1883-08-10

Mappe 41 nr 31

Frøken Cathrine Skovgaard
Ad. Hr. Pastor Glarboe
Viborg
Danimarca

Civita d`Antino Provinicia di Aquila 10 august 1883

Kjære Cathrine er Du snart på vej til Sverig? Jeg får somme tider den grueligste lyst til at følge med Dig, men den er vinket af, dog heldigvis på en behagelig måde. Vi holder farlig sjov med tre skorpioner, en stor, en mindre og en lille. Vi vilde helst have dem til at æde hinanden, vi har nemlig den ide, at de sommetider gjør det. Førend vi fandt disse havde vi nemlig en lille og stor natten over i en æske for at koge dem næste dag, men da vi åbnede for dem om morgenen, var der kun dens store, som var bleven meget tyk, og en klo af den lille. Den store må altså have ædt den lille, men de vi nu har er gode venner, Vil vi have styr med dem behøver vi dog bare st sætte en myre ned til dem, når den løber på dem, futter de af til alle sider, ryster kløerne og er uimodståelig grinagtige vi får næsten ikke tid til at spise for bare seen og grinen. .Engang havde vi en stor edderkop nede hos den store, da E kom den for nær, for den i den, rev benene af den og stak den drabelig, dette gentog sig nogle gange, så var S. så mat så den ikke kunde mere og E døende, vi gjorde det af med e. Det lykkedes mig da at revne af for mange figner, så nu må jeg holde til måde, jeg må jo også have plads til meloner og vand ditoer. Har jeg fortalt Dig om, hvor dejligt kønt pigerne synger her, de stiller dem op tre sammen, og så slynger de tonerne ned mod dalen. Du kann tro, det lyder af noget, å., men jeg har nu beskrevet det så tit, så jeg ikke gider mere. Om en uge har vi festen, den bliver vist stor nok, og samlivet med Soranerne godt nok. Glem mig nu ikke, jeg tager i September til Sora di CAmpagnale, Terra die lavora. Hils alle. Z. gav mig et godt råd til at fylde denne sidste plads med, men jeg skal vende det mod ham selv„ecco“ jeg får tit brev fra Frk. Hornemann, Z. ærger sig ordentlig over at det er de eneste brev, jeg ikke læser højt for ham. (der er dog andre breve som også slige, men det mærker han ikke, for det ærger ham ikke)