Skovgaard
1855-06-06
Afsender
P.C. Skovgaard
Modtager
Georgia Skovgaard
Dokumentindhold
P.C. Skovgaard opholder sig på godset Iselingen.
Transskription
Mappe 5 nr 21
Til Fru G: Skovgaard
Overgaden o: V: No 201 – Stuen [(?)]
Christianshavn
Iselinge den 6 Juni Aften Kl 10 3/4
Min egen kjære lille Kone!
Hvor Du er virksom, det er jeg nu ogsaa, for nu har vi da endelig faaet deiligt Veir, saa jeg kan da nu see endnu paa det, med Guds Hjælp haaber jeg at mødes med Dig paa Løverdag mellem 4 og 5 – Denne Bestemmelse skal jeg nu ogsaa meddele Olympia. I Mandags Eftermiddag Kl. 5 ankom jeg til Bandholm, jeg saa Skovridergaarden fra Vandet, den ligger nydeligt, da jeg nærmede mig saa jeg Titus sidde udenfor i Haven, han saa ikke mig for han sad og speidede efter mig i Kikkert, og kunde, lig den subtile Doctor ikke see hvad der var nærved; jeg kan meget godt lide Huset, Beboerne og alt, det er nogle yndige Børn, det gjorde Skovrideren ondt at jeg maatte tage afsted næste Morgen Kl 8, men jeg lovede at vi
●2●
senere skulle komme der begge to – Tak for Tegningen, men frem for alt for Brevene, jeg længes efter at see Huset.
Jeg arbeider nu alvorlig i disse deilige Dage, men |den| store gule Hund gjør mig Bryderi, men jeg haaber dog at faae fanget ham, det er en gammel Hund, og dog er den ikke kommet ud over den Alder hvor man finder at det er flout at blive malet. Hør Kone! jeg troer det kan blive et godt Billede, hvad siger Du om Marie Hammerich i Forgrunden ¾ Al: høi med en Cousine under Armen og Leo ved Siden? Lidt bag dem [?] [?]l, længere tilbage Iselinge Beboere og Gjæster, Alt spadseren-
●3●
de paa en Korsvei i himmelyndigt Solskin.
Igaar var her Grundlovsfest, ved den Leilighed fik jeg Besøg af Crusberg, de have det godt, Lene [?] sig hver Dag – God Nat nu min velsignede lille Kone, sov vel! Og hils Alle Kjære –
Din Mand