1894-08-17

Mappe 52 nr. 3a-b

Egedal 17de Aug.1894

Kjære Agnete! Min søde Kone. Men det var bonde [?turisten], fra sidst. Men tog nok fat med |at få| tøjet af Hesten, ”for den tåler ikke at ligge sådan med ryggen ned” sagde han, og jeg har hørt det samme. De trak den op igjen og med det to gange overskårne reb knyttet alting på igjen. Næ [?turisten] tog [?] hånden.

Fruen stod imidlertid og gav i alt fald pigen og mig sukker med Kamfer på, det gjorde godt, pigen trængte ogsaa svært til det, hun havde kun en tynd bomuldskjole på. Min skindvest var jo vidunderlig, jeg var kun våd i halsen og neden for vesten. Så søgte vi op over[???] til det faste, og fandt snart en bæk, som S. havde ledt efter, han havde selv ladet sig bedrage af nogle mindre, for her i fjellene [??] bækkene hurtigt, men synker lige så fast. S. ledte hesten over. Turisten tilbød at bære Fruen, men hun klarede sig ved at støtte sig til hans hånd, pigen og jeg ligeledes. Han stod på den anden side og rakte hånden frem. I begyndelsen da Fruen red, havde hun frosset så skrækkeligt, nu gik hun som den bedste. På den anden side bækken holdt vi råd, klokken var vist fire [eller mere] og i dette [tåge] vejr bliver det tidligt mørkt.

Endnu var vi ikke sikker på vejen, Kanten var ikke til at se.

-2-

Jeg stolede ikke ret på at S. vidste hvor vi var, og foreslog at vi gik til en nærmere sæter, som lå der hvor bækken løb ned, Fruen tænkte vist på det samme, for gik vi galt af den anden, gode kendte sæter, var gode råd dyre, og ikke andet at gjøre end søge ned til den, jeg nu tænkte på at vælge. Turisten betænkte sig hvad han skulde gøre. S. holdt på at vi skulde søge frem et kvarter endnu, han vilde [Søge?] forud. Randen måtte komme. Han sprang, vi gjorde efter, Kvarteret gik. Endelig skrånede det op hvor Renten skulle ligge, det måtte vist være den, vi fulgte [??] stien, de troede mere og mere på det. Nedenunder skulde vi have den farlige ”Rouge nys” som S. nok fejlagtig kaldte den ”R-nu – nu nok [en] længere borte. Så en gang lettede tågen lidt, [??] lå under os og de kendte igen to småvande på den anden side, vi var på ganske ret vej. Vi havde den sidste Tid fulgt et Spor. Vi kom over en bæk som løb ned i den retning vi skulde, vi fulgte den, da vi nåede en Kant lå sæteren fremme under os. ”Maggy gå i forvejen og bestil The” hun sprang af

-3-

som en ged. Jeg beundrer den Frue til Fjelds.

Vi nåede frem ved 7 tiden. Turisten havde taget det parti at følge os, da han havde fået en kop The gik han med vejviser til Gulsvik sæter, der han skulde hen, bare han nåede det ingen mørket. Vi havde ikke fået andet end en liden stump kage, et glas portvin og et sukker med kamfer på siden vi spiste på Sandem sæter. Nu gjorde vi os til gode med kartoffelpandekager med smør på og saltkød til, the, brød med myseost, åh hvor det gjorde godt, men næppe færdig måtte vi af sted igjen for at nå Eggedal inden mørket. Nu gik det først ad kendt vej, siden ad en ikke kendt, men en som ikke kunne være meget gal. Først ad stenet vej, over en Elv hvor S. bar sin Fru, jeg gik efter med vand til op imod knæene, men jeg var så våd i forvejen, så det kun var en liden temperaturforandring. S. sagde meget ærligt ”det varme vand i støvlerne holder det kolde ude.” Nu gik det gennem skoven, en gang endnu over samme bæk, videre gennem skov, det begyndte at mørkne

-4-

Ned ad, Ned ad, Kl var 9. Fjældene på den anden side Egedal havde vi længe set, men nu var også grønningerne, og kirken, husene, vi kom til nabogården og var snart i hus.

Gud være lovet at det gik så godt. Mine knæer er så slidte så der er blodprikker i stedet for gåsenupper, de stive våde bukser gnavede så fælt, nu laborerer jeg på dem. Ellers har jeg det udmærket og jeg mener, at de københavnske bakterier er drysset af mig deroppe og ligger og spræller på ryggen i myrerne. Jeg udnævnte S.til professor i vejvisning. Her har de et hus for dem selv og jeg et kammer i et andet hus. Lokummet er prydet med store grene at bark, esp og rønnebær på langs væggen. Her er gamle tallerkener på væggen og morsomme malerier.

