1868-08-20

Mappe 8 nr. 11

Gjessing Præstegaard pr. Randers 20. Aug. 1868

Kjære Fætter!

Af Aviserne har jeg seet det tunge Dødsfald, som har truffet Dit Huus, idet Du har mistet Din kjære, velsignede Hustru. Mindst havde jeg tænkt paa, da jeg sidste Gang besøgte Eder, at det ogsaa skulde være den sidste Gang i dette Liv, at jeg skulde see hende, som vi alle var kommen til at holde saa meget af, at det kunde ikke mindst være med til at gjøre os uendelig bedrøvede ved at høre om hendes Bortgang herfra. Dog kjære Ven, det er Dig der har lidt det store Tab – det er Dig jeg føler med med alt vi kunne føle. Dog det var ogsaa Dig naar Herren kom og vil bringe den bedste Trøst. Hvor trøste-

●2●

ligt maa det ikke ogsaa være for Dig, at Du nu har Dine Børn omkring Dig og saa mange

elskelige Venner har, der alle saa gjerne ville dele Byrden og Sorgen med Dig.

Vi lever nu saa langt fjernet fra alle Venner, at vi oftere maa føle at der ogsaa ligger en Prøvelse heri. Herren har i Nåde befriet os fra al for megen Skrøbelighed, skjønt vor kjære Moder nu føler Alderdommens Skrøbelighed og lider en Deel af sin Gigt. Hun savner ogsaa sine fraværende Børn, navnlig Søster Emma.

Vi fik dog et Brev fra hende d. 6.te dennes, og det glædede os alle at see hvorledes De efter omstændighederne vare lykkelige i deres unge Hjem. Vi savner ogsaa at see Søster Anna fra Aalborg her i denne Sommer. Angaaende min egen Stilling da maa jeg vel føle, at [?] er kun

●3●

ringe, hvad Indtægterne angaar – det var jo ogsaa blevet 100 rdl Aarligt mindre med Enkepensionen, men Sognefolkene have hidtil beriget os alle meget godt. Du søger flittigt Guds Huus og er i det hele taget af en ret godmodig Natur, hvad der ogsaa nytter sig i den Maade, hvorpaa du kommer os imøde og bringer os Fødemidler. Den 1ste Sept. har Fru Wahl bestemt at afreise fra Sognet til Kjbhvn. Jeg kan dog ikke lykønske Eder til denne Aiquisition. Hun og Søsteren er urolige Aander, der skaffer en daarlig Uro, hvor den kommer frem, - saa vil hun næppe blive formet af noget Menneske; thi vi have lært hende at kende som upaalidelig i enhver Retning. Min største forbrydelse i hendes Øine var den, at jeg var bleven hendes Mands Efterfølger, af den Grund har hun ment lige fra

●4●

Begyndelsen at maatte stille sig fjendtlig over for mig. Dette hendes ulykkelige Sind imod mig, har faaet ny Næring idet Sognene kom mig saa meget imøde. Skulde Du hos din Onkel Aggersborg imidlertid træffe sammen med hende; da maa Du vide at vi have været nødte til at maatte [? Ham] aldeles fjernet fra hende.

Og nu kjære Fætter sendes Dig en venlig Hilsen fra min Hustru og Moder, der bede Dig bringe den ogsaa til Dines, især til Din Søster Mine.

Gid Herren være med sin Trøst og Hjælp for Dig og Dit Huus.

Din hengivne Fætter

Hansen