1886-11-12

Mappe 17
Brev nr 21

Kjöbenhavn 12te Novbr 1886
Kjære Joakim!
I det Haab Du vil modtage dette Brev omkring den 18de, hvilken Dag er Din 30te Födselsdag, sender jeg Dig herved, fra Tante Gine, Tante Anna og mig selv de hjerteligste Lykönskninger i Dagens Anledning og vore bedste og kjærligste Ønsker om at Du og Agnetes Helbredstilstand fremdeles maa være god, saa at I begge til Foraaret vil komme hjem, stærke og sunde paa Sjæl og Legeme, takkende ”Herren” for den velsignede Udgang af de Prövelser som I i Sommerens Löb have gjennemgaaet.
Jeg antager at Du har modtaget mine 2de Brevkort, som ere sendte til Neapel, poste restante, og maa bemærke at Cathrine i et, a 1st Novbr dateret Brev fra Alexandria, skriver at jeg paa Breve til hende ikke maa skrive, Poste restante, hvad altsaa ogsaa maa gjælde for Breve fra Dig til hende. Hun skriver deri at hun er på Toppunktet af Henrykkelse og fortæller en hel del om Folkelivet og
-2-
forholdene i Alexandria, som har interesseret os meget.
Hvad os selv angaar saa have vi det ved det gamle, og et saa overordentlig mildt og behageligt Efteraarsveir at jeg med Apothekerens og hans Familie i Söndags var i Dyrehaven, hvor der endnu var mange Blade i forskjellige Farver paa Træerne, og iforgaars var jeg i Classenshave og plukkede Roser og andre Blomster i Haven. Din Faster var ikke med i Dyrehaven fordi hun var noget forkjölet og Anna var sengeliggende af stærk Forkjölelse, hvorfor hun dog næsten nu er kommen sig. Iaftes var Din Faster og jeg paa Musikforeningens Concert, og i aften skulde vi höre de Berömte Sangere: Fru Pauline Lucca og Ladislaus Mierzwinski i det nye Circus, saa at Du kan slutte at Alt staar forholdsvis vel til.
Lev nu vel, Kjære Joakim og modtag Sluttelig et gjentagende ”Ti Lykke” paa Födselsdagen og de kjærligste Hilsener baade til Dig og Agnete
Fra os alle
Din hengivne Onkel
Christian.
-3-

Kjære Joakim! Det er ikke saa let at beregne naar dette Brev kommer Dig i hænde, jeg vilde saa gjerne det skulde naa Dig d 18 da det er Din Födselsdag jeg i dette Øjeblik tænker paa, og det nÿe Aar Du begÿnder som jeg vil önske Dig Lÿkke til. Ja kjære Joakim jeg önsker Dig Lÿkke i det nÿe Aar i Ordets reneste rigeste Betÿdning, saaledes som Vorherr kan finde den til dem han seer der kan lære Glæden og Velsignelsen paa rette Maade og, gid Du maa være en af den, jeg baade troer og haaber det.
Det gamle Aar med sit forunderlige rige Indhold trænger sig naturligvis frem i mine Tanker i dette Øjeblik hvor det dog har bragt Dig meget, ogsaa for Agnete maa det have været meget betÿdningsfuldt, mig har det givet meget som jeg er taknemlig for, ja gid man dog kunde takke Vorherre paa rette Maade.
Onkel er nu rask og skjöndt som man siger der ligger meget i Luften som tÿder paa store Forandringer, og der tales meget om de svære Tider der skal komme, saa imödeser han Fremtiden med den faste Tro, at Vorherre vil stÿre alt til det Bedste, og han er elskværdig og god som altid.
-4-
Jeg har alt begÿndt at glæde mig til naar Du og Agnete kommer hjem, ja der ligger jo nok til sine Tider nogen Længsel efter Eder bagved, men den vil jeg helst holde nede, det er ikke godt at lade den faa Vext.
Du skrev under et af Dine Breve til mig, ”Du kjære Faster”, det er bleven for mig som en lille Skat Du har givet mig, jeg kan höre Dig sige disse tre Ord med en blöd kjærlig Stemme og det er da forunderligt som det lÿsner hen over den kommende Tid, som jeg haaber atter skal samle os og giver den milde og varme Farver. Dersom Du finder dette jeg her har skrevet noget sort saa bær over med mig thi det har været trangt at samle sine Tanker, Anna taler jævnlig til mig medens jeg skriver og her har været en lang Visit som baade tog Tid og Tanker. Lovise Johnsen var her hun bad mig hilse og lÿkönske Dig.
Gid Du og Agnete maa have det godt efter de Anstrengelser som Reisen bragte og gid Eders Ophold paa Kapri maa være baade behageligt og stÿrkende saa Agnete kunde gjenvinde de tabte Kræfter. Med en kjærlig Hilsen til Agnete er jeg Din hengivne Faster Vilhelmine Skovgaard.