1843-10-12

S:T.
Hr. Landskabsmaler P: Skovgaard
paa
Christianshavn

Aagerup den 12. Octbr 1843.

Kjære Peter!
Igjennem Christian lod jeg Dig for en Tid siden vide at Du med det første skulde høre fra mig, den dobbelte Betydning heri er ham ubekjendt, da jeg ikke har ladet ham vide at Du |ved| [Overstreget:paa] min Afreise fra Kjøbenhavn havde forestrakt mig med Indtægten; jeg er ikke vant til at laane Penge, og ønskede derfor helst at den Ting skulde blive mellem os alene. Altsaa Tak for Laanet; da Summen ikke er større har jeg ikke hastet saa meget med at klarere, saa meget mere, som jeg først i Mandags modtog mit Grartal, der satte mig istand til at rede for mig uden at tage op forud, hvilket jeg saa meget muligt helst vil undgaae.
Der blev altsaa Intet af Din Moders
●2●
Flytning. Fader og jeg vare just nærværende, da Efterretningen om Afslaget indløb, jeg syntes dog ikke at kunne spore nogen synderlig nedslaaende Virkning heraf, men det afgjorde da ogsaa den utaalelige Uvished, der mange Gange er værre end selv den smerteligste Vished. For Dig, kan jeg nok vide, maa det have været meget ubehageligt at se Dig skuffet i Haabet om en Forandring i Dit hidtil noget mindre behagelige og [?] Liv.
Du har formodentlig rigtig snart Efterretning hjemme fra, saavidt jeg veed staar det sig nu ret godt med Din Moders Helbred. Jeg har i denne Tid været en Deel forkjølet, og mit Bryst er næsten kun daarligt, Forkjølelsen har jeg formodentlig paadraget mig forleden Nat ved Ildebranden her i Aagerup; thi Du har
●3●
formodentlig hørt at Knudsens tillige med een anden Gaard er brændt. Man veed endnu aldeles ikke hvorledes Ilden er opkommen; de stakkels Mennesker mistede Alt, den indhøstede Sæd, der netop iaar havde staaet fortrinlig godt til især for Knudsen, Indboe og nogle Kreatuer hvoraf ingen af dem havde assureret noget, de reddede ikke engang saa meget som en Klædning, men maatte bogstavelig talt springe nøgne ud af Ilden. De have opvakt en almindelig Medlidenhed, og hvad der kommer ind til dem fra hele Egnen er ikke ubetydeligt, men gjør dog kun Tabet lidet |mindre| føleligt. Tivoli blev da aabnet Dagen efter at jeg var tagen fra Byen, havde jeg vidst det, kunde jeg dog gjerne taget den Fornøielse med, Visen har jeg dog, den er ret curiøs - Skriv mig ogsaa nogle Linier til engang, jeg kommer nok næppe til Byen for det første; Kommer Du hjem til Julen? Hils Christian naar Du seer ham
Fra din oprigtige Ven

Anton N. Jensen
|Lundbye maa Du endelig ogsaa bringe en Hilsen fra mig han er vel arriveret til Byen for længe siden.|