1874-05-21

Viborg 21 Mai 1874
Kjære Tulle!
Kan du huske fader sagde engang, at han ikke vilde have disse papire med fugle på, dem kunde du få, han vilde have Viborg billeder på sine breve, derfor må du jo få alle de første breve, lige Til fuglene ere brugt op |for dem vil jeg først bruge|. Du så mig nok sidst fra den yderste ende af broen, men i de par dage efter den tid, har jeg oplevet en hel portion, som jeg nu skal fortelle dig. Det var meget morsomt at sejle op ad sundet, skøndt det var lidt koldt, blev vi dog midt oppe på det øverste af dægget, hvor der tillykke var sådan nogen [skitse] til at krybe i læ af. Lidt på den anden side Veen blev i ringet sammen til aftensmad, og der gottede vi os med [skitse], men lige som vi var færdig, måtte vi med munden halv fuld af mad op og se Kronborg, hvor der var et par både der havde modtaget passager, og nu gik det lystigt vidre til vi nåde Kullen mørket og tænte fyr. Men jeg tror heller ikke jeg kan skrive en strej i dag, det bliver jo til finker alt sammen. Dog lad mig prøve lidt endnu. Så gik vi i seng.
●2●
Da jeg næste morgen Kl 3 kom op med de andre, vare vi lige ud for Hjelm, og begyndte på Helgenæs, uuu! Klatter da vi nåde Års, stod solen op. Nej, jeg holler op, eller så bliver brevet en klattekage, bedre lykke næste gang.
22 Mai. Nu skal jeg gøre mig umage.
Da jeg havde ventet nogle timer på dampskibsbroen, tog jeg mod til mig, gik op, og fandt Fritz, af hvem jeg blev vel modtaget. Da vi havde nyt lidt, gik vi ud i Riis skov, og så de steder, hvor hans og la Cours billeder ere fra. Jeg har haft godt vejr hele tiden endnu men i særdeleshed dene morgen, det var grumme smugt at se ud over havet, fra de høje skrænter, med lyse bøge hist og her under sig. Derefter gik vi da vi havde spist frokost, ind i Domkirken, som var ganske kjøn, dygtig stor og hvor jeg fandt nogle kalkmalerier, som jeg havde set afbildet blandt Kornerups tegninger. Så gik vi på galeriet, hvor der var meget kjønere ting, men jeg hverken kan eller har tid at beskrive dem. Derefter gik vi ud til Veises, hvor vi bleve vel modtagede, og så mange kjønne billeder, men vi havde kun tid til en Fransk visit, og gik
●3●
derfor straks igien, jeg skal hilse Fader. Nu kilte jeg ene op til Jonsens, men havde kun tid til en endnu kortere visit, da jeg skulde hjem at spise, ikke desto mindre blev jeg så vel modtaget, at de bad mig både spise og sove der og hilse hjemme, jeg tog naturligvis kun mod det sidste, og vil nu bede dig, hilse [Overstreget: dem] eder alle, og Kristian Jonsen, fra dem, de havde det godt. Nu gik det i galop til middagsmaden, og derfra med Fritz til Dalgas, fra hvem jeg også skal hilse, og så til Marselisborg skov, som er om mugligt skjønnere endnu end Ris. Vi traf maler Boesen der ude, og ved solnedgang gik vi mødige hjem, spiste til aften, og gik i seng. Til Mads Pag Brun, kom jeg ikke, da det lod til Fritz hellere vilde have mig ud med i skoven. Neste morgen kom jeg skønt træt op i rette tid, sagde så mange tak for al venlighed, og dampede afsted. Jeg så på vejen ikke så megen lyng jeg havde tænkt, men kjønne bakker, og mange studevogne og plove. Kl 10 ½ kom jeg til Viborg, gik straks op i Domkirken, som er grumme smuk, for at finde de andre malere, de var der rigtignok ikke, men så gik jeg til deres logi, hvor jeg til lykke kunde komme ind, skønt de ikke heller var der. Jeg pudsede mig
●4●
nu lidt, og kilte så til Svanes, hvor fruen rigtignok var bortrejst, hvilket Veises allerede havde fortalt mig, men jeg blev grumme vel modtaget, og fik en hel flok småpiger til at vise mig hen til Fru Hjort. Der kom jeg da, fik hentet min kuffert, og har det nu godt, og har fået alt i orden. Jeg tro forresten jeg har set hende i Kjøbenhavn, i det mindste kender jeg en Hr. Hindberg der er hos hende, fra Fru Olesen, hvor tante Gini engang bode. Nu skal jeg tegne dig hvor jeg har været.´
|jeg gik og gik, nåde omsider en lille klat lyng, trådte på den og vendte om.|
|Viborg| |mit logi| |dom|
|Asmild|
|den første dag før middag|
|den første dag eftermiddag|
|den anden dag med Hindberg om aftenen|
|Hald|

Jeg har det godt, Weber var her i dag, arbejdet begynder at gå, kun er jeg lige ved at falde isøvn når jeg skal skrive. Derfor bliver det også så grimt, men jeg tænker når jeg vænder mig lidt til luften, kan jeg nok holde mig vågen.
Det er sandt, neste gang i skriver, kunde i så ikke sende mig den lille bog, af den slaks man kjøber hos Pedersen ved Nikolai tårn, hvor jeg har tegnet mine notiser,
|fra Viborg loftet på udstillingen, den har jeg glemt, den ligger i min skuffe i Spisestuen.|

|Kjære Frøken Rønne
Tak for brevet, det er da godt at fader har det bedere, hils nu begge to eder selv og alle fra eder
Kim.|