1862-04-14

Mappe 5

Brev nr. 48

Beaufort, D. 14 de April 1862

Kjære G! Nu har jeg prøvet det ucivilicerede Liv, i det Mindste tildeels, og det smager mig særdeles. Jeg har reist nu 14 Dage op i Landet, men endnu kun fundet lidt Vildt, enkelte Strudse og hist og her store Flokke af Springbukken, samt vilde Phasaner og Paafugle, men alt endnu [overstreget: endnu] saa vildt og forjaget at det ikke har kunnet betale sig at gjøre Holdt for at jage det. Landet her er snurrigt nok, og vores Reise har hidentil bestaaet i at gaa op af Trapper. Først kommer der en stor Flade, saa en Bjergkjede som man møisommeligt kravler over, derpaa igjen en Flade omgiven af Bjerge og saaledes næsten i det uendelige i det mindste har jeg endnu ikke seet Enden.

●2●

Hist og her kjøre man over en Flod hvis Bund er tør og stenet og hvis Breder er bevoxet med et tæt Krat af tornede Acasier, hvis Blade ere intet i Mængde eller Størrelse imod Tornene. Bjergene ere, med Undtagelse af nogle smaa fortørrede Buske paa Størrelse som Lyng, ganske nøgne og helt oversaaede med Steen. Sletterne ere ligeledes bevoxede med smaa lyngagtige buske og oversaaede med Steen. De ligne Jyllands Heder meget med Undtagelse af at de altid ere omkrandsede af Bjerge, af en ubeskrivelig lys violet Farve. Naar man saa har kjørt en to a 3 Timer kommer man til et lille Krat, her ligger nogle Huse, klinede op af Leer, her er

●3●

deiligt Vand, heder det sig, det seer rigtignok ud som Vand [overstrget: det] man har vadsket op i, men det er alene Farven, trøster Kudsken dig med , det lugter ikke det er det vigtigste; og med lidt Brændevin i [overstreget: det] gaar det ganske godt ned. Ud af Huset kommer maaske en gammel fed Hollænder, som vadsker alt undtagen sig selv; eller en fedthalet Hottentot quinde, som ingenlunde har nogen Crinoline Nødig for at faa denne af Damerne i Europa saa meget yndede Form af Bagdelen. Du maa ikke tro at jeg lider af Varme her, om Dagen kan Solen jo rigtignok brænde en Del, men jeg er en stor Ven af Solen, og det er efter min Smag deiligt at lade sig gjennembage af den; om Aftenen er det deiligt

●4●

mildt, men om Morgen er det hundekoldt og undertiden om Dagen med naar Sydøstvinden blæser; det er da ingenlunde for meget at tage en god tyk Vinterfrakke paa og Tørklæde om Halsen; men vi ere ogsaa nu høit til Veiers adskillige tusinde Fod over Havet tænker jeg. Knuth sover om Natten inde i Vognen, men jeg sover udenfor, det blev mig for snævert inde i Vognen, jeg svøber mig i at Tæppe af Lammeskind og føler intet til Kulden i det Mindste ikke før Morgenen naar jeg vogner; men det er lige meget, saa kommer jeg tidligere op, faaer vækket Folkene, nu laver vi The og side alle omkring Ilden og varme os; om Aftenen naar vi gjøre Holdt seer Vognen, Ilden, Mulerne og Hestene de sorte Kudske og Tjenere o.s.v. alt meget romantisk ud i det deilige klare Maaneskin.

Meer faaer du ikke denne Gang thi Posten gaaer herfra tidligere end jeg havde vendtet. Min Hilsen herfra til alle Dine og hvem der ellers bryde sig om en Hilsen fra Din Broder