Den 19de. Knæene er i orden. I forgårs var en liden eftermiddagstur oppe i Skovene. S. skød en Uhrkylling

I går gik vi efter ryper. Som sædvanlig kastede Frue en kost efter os (som lykkevarsel) så tog S. og kastede den efter mig, i det samme vendte jeg mig og fik skaftet på næsen, så nu gå jeg med blå plet midt i ansigtet. Men jeg fik tre ryper, S. to, den ene skød er rigtignok

-5-

2.

Næste aften. Så drog vi af med temmelig let oppakning, jeg bar de næsten ingen Ting, vil vilde jage på Hjemvejen. Men skyerne samlede sig, og kort efter kom de første dråber, så mere, tilsidst en haglbyge, og haglene lå længere fremme hvor bygen havde været værre, ret som lag mellem tuer og usmeltede i pytterne. Så bedrede Vejret sig og S. lavede Kaffe, og vi spiste |kolde| ryper til. Så videre i solskin, tørrevejr, svære byger ind mod Telemarken og i retning af [?Jotumh.] Ryper fandt vi ingen af, jorden var vist for våd, det generer hundens lugtesans. Men så styrede vi ret over [?] højeste Top og ikke gennem Dr. Tværgade. Der oppe var en stolt Udsigt trods bygerne som forresten så vilde og brillante ud. [?] med den runde brede snestribede ryg sås stor bar et let regnslør og bagved var fin blågul himmel med smukke skyer. Mod Sydøst mente S. at se Tyrifjord foran [?]

Der fløj to musvåger om Toppen, da vi steg derop, S. så allerførst den ene sidde på en sten, ja jeg nåda også at få det at se. Så kravlede vi ned og nåde en hjemmesæter hvor S. før har lavet kaffe til os. Det gjorde han også nu mens jeg [?] lidt efter en [?]. Så ud gennem Skoven traf på 3 Urfugle, men kom ikke på skud for træer og grene. Da vi kom hjem lå der

-6-

to brevkort til mig, et i konvolut med [?] |håber ei at få brug for den|. Tak for dem.

Fruen var ude at gå en tur med Dr. Elling Holst, som var kommen her på tur. Den foregående dag havde han været på Drottnjuntunatten og hørt os skyde i det fjerne. Jeg troede ikke at kunde høres så langt. Af hende jeg købte osten, købte jeg også en rar gammel udskåren ske til dig. Lille og smukt orneret, vi har næppe finere, nå, da vi alle var samlede og i orden, gjort siviliserede, nøde vi glade aftensmåltidet. Otte ryper, men om med kartofler og salat til, og naturligvis mælk efter, nu med fløde og strøsukker, vi fik the imellem. Og så i en dejlig [?]. Elling H. havde indbydelse til S. og mig med sagde han, om at besøge Hejberg (jeg ved ej ret hvem det er). Han har hus og jagt vist en lille dagsrejse herfra. Jeg ved ikke hvad vi gjør. Nu Dine Brevkort. Du skal ikke skrive mere, for det når mig næppe, i alt fald ikke andet end et par ord på et brevkort |ligestraks|. Jeg rejser jo hjemad om en 6 dage. Kjære Kone, det var yndigt at I sang morgensang. Ja det var jo rigtignok en mystisk difteritis. Her nok køligt men rart og når solen brænder må jeg pille tøj |skindvest| af mig og åbne den franske vest. Jeg går ikke med alm. Trøje og vest. Jeg sender dette til adr. Thorvaldsensvej og at for nu er du der vist. |Og et brevkort jeg skrev inden turen, går til Rosenvænget. Jeg kommer vist hjem den 1ste september om aftenen. Mulit den 3. aug – aller senest den 2den sept hvis intet galt kommer i vejen. Endnu engang tillykke til J.T. den 29de. Du har vel fået brevet med Rypen til ham og bjærgene til Peter. Sig til Niels, at jeg har en myseost. Kys alle børnene, Hav det godt alle-

-5-

|sammen hils piger osse. Og Onkels og Thorvaldsens mange gange. I dag skal vi vist have Røg (Tjurhøne) til middag S. skød en i søndags, da jeg hvilede, men jeg turde ikke skrive det på åbent brevkort, at det var før den lovlige tid her i Eggedal., i det øvrige Norge er det tilladt samtidig med ryperne. Lev vel Du Kære, det bliver rart at mødes. Din Mand.