud på en badebro, under hvilken vandet, flyder hen over det reneste sand, istedet for det grøne mudder, som her opfylder det; ikke at tale om vandet selv. Da jeg bag efter gik i Charlottenlud, så jeg nogle ganske kønne vandhuller, med meget pæne omgivelser, af nedhængende egegrene, siv, og mudder af små planter. Det var nu også, sadan, et yndigt veir, så det er da heller ingen under, at jeg så onkels køre fra skoven, da jeg gik hjem. Du må vide, jeg sider, og skriver, på altanen, for der er, som sædvanlig, når, alle skal skrive, en rædsom, tummel, og spørgen om hvad man skal begynde, og ænde med, der inde, så jeg bliver afbrud, vært øjeblik, hvilket mine breve ikke kan tåle, da der er lidt nok sammen hæng i dem, alligevel,
●2●
foruden, alt det andet, de mangler.
I søndags, da jeg gik fra kirke, spurgte jeg, her. Grægersen lidt ud, om mine kære Islændere, nemlig, om han ikke kente sagaen om de to drenge, der løste [?fredæmmene] op, og dræbte deres fjende, men han gjorde det ikke, hvorimod, han lovede, at spørge en mand, der om, der er lige som et levende leksikon i de dele. Han tibød mig forresten foreksempel at låne Rolf krakes saga, så hvad jeg ikke har at læse i forvejen, det får jeg nu,
Islændene færdige, Mose bøger, [?Semandsluret], den Gamle Ada, Rolf krakes saga, foruden lidt fler jeg selv kan hitte på.
Jeg har været hos urmageren, men jeg kunde ikke få uret før, på Torsdag, vilket alt så, vil sige, stoplidt, hvad fornoget i morgen, det var da svært som tiden løber.
Fra Katteklo jeg har en tudse frelst,
Men det du dog vist nu ej høre helst.
Å jeg sludre hoved.
●3●
Ja, du må undskylde, de andre, vil have, at jeg skal skrive, det samme sludder, til dig, som til Skridsvig, men det kan jeg ikke, Ti du skriver fornuftigt, men han er ligeså tovlig som jeg selv. Nu tro jeg, forresten, at jeg har krammet alt det kloge jeg havde at sige, og lidt dumt, ud, så jeg vil ende mit brev med, at ønske, at du må have det rigtig godt, godt veir, godt udbytte, og god hjemrejse,
Din Kim.
|P.S.
Å hør, undskyld i sær, den forfærdelige højre forlap jeg gav det dyr, der helst skulde være en Kat|.
●4●
|Ak, havde jeg før, jeg tegnede katten, set den pæne løve, Niels tegner, skulde du nok have fået et nettere billede.|
|Men da jeg tegnede dette tænkte jeg vist ikke på andet, end at fylde pladsen op. Hils fru Høien, og frøken Vestergaard.|uf [pil ud til tegnet dyr]| Men det er jo nesten et kedeligt brev du får|.