Menu

Skovgaard

1867-07-30

Afsender

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

P.C. Skovgaard skriver om rejsen til Silkeborg,hvor han tilbragte noget tid i Aarhus. Han skriver om det larmende marked, og hvilke mennesker han mødte samt hvem han besøgte blandt andre Dalgas, Weiss og Fru la Cour. Han besøgte også malerisamlingen.

Transskription

Himmelbjerget d 30t juli 1867
Kl 1 3/4
Min kjære G!
Her sidder jeg, ja jeg er varm og tør, thi jeg har rigtig klædt mig helt om, og jeg befinder mig meget vel, thi jeg har ogsaa rigtig spist en god Middagsmad, (Kjødsuppe med Kjødboller, Karbonade med Kartofler og Stikkelsbærkompot, og endlig Omelet med syltede Jordbær og Ribsgele og Caffe ovenpaa, hvorpaa jeg gik ud på Kolden ved den store Flagstang og saa efter hvilken Vei Bygerne vilde tage, og saa at den største vilde gaae Vester om den mindre [?], men spidserne af den træffe os; Nu er den dreven over men det drypper fra Træer. Jeg begynder at vænne mig til dette Veir og er glad ved at jeg har 4 Frakker og 4 par Benklæder og 4 par Støvler og Sko med og 2 Hatte og en Hue, saa jeg haaber at have nok at skifte med, men Maleriet, ja det er det værste, ja jeg kan male hvad jeg kan see her fra Vinduet, det er nogle senere Bøgetræer, men kjønnere findes i Kjøbenhavns Omegn, Saa det vilde være lidt fattigt at komme hjem med – Du kjære G. Jeg veed at Du har tænkt meget paa mig og tænker at Du har beklaget mig, som jeg antager at jeg ogsaa har været Genstand for Beklagelse i Classen Have, dog har min Tilstand langt fra været beklagelsesværdig, og Du har vist alt i flere Dage ventet Brev fra mig, men nu skal jeg gjøre Rede for Alting. Altsaa: i Onsdags reiste jeg fra Kjøbenhavn og det regnede hele Tiden til jeg kom til Aarhus kl: 3 a 4, jeg spiste da til Middag paa Hotellet og gik saa først til Dalgass, Enrico var paa Reise, og Fruen gaaet ud at spadsere, saa gik jeg til Møllen og traf Weiss hjemme, blev meget venlig modtaget og blev der til Sengetid, der kom Regnbyger, men de var deilige at see paa fra Døren ud over Engene, Aftensolen farvede dem saa deiligt. Næste Morgen vaagnede jeg med Hovedpine osv: og maatte blive i Sengen til Kl: 4. i den Tid plagedes jeg af 2 slags
●2●
daarlige Kunstpræstationer: nemlig for Øiet Tapetpapir, naar jeg talte 1 2 3 4 saa havde jeg samme Blad igjen, og da det til hvilken led jeg talte, og uden for mit Vindue stod Een * |* Da jeg var kommet op [Overstreget:idag] og vilde see hvad det var for skammeligt Menneske, saa jeg at det var en Invalid uden Arme, saa maatte jeg jo sinde give ham 1 sk| og hele Dagen igjennem dreiede 4 Melodier af paa en Lirekasse i samme Orden, han holdt ikke op uden |medens| [Overstreget:naar]
han skiftede Melodi, i al den øvrige Tid overdøvede han den øvrige Markedslarm undtagen af og Til naar Trompeterne fra Gøglerboderne henne ved Domkirken og en Dreng med en Fløite kunne skingre igjennem. Kl: 4 stod jeg op, drak The og spiste Franskbrød og Ansiouis og gik saa ud paa Jægergaarden til Bruuns hvor jeg ogsaa havde en behagelig Aften, en ikke ringe Glæde var det mig at se mine 3 Malerier igjen og at synes godt om dem, de er bedre end de stod i min Erindring; jeg traf der Stiftsprovst Boisens og han var saa venlig næste Morgen at skaffe mig Domkirken at see, den er ved at blive restaureret. Fra Domkirken gik jeg hen og hilste paa fru Dalgas og saa [Overstreget: hjem] Kl: 12 kjørte jeg paa Møller Weiss vogn til Lyngbygaard til Friis´s, underveis var jeg ude og at hilse paa Dr. Weiss paa Lyngbygaard traf jeg ikke Frk: Friis hjemme men jeg traf Frk Collet og Polakken [Overstreget: C] Kallag, jeg tilbragte en behagelig Eftermiddag - Det bliver lidt vanskeligt at faa Sammenhæng i dette Brev nu thi et Musikcor har stillet sig her udenfor – her blev jeg afbrudt af Maleren Friis fra hvem jeg skal hilse, Cathrine ikke at forglemme, Christensen og Helsted, de ere her i stort Selskab med Michael Drewsen - Altsaa tilbage igjen. Søndag besaa jeg Udstillingen og Malerisamlingen gik saa hen at besøge Lærer Michelsen, han sendte strax Bud efter en Vogn og saa kjørte vi først ud at hilse paa Fru la Cour derpaa i Riis Skov saa spiste jeg til Middag hos Michelsen og kjørte saa med dem i Marselisborg Skov og saa afsted med Diligensen til Silkeborg. I Diligencen sad jeg
●3●
sammen med Frk N: Collet Frk. og Hr Kollog. Paa Silkeborg var jeg ude hos Dr. Fibiger Overstreget: for for at søge efter la Cour, traf ham senere, hilste paa Friis hos Dreirsens og kom derved til at hilse paa Dornesen, gik med la Cour ud at hilse paa Christiansen som bor hos jægermester Klyver (Eer forlovet med Datteren), vi gjorde denne Families Bekjendtskab og spiste til Middag der, det anser jeg for et meget fordelagtigt Bekjendtskab han er nemlig skovridder, allerede har han givet mig anvisning paa at bo hos en Skovfoged hvor jeg kan have det godt naar jeg vil være i Silkeborgegnen som nok bliver snart thi la Cour er idag taget til Aarhus vil komme tilbage om 8 te Dage og saa være hos Dr: Fibiger |i| [Overstreget:paa] Silkeborg i August Maaned, i September ville vi saa begge drage her tilbage, haabende paa en klar og deilig September. Søndag Aften seilede vi da med Hjeilen til Himmelbjerget og jeg imponeredes uagtet alt hvad jeg havde hørt og Veiret begunstigede dog langt fra [?fosten]. Mandag Morgen gik la Cour og jeg i Graaveir og Smaaregn ud at besee en skjøn Halvø og den er sandelig skjøn et Maleri for hver 20 d Alen Eftermiddag gik vi en anden Tour ogsaa tildels i Regn men Himlen klarede op og skyerne fordelte sig skjønt og stillede dem yndigt sammen med Trægrupperne. Idag gik vi til Rye og kom næsten, som ovenfor mildt, næsten gjennemblødte hjem, og nu sidder jeg og skriver til Dig og har gjort Rede og Regnskab og haaber at Dusør vil underskrive. Fra la Cour skal jeg hilse Eder Alle, han vilde gerne samle nogle Insekter til Kim, han kan nok faa Død paa dem men han kan ikke opbevare dem derforbliver det næppe til meget – Ja kjæreste G. Dette er en Reisebeskrivelse eller vel rettere en Dagbog, og der findes idet mindste endnu
●4●
ikke en eneste ”Følelse” deri, og endskjønt der er en Side tilbage saa kommer der nu heller ingen thi man drikker skaaler og raaber Hurra blæser Fanfarer lige udenfor mit Vindue, derfor nu stop! - Endnu vil jeg kun sige at Apoteker Glahn fra Sorøe og Familie har været her saalænge som jeg, de reiste nys, og jeg har ikke havt en Plet at sidde paa, hvor jeg kunne skrive før nu og Du seer at Omstændighederne er endda ringe nok. - Derfor lev vel! ja Eder Alle vel !!! og hils Alle paa Nysø fra Din Mand.

P.S. Tænk! Jeg havde nær glemt at |skrive| min Adresse |den| er: Himmelbjerget pr Silkeborg.

Fakta

PDF
Brev
Himmelbjerget, Silkeborg
Nysø

Mappe 6 nr. 08